En Pinlig Affære

Sys Bjerre læser op af sine teenager dagbøger på Nørrebro Teater d.14.4.2018 kl. 20.00.

Ja. I forbindelse min nyligt afsluttede proces med først og fremmest at tilgive, og dernæst simpelthen komme mig over mig selv, og derved blive fri til at koncentrere mig om andre ting, har jeg besluttet at læse højt af mine teenagedagbøger, for komplet fremmede mennesker! Kom, hvis I har lyst. Det bliver virkelig sjovt. (Sys Bjerre)

 

OM EVENTEN:

DAGBOGSBEKENDELSER FRA DET VIRKELIGE LIV

Kom og mød en række helt almindelige – men ualmindeligt modige – mennesker, som står frem og læser op af deres teenagedagbog live fra scenen. Kom og grin ad gamle klassebilleder og sjove anekdoter, bliv nostalgisk over musik fra teenagetiden, krum tæer over hjemmelavet hjerte-smerte-lyrik eller nik genkendende til de første kærestebreve.

Showet præsenterer som altid et hold særligt udvalgte oplæsere, som deler gavmildt ud af deres ubehjælpsomme erfaringer med fester, forældre og det modsatte køn. Nogle af dem har du muligvis hørt før, men mindst to af oplæserne vil altid være helt nye på scenen.

EN PINLIG AFFÆRE er dagbogsbekendelser fra det virkelige liv, og der er risiko for, at du kan genkende dig selv! Vi lover i hvert fald, at det bliver sjovt, rørende og pinligt!

Efter arrangementet er baren åben, så du kan være heldig at møde de modige dagbogsoplæsere, værten eller sidemanden over et glas vin, en sodavand eller en specialøl.