det våde skærebrædt og hvad sofaen gemmer

Sys Bjerre 26. august 2009

kl 10:51
mærkelig dag. føler mig lissom afsat fra omverdenen. sidder i min sofa med min computer og føler mig totalt fanget af vandhanen som drypper og alle de mærkværdige ting der ligger under sofaen. og rulletobakken Kæreste har drysset ud på bordet med nænsom hånd. udenfor larmer vesterbro som den plejer, men lydene lyder underligt fremmede idag. som om de kommer igennem et filter?

tror jeg er ved at blive lidt skør.
har også lagt mærke til at jeg er blevet besat af en opvaske- og ledningssammenrullende ånd. jeg kan ikke se en beskidt kop uden af vaske den op. næsten inden Kæreste har spist sin mad med rejsesalat tager jeg hans tallerken og vasker den op.
igår blev jeg decideret vred på ham fordi han tog et skærebrædt som jeg lige havde vasket op og ville lave mad på det.
jeg sagde at man sgu da ikke kunne lave mad på et vådt skærebrædt, men i virkeligheden blev jeg bare sur over at han skulle tage og ødelægge den opvaskede orden jeg lige havde skabt.
og det er jo ikke fair. det er ikke engang sjovt. det er neurotisk. og manden var jo bare sulten. seriøst altså.
jeg tager migselv i næsten af hive ledningen til mikrofonen ud af stikket og rulle den op, nærmest inden jeg er færdig med at indspille.
jeg er klodset. decideret klodset. på trods af kegle sangen har jeg altså aldrig være klodset. KLODSET. man kan næsten høre det på ordet. se det på bogstaverne. at jeg har smadret 3 vinglas på en uge.
slået begge mine storetæer så de blødte. på to forskellige tidspunkter, vel at mærke. jeg går ind i ting hele tiden. har fucking købt plasticglas igår. så jeg ikke skulle kunne ødelægge dem. weird.
og jeg støvsuger.
meget tit. næsten hver dag. jeg hader at støvsuge. men jeg ruller rundt med “den blå æggen” som støvsugeren hedder, ufortødent. som om jeg aldrig har lavet andet. leder på mine knæ efter små stykker snavs som jeg kan suge op i den blå æggens mund. bag ved stolen. bag ved computeren.
og det er så her at sofaen kommer ind i billedet. for unden sofaen ligger der lige nu:
et stk palæstinensisk flag, en tom vandflaske, en sort kuffert med noget i som ingen af mig og Kæreste kan huske da vi begge har glemt kombinationen til låsen, et dinnermisson spil, 2 dansemåtter til et playstation 2 spil, et medlemsblad fra koda… 2 sek, må lige ned og kigge

kl 11:01
… en grøn spiralformet dims til at træne med, en sort gymnastiktaske (indhold ukendt) og en hvid skotøjsæske (ditto).
hvad er det med de ting under sofaen?
i starten blev jeg irriteret. tænkte “hvorfor er jeg sådan en person der har ting liggende under sofaen?”
jeg ville sortere dem. fjerne dem. lægge dem på plads. men hvor bor alle de ting? jeg ved det ikke. eller måske vil jeg ikke vide det.
hvorfor fjernede jeg dem ikke bare. hev dem ud på midten af gulvet. ud i lyset, som insisterende vælter ind af de store vinduer ud til altanen. åbnede taskerne og æskerne. opdagede indholdet. gav dem et hjem. eller smed dem ud. som min mor ville ha gjort det, én stor hvirvelvind af sorte affaldssække og everything must go attitude…

kl 11:09
men måske er sofaens mørke, hvor der er støv (støv!) og ting uden plads, hvor den blå æggens altopsugende hovede ikke kan komme ind, måske, er det sted på en eller anden måde blevet symbolet på min egen …sanity. den sidste bastion af kaos og afslapning i min hjerne og min lejlighed. den gamel mig, som vågnede på i kollektivet med tina mose klistret fast på sit lår.
symbolet på at jeg ikke er ved at blive min mor.
men er det så rigtigt? eller er jeg blevet min mor og jeg beholder bare rodet under sofaen for at opretholde min egen illusion om jeg ikke er det?

kl 11:10
men. det er jo værre end hvorvidt jeg er min mor eller ej. min mor er godt nok vild nok med sådan noget, men det jeg har er jo en sygelig besættelse, og det er ikke kun det. sammen med oprydnings- og rengøringsvanvid er der kommet søvnløshed og mareridt.
er det det man kalder stress? måske er der lidt angst et sted også. angsten for at det hele er ved at være slut.
min tourné. som startede engang i februar. den er slut. på lørdag kl 13.30 spiller jeg min sidste koncert i år. det er den mest overpowering og rædselsfremkaldende tanke jeg har haft nogensinde, tror jeg. jeg troede at jeg ville glæde mig til det var slut. ville glæde mig til ikke at bo i en kuffert. men det gør jeg ikke.
jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende.
men på den anden side glæder jeg mig selvfølgelig til at komme igang med at indspille næste plade…. dog er det angsten der er størst lige nu.

kl. 11:15
haha, måske er jeg ikke helt tabt alligevel. har lige opdaget en reservebastion. unden sengen…

kl 11:26
har lige læst hvad jeg har skrevet. tronende her, ovenpå det ordnede kaos under sofaen.
og ja, jeg lyder som en fucking nutcase. og hvis der sidder nogen (lomme?)psykologer og læser det her ville de sikkert ha en field day med at analysere sig frem til alle mulige ting. det er nok at ta fat på, kan selv jeg se.
men rolig nu. (siger jeg til mig selv?) det kan godt være at jeg er inde i en psykotisk tid, men noget skal jeg for helvede vel også skrive sange om. og så længe det både roder under sofaen OG sengen. så er jeg cool.
det har jeg en meget stærk følelse af.
også selvom Kæreste fortæller at jeg har ligget og mumlet F-F-F i søvne i nat…
what the f…?

kl. 11:31
uuuuh, what a cliffhanger : )

Skriv et svar