og nu!

28.01.13 (Sys Bjerre) og nu!

åh. så er min blog blevet rask.

det var også på tide. FF den har været syg længe. og jeg har prøvet alt muligt for at hjælpe den. men det var nytteløst.

MEN nu er den tilbage i fuldt vigør. (næsten).

hurra! her er et billede af en is-tap/is-pat jeg fandt i min gård en morgen.

så det er det vand laver om natten

 

det forklarer jo en del.

derudover kan nævnes at jeg er startet på min electro-akustiske tour. torsdag var vi i Pandrup, Fredag i Aabenraa og lørdag i Herning.

den opmærksomme læser vil nok tænke to ting:

1/ det var dog en utrolig åndsvvag rute
og

2/ var der ikke Melodi Grand Prix i Herning i lørdags?

 

og jeg kan med usvigelig sikkerhed svare JA til begge disse observationer.

vi kørte helt op til nordjylland, kun for at køre heeelt ned til sønderjylland, for så at køre halvvejs op igennem Jylland igen.

vi var faktisk også i Tyskland, som man kan se på nedenstående billede.

det er en meget stor Nutella fra fleggaard, FF. jeg er jo ikke en nisse.

 

rent Herningmæssigt viste det sig at der alligevel var ret mange mennesker som ikke interesserer sig for Grand Prix og derfor mødte op til koncert på Fermaten.

det er også en mulighed at de bare havde set optakten til føromtalte program og var blevet overbevist om at det nok ikke var noget man skulle se alligevel.
det var meget mærkeligt fjernsyn, den optakt.

nå, men så er vi kommet til maden (det altid tilbagevendende menupunkt på min tourdagbog? HF? det har jeg aldrig skrevet om før. nåh!) på denne første weekend af min tour.

vi lover altid os selv at spise sundt. masser af grønt.
og jeg er jo vegetar, så den giver sig selv.

her kommer min menu-kavalakade:

klassisk info-teria menu

 

her får drengene deres omega3. fisk er meget sundt.

der er også en hel masse andre billeder af flot mad. men jeg kan ikke få computeren til at uploade flere.

gad vide om den har en transfedtsyrekvote som jeg har opbrugt.

det er også ligegyldigt. i stedet får i denne:

http://www.youtube.com/watch?v=_Re6pZri8Gw

konklusionen må være: jeg bliver tyk.

men det er med vilje, og kun for at have noget at stå imod med her op til FASHIONWEEK (skal råbes).
det er jo også minus en milliard grader, så det er smart med polstring.

 

jeg skriver noget klogere senere.

hej hej.

 

p.s. hvis du er ny læser så vil jeg anbefale dig at kigge lidt på de gamle indlæg. der er nogle ret morsomme imellem. (hvis man selv skal sige det, og det skal man jo.)
dette her du lige har læst er ikke toneangivende for den normale fortællestil, ej heller hvad angår sjovhed.