Seneste Indlæg

om ingenting og det er også ok nogle gange

25.03.12 (Sys Bjerre) om ingenting og det er også ok nogle gange

min lejlighed roder.
forfærdeligt for en neurotisk oprydningsfreak som mig at indse.
at den roder.
og at jeg er ligeglad.

jeg gider ikke engang gøre noget ved det. hvad sker der?

der sker følgende:
sommerlignende solskin smyger sig rundt på de gule mure i min gård. det fylder sprækkerne og tørrer de våde pletter i det mørnede træværk.
igennem de hvide gardiner bliver det filtreret ind. jeg kan se støv danse.

og jeg er lykkelig.

jeg ville have skrevet en blog om hvorvidt man kan være skrunk. altså have en stærk trang til at blive forælder til grunk, nu kendt som lukas graham. og måske have funderet på skrift over om han mon blev født i wifebeater.

Nååååhr

jeg ville også have skrevet noget om denne her lillebitte dåse lasagne.

det er åbenbart babymad. så giver det bedre mening.

så skrunken, skal du ha lidt mam? vroooouuum, så åben hangaren så lasagner der noget. (lander – lasagne… måske lidt for far fetched.)

jeg havde også besluttet at jeg ville fortælle at jeg om lidt skal løbe hjem til mine forældre. en tur på ca 10 km. ikke alverden, og det var sådan set heller ikke det jeg ville skrive om.
men jeg ville have brugt løbeturen som en snedig overledening til at yde noget moralsk support for dem som bliver utroligt røde i hovedet når de dyrker motion.

det gør jeg nemlig. og min ene søster gør også. ved ikke om det er noget vi rødhårede har?
jeg ser i hvert fald nogenlunde sådan her ud:

upraktisk tomathoved

det er sgu så besværligt at man skal male sig ansigtsfarvet i fjæset efter hver træningstime. men sådan er livet for de rødmossede.

jeg ville bare have udleveret mig selv, for jeg er sød like that. og måske der sad nogle derude og troede at de var de eneste.
det var de ikke.

jeg ville helt sikkert heller ikke kunne have ladet være (skulle have været gået hjem, kunne lade mære have hjem, ville bille gæret og gå hjem, gakke have nærings jern og hems) at dele dette flotte billede med jer:

my precious

fordi jeg sad og så emils damer og tænkte over hvem det var han lignede lige i det klip. det var så gollum. emil har set det. han synes jeg er sjov. det er jeg også. for fanden det er godt set. grunk til mig!

jeg ville også gerne have skrevet lidt nostalgisk om scala. der nu ser således ud:

r.i.p. (ret interessant photo)

for jeg havde min første (og indtil for nyligt ENESTE) date inde i scala. i professor olsens spilleland.

jeg ville have fortalt jer om hvor angst jeg var for at se dum ud og sige de forkerte ting, for det var en af dem fra 10. klasse som havde inviteret mig ud.
så jeg sørgede for at snave med ham det meste af tiden. på den måde var jeg for tæt på ham til at han kunne se at jeg så dum ud, og ingen af os kunne snakke, så jeg undgik også at sige det forkerte.
åh teenage-neuroser. hvor jeg dog ikke savner jer.

men jeg har været på min 2. date nogensinde. sidste weekend. og det var fantastisk.

så i stedet for at sidde her og forsøge at formulere mig vil jeg gå ud. og være lykkelig. udenfor cyberspace.
jeg lover at skrive noget ordentligt snart. jeg er simpelthen bare så omtåget af sol og kærlighed at min hjerne ikke fungerer.

kys fra sys

p.s. husk, du må ikke fodre din grunkham efter midnat.

p.p.s. (følgende er skrevet på telefon fra s-toget da sys besluttede at droppe løbeturen. Dette havde ikke noget med ovenstående ansigtsproblem at gøre. hendes forældre har set hendes sande kulør. Det skyldtes ren og skær dovenskab. red.)

Troede lige at jeg rent faktisk var blevet skrunk da jeg gik forbi denne butiksrude.

Det viste sig dog at det ikke var et barn jeg havde lyst til at have, men en påklædningsdukke.
Grunk skal vist også på skrump førend man kan proppe ham ned i det sæt.
Men for scala da, hvor ville han se fin ud!

 

news and fashion

07.02.12 (Sys Bjerre) news and fashion

NYHEDER:

det er koldt.
det er derfor en dårlig tid på året at få klippet alt sit hår af.
(specielt det som ville have kunnet dække ørene.)

røde ører

note to self: sommerhår hører sommeren til. ellers: invester i hue.

 

af andre nyheder kan nævnes:

det viser sig at restaurant PORN SAK ikke, som man ellers kunne vildledes til at tro, har noget med porno at gøre.

mad-sak

lidt skuffende. vil herefter blive omtalt som u-porn-sak.
de serverer dog en udemærket pad thai.

MEN, i samme åndredrag kan jeg da lige gøre opmærksom på at eksperter nu har fundet beviser på at den, på diverse teenageprofil-fotos, populære ARTO-pistol allerede var opfundet i de tidlige 80′ere. dengang blev den dog brugt på en lidt mere porn-sak agtig vis.

den originale arto-pistol

derfor vil den herefter blive benævnt: porn-sak-pistol.

pardon the tits, som man siger.
jeg har dog beskåret billedet så tissekonen (det hed den i 80′erne, tror jeg nok) er væk, for ikke at støde nogen.

på den anden side er der jo så mange af mine kolleger der optræder med både nøgent-det-ene og nøgent-det-andet, at den næste der vil provokere familien danmark jo faktisk bliver nødt til decideret at have samleje på scenen.
(imens de synger om noget helt random, selvfølgelig… i danmark behøver der ikke være nogen somhelst sammenhæng mellem de fysiske udfoldelser på scenen og temaet i teksten. bare det er provo.)

… nåhr nej pis. det med samleje på scenen har suspekt vist allerede gjort.
så er vi ovre i sådan noget med børn der sniffer coke.

anyway. det var nyhederne for idag.

så skal vi videre til lidt fashion!

det har jo lige været fashionweek i københavn.
det betyder at der er mange flere mennesker i høje sko på strøget.
ovenover de høje sko kommer der nogle lange, tynde ben ud som afløses af en stor pels foroven. allerøverst sidder der et hoved med store solbriller og under disse, en hønserøvs-lignende mund.

mit skøn er at de enten har fået for meget sur champagne, og at munden derfor rimper sig sammen,
ELLER at de ikke har fået den plads på første række som de var blevet lovet, men ikke er jimlyngvilde nok til at lave en scene…

(det er også en mulighed at jeg er fordomsfuld, og at de i virkeligheden bare fryser ligesom alle os andre…)

pause for selvironisk afledningsmanøvre:
her er et forunderligt photoshoppet billede af mig hvor jeg laver (min version af) fashionmund og spiller på lille keybord. det er så kødbyen at gøre.

muuuh

jeg går ikke til modeshows. (indsæt selv spydig kommentar om at “det kan man da godt se”, eller “det er jo nok fordi du ikke bliver inviteret til dem”.)

og det kan du sådan set have ret i. men jeg synes faktisk også at det er lidt kedeligt. at sidde og se på tøj på den måde.
(mind you, this is just a guestimation, da jeg jo ikke har prøvet det.)

så modeugen plejer ikke at være noget jeg sådan mærker noget til.
jo, altså. der er ikke plads på nogen restauranter.
det var derfor undertegnede endte på u-porn-sak. der var sjovt nok ikke så mange mode-mennesker der…

men denne modeuge blev jeg RÅBT ind i hovedet af en fremmed mand, lige som jeg stille og roligt tullede rundt i min flyverdragt i pisserenden:

“IT’S ALL ABOUT FASHION THIS WEEK, ISN’T IT?”

i har set flyverdragten. den er ikke fashion.
jeg følte nærmest at det var et statement overhovedet at gå ud af døren inden i denne
rumdragt-af-en-80′er-farvet-sovepose-med-ben-og-arme.
men nej. alligevel bliver man misforstået.

og havde ikke noget snappy comeback. (måske fordi manden havde ret. så snart man tager noget på som “et statement” er det vel all about fashion? på en måde? hmm… hader når jeg gennemskuer mig selv på denne måde.)

gosh darn it, som min canadiske og meget kristne exsvigermor ville have sagt.

NB, følgende er en service meddelelse:

det der med at skulle sove på hver sit værelse når man besøger svigerfamilien
(i mit tilfælde skal “besøger” læses som “bor hos dem i 2 måneder” -canada er langt væk)
er IKKE ligeså snigende på den sjove/frække/romantiske
måde som det ser ud i amerikanske film.
de glemmer nemlig som regel at vise tilbage-snigningen. det er den der trækker den generelle oplevelse ned. specielt efter halvanden måned. siger det bare.

slutteligt får i et billede af en chilisauce med tourette’s.

den kan ikke gøre for det

mest fordi jeg ikke ved hvordan jeg ellers skal afslutte denne blog.

kys, kærlighed og porn-sak-pistoler fra

sys

 

om kattehår og næbdyr

12.02.12 (Sys Bjerre) om kattehår og næbdyr

er lige kommet hjem fra besøg hos velmenende forældre i vanløse. det eneste jeg kan tænke på er:

hårbolle. jeg har seriøst en hårbolle i halsen.
det er mine forældres 100 kattes skyld. de lægger med vilje hår i min kaffekop.
små sataner.

og metroen stopper ikke på nørreport. så jeg måtte gå hjem fra kongens nytorv.

og ja. jeg dobbeltklikkede på iphone med næsen. men det er sgu så koldt at jeg ikke magter at tage vanter af.
det med at oplåse telefonen (det højregående swipe) og det med at dobbeltklikke er altså de mest latterlige bevægelser at lave med næsen. man føler sig som en cokesniffende spætte.

og efter at følgende billede blev taget af min næse i weekenden (på et tidspunkt hvor jeg givet vis burde være gået hjem) har jeg set mig nødsaget til fremadrettet at kalde den for min næbe, i stedet.

næbdyr

flot.

og når vi nu er ved ordet flot.
jeg spillede fodbold i weekenden. indendørs fodbold. heldigvis.

det skal lige siges at jeg ikke har spillet fodbold siden jeg var lille og troede at jeg var en dreng. (ikke ment som i “piger kan jo ikke spille fodbold”, det troede jeg altså bare. mange piger er sikkert skidegode til det. det er jeg bare ikke. og det kender jeg ret mange andre piger som heller ikke er. jeg nævner ingen af mine veninder. ved navn i hvert fald.)
anyway.

sådan her følte jeg at jeg så ud det meste af tiden:

!!!

i virkeligheden så jeg nok lidt mere sådan her ud:

???

og den opmærksomme læse vil lægge mærke til at jeg har iført mig en genbrugskjole af det fineste, mindst stretch-agtige, let mørnede bomuld.
det kan ikke anbefales til fysisk udfoldelse af denne karakter, den service info vil jeg da lige give.
(sved og vintage don’t mix, bare kald mig first mover).

af andre tips kan jeg da lige komme med denne skønhedsgaveidé:

har du en dårlig hårdag?
vil du gerne fjerne opmærksomheden fra næbe?

så er løsningen her:

rensdyrhatten

ifør dig rensdyrhatten kombiner med et hovent ansigtsudtryk, og din aften er reddet.
(optimistisk veninde i oppustelig julemand medfølger ikke, men kan bestilles seperat.)

hoster og hoster, men hårbolle vil ikke op.
besøger aldrig mere forældre hvis de katte skal være sådan.
jo. hvis jeg får en 10′er hver gang min mor siger
“sidder du der lille misse/bisser/trunte/tyson/indsætselvbizartkattekælenavn?”

JA for f****. den sidder der. stop med at udspørge dyret om dets fysiske placering når det er tydeligt for en hver at den sidder lige præcis der.
det spørgsmål giver jo ingen mening med mindre det bliver stillet af en person med bind for øjnene, i hvilket tilfælde det stadig vil være absurd.
eksempel på dialog herunder. (har givet katten talens gave fordi det faktisk ville give mere mening sådan…)

morperson med bind for øjnene, pegende ud i et rum den ikke kan se: ‘sidder du der, lille bybse?’

katteperson hvis (kæle?)navn er bybse: ‘nej. jeg sidder her’

morperson med bind for øjnene, pegende ud i et rum den ikke kan se: ‘nåh ok.’

mig, stjælende en 10′er fra morperson med bind for øjnene: ‘!’

sådan ville det nok være. men det er det ikke. for mens jeg drikker kaffe og kattehårene langsomt infinder sig i mit svælg, sidder bybsedyret med entourage og kigger hoverende ned fra deres 3 meter høje kradse-bræts-palads, helt tavse, selvtilfredse og on top of the world.

de tænker kun på hvornår de får noget ost igen, hvordan de får mest muligt hår ned i kaffekoppen min, og så diskuterer de nok ACTA-aftalen og andre current events.

godt. ved ikke helt hvordan jeg skal komme ud af denne her.

så her er et billede hvor jeg konverserer med swagger.

hvorfor se kedelig ud mens man har en seriøs samtale?

har lige googlet “how to get cat hair out of your throat”.

sov godt…

 

den nye blog

23.01.12 (Sys Bjerre) den nye blog

velkommen til min nye blog

  1. det er en rigtig blog.

og jeg er jo ikke helt nybegynder ud i det her internet.

så jeg ved godt hvad der skal til, når man får en rigtig blog.

og det er billeder.

mange, mange billeder.

af mig.

i “dagens outfit”.

det er faktisk det en blog handler om.

 

så her får i et billede af hvad jeg har på idag.

(selvfølgelig redigeret på min telefon med douchebagfashionfilter.)

godt.

noget andet man også kan gøre på en blog er at fortælle om sig selv og ens gøren og laden.

så det vil jeg gøre.

 

idag har jeg tænkt mig at spille min nye single i godmorgen danmark.

eftersom dette her først skal igennem internettets snoede gange kommer det nok først frem på bloggen EFTER at jeg har spillet.

og jeg skal være inde i godmorgen danmark kl 6.

det er tidligt.

så jeg har skrevet dette her i forvejen. (der går jeg lige ind og snyder lidt.)

faktisk er klokken lige nu 19.41 dagen forinden.

så det betyder også at billedet gengiver hvad jeg havde på igår.

gårsdagens outfit, vil jeg så kalde det.

 

engang drillede jakob mig fordi jeg havde en turban, en poncho og en amerikansk fodbold t-shirt på samtidig. men jeg synes at tøj skal være sjovt.

og nogengange er det pænere end andre, det vil jeg gerne medgive eventuelle kritikere.

men det er bedre at se sig selv i spejlet (hvilket de fleste gør utrolig mange gange om dagen) og så tænke “miaau, jeg har da noget fint tøj på idag. det havde jeg helt glemt”. og på den måde bliver man glad hver gang man skal tisse.

det er ligesom min farmor, som er lidt forvirret.

når hun får blomster glemmer hun det med det samme igen, og får på den måde blomster hver gang hun går ud i køkkenet.

hun ringer også og siger tak hver gang hun går ud i køkkenet.

 

og nu til noget helt andet!

her er et par ord om singlen, fra min hjerne:

 

nummeret “sku’ ha’ gået hjem” er en fuldstændig fiktiv beretning om en

aften, nat og morgen som disse, rent hypotetisk, kunne havde udspillet

sig, set igennem øjnene af et relativt, for sin alder, uansvarligt

individ under påvirkning af diverse substanser indeholdende ethanol.

faktisk har jeg aldrig før nedfældet en så præcis beskrivelse af noget

der aldrig har fundet sted.

 

så deeet…

 

jeg håber at i vil kunne lide sangen.

jeg er ret glad for den selv.

og musikvideoen har sådan set også næsten marineret færdig, så den sku være klar übersnart.

den vil jeg skrive noget om næste gang.

det er en ret sjov historie.

 

men dette her var bare også lige for at markere at jeg godt ved hvad en blog er.

og jeg skal lige øve mig lidt i det.

men håber i vil følge med.

det bliver hyggeligt, tror jeg.

 

knus fra sys

 

p.s. jeg laver også en “SÅDAN HOLDER JEG MIG SKØN” blog snart.

til dem der næsten ikke kan vente kommer her en lille snas:

sys bjerre udtaler: ‘jeg vasker mig tit i mit hoved inden jeg går i seng. og tager min make up af. nogle gange.’

 

p.p.s. visse af de gamle blogindlæg (fra før det hed en blog) ligger også her på siden. jeg har lagt dem ind, for så føltes det hele lidt mere velkendt.

 

 

 

min “jeg skal gå hjem når” top 10:

27.01.12 (Sys Bjerre) min “jeg skal gå hjem når” top 10:

er det fredag??

ja, det er det.

og jeg føler en stærk trang til at dele denne lille top 10 med jer.

 

NU PRÆSEN VI TERER

(som jeg altid sagde da jeg var lille og fik rollen som sprechtallmeister i mig og mine søstres, nu legendariske, Mama Zita Cirkus. ofte efterfulgt af simple ting som “en hund”…) anyway:

MIN “JEG SKAL GÅ HJEM NÅR” TOP 10:

 

1: Jeg tilbyder folk at sidde bag på min cykel (Fordi jeg har glemt den ikke har en bagagebærer.)

2: Jeg tror jeg kan danse salsa og/eller andre latinamerikanske danse (Kære Baby Jesus, jeg takker dig for at ingen endnu har fanget mine forsøg på film. Tak.)

3: Jeg savler det 3. galliano shot ud af mundvigen fordi jeg ikke kan håndtere flødeskum i et shotglas (Selve det at bestille galliano er faktisk et tydeligt “gå hjem”-tegn.)

4: Når jeg tager mine sko af

(På morgenværtshuse. Ad.)

5: Jeg tænder nogens cigaret i den forkerte ende (Man må selvfølgelig slet ikke ryge. Ad.)

6: Jeg græder

(Det er lige meget om det er af:

Glæde – som når nogen sætter Spice Girls på

Nostalgi – som når nogen sætter Spice Girls på eller

Vrede – som når nogen slukker for Spice Girls, det betyder alt sammen at jeg skal gå hjem.)

7: Jeg smider mit dankort i skraldespanden (Så! Væk med dig, dit lille frække kort.)

8: Jeg prøver at sms’e til folk jeg IKKE bør sms’e til og ovenikøbet får skrevet fuldstændig uforståelige/autocorrectede ting à la: du er sæd <3 (Selvfølgelig efterfulgt af “Knud Syd”. Skyd mig.)

9: Jeg hører mig selv sige: “Skal vi ikke tage på A-Bar/LA-Bar/Billy Booze?”

(Også et tydeligt tegn på at jeg har smidt mit dankort i skraldespanden.)

10: Når jeg sender en fælles sms ud til alle dem jeg kan huske jeg gik afsted med hvor der står: “der nogen der ved hvor jeg er9″

 

håber at alle får en fabelagtig weekend.

og husk at hold øje med denne øjensønderrivende spændingsblog.

der kommer et rigtigt indlæg henover weekenden. med maaaaange, flotte billeder af hvad jeg har på. eller har haft på. og måske også noget hvor jeg får en frisør til at klistre fremmede menneskers hår fast på mit eget, så jeg får sådan et sexet look. det er vildt lækkert nemlig. fremmede menneskers hår. og lim. mmmmmhhhh.

pas på jer selv og hinanden. og se min nye musikvideo (hvis I har lyst selvfølgelig) på MTVs hjemmeside hvor den har premiere idag! yay!!

 

søndag d. 29/1 2012

29.01.12 (Sys Bjerre) søndag d. 29/1 2012

jeg lovede tidligere at jeg ville vise nogle billeder af fab outfits.

det løfte vil jeg selvfølgelig holde.

her er fx et virkelig dejligt og fashionabelt et af slagsen, og virkelig også noget som gør fyrene kåde!

jeg ser lidt trist ud, men det er nok bare fordi det -lige idet jeg tager billedet- går op for mig at mit iphone cover IKKE matcher.
no no no!
leopard cover til tigerdragt, i think not.

til gengæld ved vi jo allesammen at det er decideret ikke-fashion at smile på billeder, så der er jeg ret godt med.

farlig farlig tiger

på dette billede bliver den for eksempel brugt på
“jeg har kærestesorger og kan ikke overskue verden udenfor da jeg bor på min venindes sofa og ikke har været i bad i 2 uger” -måden.
(en klassisker.)

et super stykke med strå!

hattehår

anyway. det var vist nok mode for 1 blog.

det er utrolig svært at koncentrere sig om at skrive nogetsomhelst, fordi Roommate ånder virkelig højt i den anden ende af sofaen.
det hænger sammen med at jeg har bedt ham tage hovedtelefoner på.
eller. altså, det er ikke derfor han ånder højt. det ved jeg virkelig ikke hvorfor han gør.
jeg bad ham tage hovedtelefoner på fordi han ser underlig, amerikansk comedy på sin computer, og det larmede utrolig meget.
men nu er det bare det med det tunge, tunge åndedræt.
jeg ved snart ikke hvad der var værst.

jeg prøver at gå videre.

fredag nat mødte jeg en mand jeg kender inde i byen. (en meget pæn mand.) følgende samtale fandt sted:

mand jeg kender: ”jeg hørte din nye single, og blev virkelig skuffet over at jeg slet ikke figurerer i teksten!”
mig: ”du har ikke overvejet at linien: ’jeg skal også stoppe med at bolle med alle de forkerte, ser det jo bare for sent’ kunne handle om dig?”
mand jeg kender: ”nej”
mig: ”jamen det gør den”
mand jeg kender: ”åhrr! fedt!”
mig: ”?”

tilsyneladende er alt PR god PR.

altså. det lyder som om en kæmpe dinosaurus ligger og sover i den anden ende af sofaen.
vi er altså nogen som prøver at BLOGGE! hallooooo!!??

det er svært nok som det er.

service info fra baby jesus (via DMI):

det blir fuckingfingeraffrysende koldt i næste uge. mest af alt fredag hvor du skal spille udenfor i forbindelse med p3′s landsindsamling.
husk vanter. kys fra BJ

fedt. tak til sibirien for udlån af kulde. den skulle I alligevel ikke bruge den uge?

 

mind mig lige om igen hvorfor nogen har bosat sig i denne del af verden?

flyverdragt, muffedisse og ruby red slippers

…nåhr ja. det er jo for at få lov til at iføre sig dette outfit

(læg mærke til hvordan jeg snedigt slutter denne aftens blog-ring ved at komme med et sidste fab outfit.)
og så med forskrækketegern-pose.

pressen skrev: smukt på samme måde som at høre en stor, mandlig dinosaurus sove på en sofa fra HAY. edgy, nyt og samtidig forhistorisk. bravo!

og med disse ord vil jeg gå i seng. den er sgu også anstrengende den egernpose.
håber at du kommer til at sove godt!

OG

hvis du keder dig på fredag kl 11.15, så stil ind på p3.

der vil du -LIVE- kunne opleve den klirrende lyd af min guitarist jakobs frosne fingre, der falder af og rammer nytorvs brosten, hvor de splintres til atomer.
(for senere, når de til foråret er tøet op, at blive spist af duer. the circle of life.)

selvfølgelig smukt akkompagneret af undertegnede der spiller forkert på klaver grundet de kæmpemæssige luffer jeg har indsat mine små hænder i, for at undgå at disse skulle lide samme skæbne.

det bliver smukt.

KYS SYS <3

det bedste og det værste

05.12.11 (Sys Bjerre) det bedste og det værste

det bedste og det værste

de første kastanjers bløde skind og
den knasende duft af efterår
det er det bedste

at være så alene at jeg bliver i tvivl
om jeg eksisterer
er det værste

det bedste er
lego, lyserød champagne og
lyden af toget jeg har ventet på

det værste er
opvaskebørstens hår
der falder af og lægger sig i vasken
sammen med rester af stegte svampe

at købe gaver og
at stryge til high school musical soundtracket
er det bedste

realitytv, hospitaler og smålighed
er det værste

det bedste er
spontane ferier og
at holde middagsselskaber

korslagte arme og ordet fint
er det værste

brune bodegaer og lyskæderne i tivoli
er det bedste

det værste er
dårlig samvittighed og modemagasiner

det bedste er
at falde i søvn på bagsædet –
min fars guitarspil
det er det bedste
for mig

inspireret af søren ulrik thomsens digt “parafrase over charles bukowkis digt det værste og det bedste”, som er inspireret af charles bukowskis digt “the worst and the best”.

 

santablog

22.12.11 (Sys Bjerre) santablog

klokken er 10.52

åh ja.

så det kan jeg ligeså godt sige som det er.

jeg gik i spagat (eller var det mon split?) midt på strøget igår.

ikke kønt, og ikke med vilje.

men faktisk heller ikke smertefuldt. er åbenbart smidigere end jeg troede.

muligvis noget at gøre med min fortid som balletdanser. vent… nåhr nej, det var min søster. jeg var spejder, brugte briller og gik meget på biblioteket.

hm.

MEN manglen på smerte kan også godt hænge sammen med at splitspagaten blev semi-bremset af MEGET stramme jeans.

sidenote om meget stramme jeans: der er nok mange mænd som ikke tænker over det, men nik og jay har dog engang spurgt ”hvordan fik du den røv i de pants? (baby baby yes)”. og det er jo netop det. hvordan fik vi den røv i de pants? jeg skal fortælle dem hvordan.

STOP siger en lille stemme i mit baghoved. det kan jeg jo ikke.

nu har vi kvinder igennem årtier gjort alt for at hemmeligholde den liggende, hoppende, splitspagatende, svedperlefrembringende decideret Uladylike KAMP det er at iføre sig et sådant par busker.

jeg vil slet ikke gå i detaljer.

hvorfor har man også altid lige taget creme på?

men mit lille move på strøget var faktisk meget kærkomment, da det helt klart hjalp strømpebukserforklædtsomdenim endelig på plads.

så det er jo godt nok.

roommate’s kæreste (som grinede meget meget højt af min akrobatik) mente at der nok var nogen der havde snottet/spyttet på gaden og at det netop var i denne klat at jeg havde sat hælen af min cowboystøvle.

ad tænker man først.

men så alligevel.

tak for hjælpen, tænker man så.

så fra at HADE når folk renser ud i svælg på offentlig vej og sti, er jeg nu gået over til at sige “bare snot ud, ven”.

for måske kan disse små gelefælder hjælpe andre piger, hvis jeans stadig ikke er kommet helt på plads. smørelse.

ad.

kl 11.07

har færdiggjort alle julegaver. strikket sweater faldt i god jord hos roommate.

hurra!!

han gav mig et nodehæfte med alle sangene fra taylor swifts første album.

hurra!!

jeg skal love for at der er blevet sunget og spillet til den store guldmedalje herhjemme siden.

det smukke ved taylor swift (ud over at hun er begavet med et ydre som leder tankerne hen på nyfalden sne og duften af my little pony) er at hun skriver sange med meget få akkorder -ikke ulig nogen vi kender, læs: mig- og mest med de gode akkorder – læs: dem jeg kan på guitaren – så det er bare at tage fat fra en ende af.

nu har man jo også mødt taylor i virkeligheden. (jeg kalder hende bare taylor. taylor. taylor og jeg….)

ja ja, det er såmen sandt nok.

mig og roommate fik en meet n greet med prinsessen af countrypop herself, i o2 arena i london.

jeg var så spændt at jeg næsten ikke kunne vente.

nåede også at smide billetterne til koncerten væk i bare iver.

forestillede mig taylor og jeg siddende backstage med en lille paraplydrink. udvekslende anekdoter, grinende sammen og efter flere timers hygge ville vi være hjerteveninder for evigt. taylor og jeg.

virkeligheden så lidt anderledes ud.

faktisk var roommate og jeg 2 ud af virkelig mange britiske teenagere der skulle møde taylor. skuffende.

eneste måde man kunne se forskel var at vi var 4 hoveder højere end resten af de fremmødte. og ikke britiske.

eller, det vil sige roommate var. (højere altså, han er ikke britisk. han er faktisk tysker)

jeg er på højde med britiske teenagere.

det gik med LYNETS hast! alle tudede (ikke taylor selvfølgelig) vi fik taget foto, fik et plektor af hendes far og et signeret billede.

ingen drinks med paraplyer, ingen hyggesnak, ikke nogen ny hjerteveninde der. øv.

til gengæld ligner jeg, som roommate senere påpegede, på førnævnte fanfoto utrolig meget en lille dreng iført en orange sæk, ved siden af det flotte kæreste par som taylor og roommate udgiver sig for at være:

åh nej

at tænke sig at jeg har strikket en sweater til den mand.

pyff.

 

kl 11.37

roommate har lige støvsuget. alt er tilgivet.

 

kl 11.39

men. det er jo snart jul.

og i den forbindelse uploadede jeg igår et billede af mig i julemandsskæg og hat.

det var (desværre) ikke kun til ære for jer.

det var (desværre) -i bogstaveligste forstand- heller ikke hele sandheden i fik der.

så jeg vil gerne vise jer HELE sandheden.

det skal man nemlig altid, har jeg lært.

wow

 

som man kan se er jeg inden i en oppustelig julemand. og guderne skal vide hvorfor jeg altid havner i den slags situationer. at gå på scenen i pumpehuset i en STÆRKT ventileret nisse og synge medens man lugter til et rom-stinkende polyesterskæg (blev faktisk beruset bare af at have det på, synes jeg) er forbeholdt de få.

læs: mig.

men jeg er ikke sur.

jeg er stolt.

i en tid hvor alle andre klæder sig selv og/eller deres dansere af, slår jeg et slag for oppustelige og yderst tækkelige kostumer. og bløde former. og for at kunne grine af sig selv. for at kunne gå i spagat i offentligt rum. og lade andre grine af det.

og måske er jeg for evigt dømt til at optage musikvideoer hvor jeg roder rundt mellem stinkende bowlingbaner på lolland mens en eller anden fra bandet blæser mig durk i ansigtet med en billig hårtørrer.

det er muligt.

det er mere end sandsyneligt at jeg aldrig kommer til at være hende den lækre der ligger i et badekar med mælk (har jeg engang set i en af mine forældres pornofilm… men er ret sikker på at det også er blevet brugt til musikvideoer) med mine lange, lyser krøller smygende omkring.

men det er ok. der er alligevel nok af dem.

næh, du.

jeg tager en for holdet, og er den lille dreng iført orange sæk/stor santasæk.

tanke: måske min næste musikvideo bare skal være en 3,20 minutters lang kæmpen med pythonslange comboybukser?

glædelig jul, babes og ferskener!

jeg elsker jer allesammen. og mig selv.

så det kan kun blive grønt < 3

 

 

jeg har ikke lavet penge jeg har lavet damer

22.11.11 (Sys Bjerre) jeg har ikke lavet penge jeg har lavet damer

kl 16.23

mærkeligt. mandag var så u-mandags-agtig som den overhovedet kunne være. hvorimod tirsdag viser sig at være mere mandags-agtig end de mange foregående mandage tilsammen. (igår undtaget, selvfølgelig.) forvirrende. både i sig selv, og også måden jeg fik formuleret den sætning på.

mandag i korte træk:
har aftale med LH om aftenen.
træner om formiddagen og bruger derefter en del tid på at kigge på fremmede menneskers feriebilleder på facebook (ellers en udpræget søndagsbeskæftigelse) men bliver afbrudt af LH som er undsluppet arbejde på forunderligvis og nu vil shoppe i stedet.

glimrende og meget lidt mandagsagtigt forslag.
shopper, spiser, snakker, drikker kaffe osv.

om aftenen tager vi Ninja med i Tivoli og det som skulle have været en ganske stille og rolig “næh-se-julemanden-er-blå-i-år”-oplevelse udvikler sig lige så dramatisk som den musik der gjalder ud af højtalerne i den gamle have (pirates of the christmasudstilling, WTF?)

Ninja vinder noget i en skyde bod. enough said. jeg bliver så begejstret at jeg næsten tisser i bukserne.
fremmed dame dukker op og giver os (gratis!) biletter til forestillingen i glassalen. forestillingen hedder below the equatorial belt.
lille alarmklokke ringer i hovedet. køber store store fadøl til at skylle eventuelle platheder ned med.

stor stor fadøl er slet slet ikke nok. tarzan råber “feeling funny HERE” og peger på penis. alle griner. mand falder i bananskrald på scenen. 2 gange. alle griner. begge gange.

Ninja, LH og jeg selv er dybt forundrede over at man trods alt har valgt at lade de to eneste skuespillere af anden etnisk herkomst (afrika vil jeg tro) spille aber… der er tydeligvis nogen som ikke har set godmorgen danmark.

undslipper i pausen og løber straks på centralhjørnet (homobar med extravagant julepynt og fabelagtig 90′er musik á la shania twain i højtalerne. red.) hvor vi bliver overfaldet af et lesbisk par som leger rollespil.

så sker der noget med terningspil, flere fadøl og resten er uklart.
meget lidt mandagsagtigt.

MEN (og ja, jeg er klar over at trækkene i ovenstående ikke blev så korte som lovet. men. nu kommer MEN’et)
tirsdagen har indtil videre på budt på følgende MEGET mandagsagtige ting.

(lavet i listeform så vi undgår førnævnte problem.)

1: at blive vækket (med tømmermænd) af danske bank som fortæller at man har overtrukket sin konto med 34.000 kr pga af en betaling som skattefar selv har sørget for at trække. (aaaaaaarrrrrhhhhhhhhhhhh!!! instant panik.)

2: finde ud af at ingen man kender skylder én penge. (satans! Kat mener at hun skylder en øl, men kan slet ikke overskue at tænke på alkohol. nogensinde igen.)

3: at få en gave af en ven med ordene -det er altså ikke en hentydning eller noget…

gaven viser sig at være bogen “de fire leveregler – en praktisk lære i personlig forvandling”.  (lidt ligesom når folk siger -ikke for at være irriterende men… eller -ikke for at blande mig men… så VED man at der kommer noget dybt irriterende eller blandende (??) lige bagefter. tak for hjælpen, “ven”.)

4: at måtte sige til entusiastiske (og velhavende) venner at man ikke kan tage med til thailand til nytår (se punkt 1.)

5: at finde bums i panden (jamen, hvorfor?)

6: at finde bums imellem øjenbryn (for fanden? er jeg kommet i puberteten igen? eller er det (personlig)finanskrisebumser? i så fald er det ulitmativt bevist at jeg er ultra egocentrisk og ikke påvirkes af verdens problemer, men kun mine egne…)

7: at finde ud af at der nu definitivt ikke er mere lagerplads på smartphone (benævnes derfor usmartphone fra nu af) således at intet kan gemmes derpå hvorved hele mit eksistensgrundlag krakelerer da jeg bruger førnævnte usmartphone til ALT (og kan ikke købe en ny da jeg nok ikke lige bliver kreditgodkendt med nuværende mangel på mulah. føj.)

kl 17.05

og ja. jeg er ved at saltbage en selleri.
lur mig om der ikke sker et eller andet horibelt med den om lidt.
altså, ud over at hele huset lugter af kanel hver gang jeg bruger ovnen efter at claus meyers kanelsneglzilla eksploderede og efterlod en sær, diamanthård støvregn af remonce derinde. øv. men også lidt juleagtigt.

kl 17.11

får sms fra ukendt nummer. “tak for igår. jeg sender min opskrift på julekål en af dagene!”. hvad har jeg dog lavet igår?

kl 17.20

har lige fundet ud af at jeg har guitarundervisning om lidt.
har ikke øvet mig.
har faktisk nærmest u-øvet mig. dvs har spillet klaver i stedet, og de to instrumenter modarbejder selv sagt hinanden.
min far er guitarist, min mor er pianist. eneste grund til at de stadig er sammen er fordi min far gik med til at sige “klaveret er guitaren overlegent som instrument” højt, i alles påhør.
ved ikke helt hvordan jeg mener det hænger sammen, men det er faktisk rigtigt.
han har senere sagt til mig at han havde krydsede fingre medens han sagde det.
håber ikke min mor læser dette. kunne føre til skilsmisse.

kl 17.21

saltbagende selleri råber inde fra ovnen at den skal ud og hente sin forudbestilte iphone 4s, og derfor ikke vil kunne deltage i middagen.
wwahh.
dropper mad, ignorerer kreditværdige rodfrugter og sætter mig til at læse selvhjælpsbog og øve guitar.
må også finde penge og begynde at strikke alle julegaver. måske rengøre ovn. igen.
fucking tirsdag altså.
don’t party on a monday

Party on a monday

brie under foden og city 2

12.09.11 (Sys Bjerre) brie under foden og city 2.

kl 10.03

sidder i mit køkken med brie under foden.

et tydeligt tegn på at jeg lige er kommet hjem fra besøg hos forældre, som insisterer på at fodre deres 1000 katte med ost.

det er ikke altid at disse katte får indtaget de rigelige mængder der bliver strøet ud på gulvet til dem, hvorfor man ofte kommer hjem med brie under strømpefødderne.

er godt i … ÅÅÅÅH NEJ. nu har textedit forrådt mig igen, og har på en eller anden måde selv indstillet sig til at “løbende rette stavefejl i dokumentet”. på svensk. jävla stavekontroll.

nåh. det må jeg lige ordne.

sådan.

som jeg var ved at skrive så er jeg godt “igång” med det altoverskyggende hobbyprojekt som hedder julegaver.

-grundet økonomisk uvejr er jeg dømt til at vandre i pendulfart mellem BR, panduro hobby og uldstedet for at hente matrialer, med små røde knytnæver inde i ærmerne, da jeg ikke har vanter (kun et sæt i kaninpels jeg fik af min hykleriske moder – havde hun haft en kanin ville hun helt sikkert overdænge den med ost, og ikke drømme om at stikke sin hånd op i numsen på den for at holde varmen)

dem nægter jeg at tage på.

apropos min moder og andre skabninger med selektiv hørelse skete følgende ordudveksling igår aftes over strikketøj og afspilning af optaget “spil for livet” (ååååååååhhhhhrrr, det program skulle være det mest sete i verden hvis det stod til mig!!!!)

anyway

moder: vil du vide hvem der vinder?

sys: nej, så er det jo ikke spændende

moder: det er ham violinisten der hedder kern.

sys: *suk*

 

derefter:

 

sys: jeg skal til at huske at hæfte ender

moder: er du forelsket i en voksen mand du kender?

sys: nej mama, det er noget du har drømt

(jeg kalder hende ikke mama, men jeg ville ønske jeg gjorde.)

moder: men måske var det en god idé?

sys: *suk*

 

og så bliver man træt.

men faktisk har kvinden ret.

det helt klart min nye plan at blive forelsket i en voksen mand.

jeg føler at det måske vil skabe noget balance i universet (og i eget liv) hvis jeg, som pt sidder og laver perleplader hele dagen, bliver kæreste med en voksen mand…

men det skal altså ikke være en jeg kender.

dem jeg kender er et mix af nedenstående:

-dybt neurotiske (upraktisk, eftersom jeg også ofte kan være det selv samme.)

-helt utroligt forfængelige (det er jeg så ikke, men jeg gider ikke ha en mand som er panisk angst for at se dum ud på billeder. det er altså ikke det mest sexede i verden, helt ærligt.)

-borderline alkoholikere eller full blown (pun intended) cokehoveder (nuff said)

-smådeprimerede (det har jeg lovet mig selv at jeg ikke må mere. jeg har en type, har jeg fundet ud af, som er: halvdeprimerede musikertyper med langt hår. nichts mehr!!)

-homosexuelle (nej, sys. man kan ikke omvende dem. lad være at prøve, også selvom du af og til ligner en lille dreng eller -efter øjenbrynsfarvning- onkel anders fra far til 4)

-optaget (og tilmed af og til på vej mod giftemål med obskure typer såsom marokkanske piger med slør eller ens bedste veninde!?!)

så det.

 

kl 10.38

spilled mig lige et afløserjob for søs fenger i city 2 i lørdags.

utroligt nok valgte manden som præsenterede mig (jeg endte på denne formulering efter at have forsøgt at stave konferencier-en?? i et stykke tid. det er for lang tid siden jeg har haft diktat…) at kalde mig SØS bjerre konsekvent. muligvis for at lave en blød overgang for det fremmødte publikum, som helt sikker troede at det var søs fenger de skulle høre. jeg funderede højt over dette fra scenen, men det var som om den ikke helt gik ind hos de ellers glade taastrupgensere.

men det fine ved sådan en dag i city 2 er at man også kan være så heldig at få lov at overrække en præmie i form af en kæmpe papcheck, til en meget nervøs dame.

hun skulle efter sigende selv have bedt om at det var mig der skulle overrække den.

unwise choice.

jeg har aldrig overrakt papchecks før? hvorfor skal man i det hele taget have en check der er på størrelse med en fladmast flodhesteunge?

det giver jo ingen mening.

var slemt bange for at majorly papercutte den søde, nervøse dame med flyttekassecheck.

men det gik ok. jeg tror ikke der var nogen der led seriøs overlast.

kl 10.51

kommer til at tænke på at jeg dagen inden var jeg til søs’ fødselsdag. hun fyldte 50 år.

seriøst. jeg vil takke allah hvis jeg bare er halvt så pæn som hun er når jeg bliver 50. det er helt sindssygt.

men. det underlige var jo at pressen var inviteret. til en privat fødselsdag. hvem har lyst til det?

eftersom det var en surprise fest var det i hvert fald ikke søs’ idé.

jeg siger kun dette for at forberede eventuelle glittet-magasin-læsere om at der muligvis kommer en foto-SERIE af søs fenger som åbner min gave.

en perleplade.

(surprise!).

stod i hvert fald i blitzregn og tænkte at søs måske alligevel med sine 50 år troede at hun fået de perleplader hun skulle have i sit liv. men der tog hun fejl.

voksenbarnet slår til igen.

og nu må der godt snart komme noget sne, så det kan komme ud og lege i sin flyverdragt.

og måske også en rigtig voksen, som kan låne mig nogle vanter.

vel at mærke ikke en smådepri, stjerneneurotisk narcissist med et cokeproblem. en sød, sjov, selvsikker, eventyrlysten voksen mand UDEN overskæg.

(stop det nu. det er ikke MOVEMBER mere. og overskæg er virkelig grimt. ALTID.

og nu siger jeg det bare. 
charity? 
i think not.

movember er et dække under hvilket nutidens halvkastrerede mænd tager magten tilbage og signalerer 
”vi er ligeglade med at alle piger synes overskæg er grimt, vi bestemmer selv hvor skabet/skægget skal stå!”

det er basically bare en fuckfinger der sidder lige under næsen.

og det er ok. det er jo det samme vi piger gør når vi tager højtaljede bukser på. jeg synes bare vi skal kalde en spade for en spade. 
let’s face it, hvornår har ansigtsbehåring nogensinde hjulpet på kræft?)

kl 11.05

jeg skal til lægen nu. med min sars-hals. det går ikke mere.

blev nødt til, på meget brysk maner og med goebbels stemme, råbe “SYNG FOR HELVEDE” til de stakkels mennesker i city 2 i lørdags, fordi min stemme simpelthen forsvand for at give plads til at host som ledte tankerne hen på malk de koijn textlinien “…og hoster en hård pose franske kartofler”.

det føltes faktisk lidt som om der var en lille smule taffel chips i min hals, lige der.

men inden da vil jeg lige dele denne libresse reklame med jer.

den mand som har fundet på teksten er en af de første der skal op mod muren når revolutionen kommer.

(undskyld, det er karfoflerne i min hals som får goebbels frem i mig igen.

fy, hals! også den slags hals man kalder “den GALE hals”.

det er den der siger utilgivelige, grimme grimme ting à la – du er en egocentrisk neurotiker som er grim på billeder – når man er blevet fuld, selvom man ikke vil sige det, på trods af at det er sanheden. men den er ustyrlig, den hals.)

jeg tager den til lægen nu.

og så har jeg en del perleplader der skal færdiggøres…

vi ses i BR.

(det er mig der har begge arme inden i flyverdragten og derfor må samle perleposer op med munden.)