om ingenting og det er også ok nogle gange

25.03.12 (Sys Bjerre) om ingenting og det er også ok nogle gange

min lejlighed roder.
forfærdeligt for en neurotisk oprydningsfreak som mig at indse.
at den roder.
og at jeg er ligeglad.

jeg gider ikke engang gøre noget ved det. hvad sker der?

der sker følgende:
sommerlignende solskin smyger sig rundt på de gule mure i min gård. det fylder sprækkerne og tørrer de våde pletter i det mørnede træværk.
igennem de hvide gardiner bliver det filtreret ind. jeg kan se støv danse.

og jeg er lykkelig.

jeg ville have skrevet en blog om hvorvidt man kan være skrunk. altså have en stærk trang til at blive forælder til grunk, nu kendt som lukas graham. og måske have funderet på skrift over om han mon blev født i wifebeater.

Nååååhr

jeg ville også have skrevet noget om denne her lillebitte dåse lasagne.

det er åbenbart babymad. så giver det bedre mening.

så skrunken, skal du ha lidt mam? vroooouuum, så åben hangaren så lasagner der noget. (lander – lasagne… måske lidt for far fetched.)

jeg havde også besluttet at jeg ville fortælle at jeg om lidt skal løbe hjem til mine forældre. en tur på ca 10 km. ikke alverden, og det var sådan set heller ikke det jeg ville skrive om.
men jeg ville have brugt løbeturen som en snedig overledening til at yde noget moralsk support for dem som bliver utroligt røde i hovedet når de dyrker motion.

det gør jeg nemlig. og min ene søster gør også. ved ikke om det er noget vi rødhårede har?
jeg ser i hvert fald nogenlunde sådan her ud:

upraktisk tomathoved

det er sgu så besværligt at man skal male sig ansigtsfarvet i fjæset efter hver træningstime. men sådan er livet for de rødmossede.

jeg ville bare have udleveret mig selv, for jeg er sød like that. og måske der sad nogle derude og troede at de var de eneste.
det var de ikke.

jeg ville helt sikkert heller ikke kunne have ladet være (skulle have været gået hjem, kunne lade mære have hjem, ville bille gæret og gå hjem, gakke have nærings jern og hems) at dele dette flotte billede med jer:

my precious

fordi jeg sad og så emils damer og tænkte over hvem det var han lignede lige i det klip. det var så gollum. emil har set det. han synes jeg er sjov. det er jeg også. for fanden det er godt set. grunk til mig!

jeg ville også gerne have skrevet lidt nostalgisk om scala. der nu ser således ud:

r.i.p. (ret interessant photo)

for jeg havde min første (og indtil for nyligt ENESTE) date inde i scala. i professor olsens spilleland.

jeg ville have fortalt jer om hvor angst jeg var for at se dum ud og sige de forkerte ting, for det var en af dem fra 10. klasse som havde inviteret mig ud.
så jeg sørgede for at snave med ham det meste af tiden. på den måde var jeg for tæt på ham til at han kunne se at jeg så dum ud, og ingen af os kunne snakke, så jeg undgik også at sige det forkerte.
åh teenage-neuroser. hvor jeg dog ikke savner jer.

men jeg har været på min 2. date nogensinde. sidste weekend. og det var fantastisk.

så i stedet for at sidde her og forsøge at formulere mig vil jeg gå ud. og være lykkelig. udenfor cyberspace.
jeg lover at skrive noget ordentligt snart. jeg er simpelthen bare så omtåget af sol og kærlighed at min hjerne ikke fungerer.

kys fra sys

p.s. husk, du må ikke fodre din grunkham efter midnat.

p.p.s. (følgende er skrevet på telefon fra s-toget da sys besluttede at droppe løbeturen. Dette havde ikke noget med ovenstående ansigtsproblem at gøre. hendes forældre har set hendes sande kulør. Det skyldtes ren og skær dovenskab. red.)

Troede lige at jeg rent faktisk var blevet skrunk da jeg gik forbi denne butiksrude.

Det viste sig dog at det ikke var et barn jeg havde lyst til at have, men en påklædningsdukke.
Grunk skal vist også på skrump førend man kan proppe ham ned i det sæt.
Men for scala da, hvor ville han se fin ud!

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *