det er ikke dig, det er mig

02.09.13 (Sys Bjerre)
det er ikke dig, det er mig
kære internet

lang tid siden.

jeg har ikke savnet dig. det kan jeg ligeså godt sige som det er.
men jeg ved at det ikke går, at blive ved med at ignorere dig. det er ikke fair.

det er ingen undskyldning, men jeg har været på ferie. for første gang i meget meget lang tid. det var utrolig dejligt.

jeg var i Italien. og Kroatien. det var varmt og jeg nåede at læse både Peter Høgh, Charles Dickens, Karen Blixen, Carsten Jensen, noget Kierkegaard og en hel del Murakami. helt perfekt.

jeg fik også noget god mad. og noget dårligt mad. man kan ikke vinde hver gang.

men alt i alt var det fantastisk.

og du var så langt væk, internet. så befriende, euforiserende langt væk at jeg glemte dig lidt. ikke bevidst, men dog alligevel så utrolig meget med vilje.

du plejer at være lige foran min næse hele tiden: på min telefon, på min computer, på andre folks telefoner, i luften, i bussen, i togene og i det hele taget er du jo normalt allestedsnærværende.

og du vil gerne fortælle mig ting. spændende ting, kedelige ting, irriterende ting, nye ting, gamle ting og så videre og så videre. du ved det jo.

og jeg har været træt af dig.
det er måske hårde ord, men nu er jeg igang med at være ærlig (og du kan også selv være lige lovlig ligefrem).
jeg håber at du ikke vil tage mig det ilde op.

jeg har været så træt af dig.

al den fornedrelse, selvudstilling, depression, stupiditet og fokuseren på det helt, helt forkerte. håbløsheden overmandede mig. og jeg blev træt.

den endeløse strøm af opdateringer på situationer som ikke interesserer mig det fjerneste.

men jeg kunne jo bare styre mig. du tvang mig jo ikke til noget. jeg kunne jo bare lade være med at klikke på alle de links. jeg kunne bare lade være med at åbne de billeder. ikke zoome ind. ikke trykke play.
i stedet have fundet frem til lødige, kloge sider, ting jeg kunne lære noget af.

det ville have været den fine, gyldne middelvej.

men den har jeg aldrig kunnet finde.

så jeg gik væk fra dig, lille internet. og jeg gik ind i bøgernes, LP’ernes, avisens, sneglepostens verden i stedet. jeg troede at hvis jeg bare ignorerede dig så ville det gå over. så ville jeg ikke behøve at udøve nogen form for selvkontrol, men kunne i stedet leve et liv i den virkelige verden.

men det kan man jo ikke.

og det er heller ikke okay at jeg bare sådan forlader dig uden så meget som et ord til farvel. det er jo også dig der hjælper mig med at stave når jeg har forlagt min hjerne. og du er med til at holde liv i mit venskab med Liv som altid er på den anden side af jorden.

og så er du den nemmeste genvej til at kommunikere med de 53.000 fans jeg har på min fanside. (det ville, indrømmet, være ganske meget mere besværligt med Post Danmark bag roret.)

du er meget nyttig og også sød.

det er ikke dig, det er mig.

jeg er ophørt med at hadelæse og hadefølge folk på instagram, for jeg bliver et dårligere, surere menneske af det.

jeg er også for fanden 28 år. det er på tide at jeg tager mig sammen.

så her står jeg, kære internet, med hatten i hånden og beder om forladelse: undskyld at jeg skred. jeg vil gerne komme hjem og blive.

og vi får det meget bedre nu, det er jeg sikker på.

jeg elsker dig.

kærlig hilsen Sys