om at sarkofere. og huske at save.

Sys Bjerre 19. april 2010

kl 7:48
blev vækket kl 6.59 af telefon der ringer. tænker: to hell with that, jeg skal ikke op endnu.
opdager at jeg faktisk er vågen og tænker: hmmm ku også være meget hyggeligt at snakke med louise hansen kl 7 om morgenen. måske har hun noget spændende at fortælle.
ringer op til louise hansen. hun tager den ikke.
hvad skal man så lave, når man nu er stået op kl 6.59?
kigge ind i internettet…
og det blev så kedeligt efter præcis 49 minutter.
(har tjekket facebook og email, tracket gave til mor som kommer med posten fra net-a-porter, og som heldigvis ikke sidder fast i askesky, kigget på politiken.dk, læst verdens mest underholdende blog fra pige på 11: syssie-millie.blogspot.com og…)
så må man jo selv blogge.

kl 7.55
min dag igår:
vågnede op og fandt ud af at jeg stadig havde blå tænder efter parmiddag med the svenssons. fedt. jeg er ved at blive til mine forældre. jeg er ved at blive til alles forældre…

besluttede at jeg lige ville vente med at gå i bad og den slags “blive klar til dagen ting”. det endte selvfølgelig med 100% sarkofag-dag.

n., sarkofag-dag, en sarkofag-dag, sarkofag-dage, sarkofag-dagen
v., at sarkofere, jeg sarkoferer, jeg har sarkoferet:
en dag hvor du blir rullet stramt ind i et tæppe eller en dyne, lige fra morgenstunden. enten af dig selv eller en venlig sjæl. du bevæger dig ikke fra dit leje hele dagen, kun for at få en tår vand eller sætte en film på. du er som regel tynget af en hel del tristhed, enten på egne eller verdens vegne. du sukker en del. og græder måske også lidt i slutningen af “a beautiful mind”. needless to say, du har pyjamas på. hele dagen.

kl 8.00
konceptet med at sarkofere (hvis man kan kalde det et koncept. det er jo lissom ikke noget man har valgt, det er altid sarkofagen der vælger dig) er fint nok. det kræver meget lidt energi, og er på en måde meget miljøbesparende. du tager ikke ud og kører i bil/flyver nogensteder hen på en sarkofag-dag, og er derved med til at redde hvalerne.
du kan jo så heller ikke flyve nogen steder hen når du har sarkofag-dag midt i en askesky… never mind.
men det er bare så trist. og man ved ikke hvorfor. for man har jo et fantastisk liv. men pludselig er det som om alt uden for sarkofagen er så uoverskueligt.
som mia lyhne i klovn ville sige:
det var en dum dag.

kl 8.09
så ringer min alarm søreme. det betyder jeg skal op. (wow, virkelig?? red.)
men hvorfor har jeg sat den til 8.09? det gir jo ingen mening.
anyway, jeg er glad for at jeg ikke behøver sarkofere idag. jeg vil stirre ud af mine store vinduer og provokere solen frem.
der er bare noget med den sol. når den skinner blir det aldrig en rigtig grum sarkofag-dag. man kan ikke være i sarkofag på stranden. eller, det kan man godt. men så er det med sand og højst sandsynligt også venner. det er da sjældent man tager på stranden alene.
kom nu, hr. sol. jeg kan mærke en sarkofering trænge sig på…

kl 8.11
nogen mennesker vil uden tvivlt hævde at man skal lade være med at blogge når man ikke har noget interessant at fortælle. i disagree.

kl 8.14
or do i?

kl 8.17
damn you, louise hansen.

kl 8.18
vil gerne flytte ind i den lejlighed som jeg var ude at kigge på sidst jeg bloggede. men desværre viser det sig at der er andre mennesker i verden end mig.
bummer.

kl 8.24
Kæreste bevæger sig inde i soveværelset. kan høre dynen knitre. det lyder hyggeligt. men jeg synes faktisk i bund og grund at det er spild af tid at sove. lidt lissom at ha et virkelig kedeligt arbejde.
jeg har stået på mangen en restaurant og pudset bestik mens jeg har tænkt: nu har jeg været her i 8 timer. 8 TIMER!!! gud skabte verden på 8 timer.
eller, næsten da.
ok, på en god arbejdsuge ku man faktisk godt ha skabt en verden. så virker det da som spild af tid at stå og pudste bestik.
man ku (hvis man var gud, eller i lære som en sådan) ha skabt en verden hvor man løb rundt og hoppede på forskellige dyr, kravlede ned i huller og op ad bønnestager til en helt ny verden, (som man havde skabt i stedet for at gå med aviser), og der ku man flyve lidt, og så tilbage til den anden verden hvor man fik en blomst og kunne skyde på skildpadder og…. nej vent. det er jo mario brothers.
det sku nok ikke være den verden. det er så besværligt at man skal starte helt forfra når man har fucket op.

kl 8.31
det er da dejlige ved vores verden! at man ikke nødvendigvis behøver starte helt forfra hver gang man dummer sig.
man bestemmer selv hvornår man saver. laver et æseløre på nice tidspunkter i sit liv.
jeg har mange æselører:
goa med Kæreste
da jeg fik min dobbelt platin plade i vega
svendborg med min selvvalgte familie
jul med min rigtige familie (ok, ikke den sidste jul, forrige måske. min biologiske familie er lide ude på et skråplan for tiden. anyway.)
grøn koncert (ikke der hvor jeg stavrer ud af bussen og brækker mig foran alle fra crewet… men ellers)
i tivoli med kiki da vi skulle ha læst op til eksamen i oldtidskundskab
somre ved mine forældres pool, osv osv.

ikke at man skal gå tilbage og starte derfra igen. det ville være dumt.
så mister man jo alle de ting man har samlet op siden.
man har også brug for dage hvor alting ramler, og man kun kan sidde under bordet. måneder som var svære og mange mange ture til svenske psykologer. måske var det ikke det sjoveste, men nu har man gjort det. og så ville det være dumt at gå helt tilbage til 3. g.
men man kan lige kigge på de her ting når man er allermest i sarkofag.
og jeg vil blive ved med at save når tingene er allerbedst.
så længe jeg bare har slots nok.

kl 8.46
ih. blev faktisk helt glad indeni af at tænke på alle de ting. skønt.

ooooooojjjj!! nu kom solen også frem.
der er definitivt: væk med sarkofagen. nu skal jeg ud i verden.
og klokken er ikke engang 9. hæhæ. tak til louise hansen. se dog hvilken sjælerejse jeg kom på, i stedet for at sove.
det er altså spild af tid.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *