min “jeg skal gå hjem når” top 10:

27.01.12 (Sys Bjerre) min “jeg skal gå hjem når” top 10:

er det fredag??

ja, det er det.

og jeg føler en stærk trang til at dele denne lille top 10 med jer.

 

NU PRÆSEN VI TERER

(som jeg altid sagde da jeg var lille og fik rollen som sprechtallmeister i mig og mine søstres, nu legendariske, Mama Zita Cirkus. ofte efterfulgt af simple ting som “en hund”…) anyway:

MIN “JEG SKAL GÅ HJEM NÅR” TOP 10:

 

1: Jeg tilbyder folk at sidde bag på min cykel (Fordi jeg har glemt den ikke har en bagagebærer.)

2: Jeg tror jeg kan danse salsa og/eller andre latinamerikanske danse (Kære Baby Jesus, jeg takker dig for at ingen endnu har fanget mine forsøg på film. Tak.)

3: Jeg savler det 3. galliano shot ud af mundvigen fordi jeg ikke kan håndtere flødeskum i et shotglas (Selve det at bestille galliano er faktisk et tydeligt “gå hjem”-tegn.)

4: Når jeg tager mine sko af

(På morgenværtshuse. Ad.)

5: Jeg tænder nogens cigaret i den forkerte ende (Man må selvfølgelig slet ikke ryge. Ad.)

6: Jeg græder

(Det er lige meget om det er af:

Glæde – som når nogen sætter Spice Girls på

Nostalgi – som når nogen sætter Spice Girls på eller

Vrede – som når nogen slukker for Spice Girls, det betyder alt sammen at jeg skal gå hjem.)

7: Jeg smider mit dankort i skraldespanden (Så! Væk med dig, dit lille frække kort.)

8: Jeg prøver at sms’e til folk jeg IKKE bør sms’e til og ovenikøbet får skrevet fuldstændig uforståelige/autocorrectede ting à la: du er sæd <3 (Selvfølgelig efterfulgt af “Knud Syd”. Skyd mig.)

9: Jeg hører mig selv sige: “Skal vi ikke tage på A-Bar/LA-Bar/Billy Booze?”

(Også et tydeligt tegn på at jeg har smidt mit dankort i skraldespanden.)

10: Når jeg sender en fælles sms ud til alle dem jeg kan huske jeg gik afsted med hvor der står: “der nogen der ved hvor jeg er9″

 

håber at alle får en fabelagtig weekend.

og husk at hold øje med denne øjensønderrivende spændingsblog.

der kommer et rigtigt indlæg henover weekenden. med maaaaange, flotte billeder af hvad jeg har på. eller har haft på. og måske også noget hvor jeg får en frisør til at klistre fremmede menneskers hår fast på mit eget, så jeg får sådan et sexet look. det er vildt lækkert nemlig. fremmede menneskers hår. og lim. mmmmmhhhh.

pas på jer selv og hinanden. og se min nye musikvideo (hvis I har lyst selvfølgelig) på MTVs hjemmeside hvor den har premiere idag! yay!!

 

Skriv et svar