Depripoem fra mandagsmissen

29.august 2011 Sys Bjerre

ventetid

mine øjne er kalaidoskoper
i hvert fald for en stund
tiden er mikrober
minutterne gør ondt
for hvad jeg gør gør ingenting
i hvert fald ikke nu
så jeg venter på en opringning
fra én der sagde jeg ikke sku

mine øjne er normale
i hvert fald udefra
bordene sociale
maden der står klar
men hvad jeg gør gør hverken
fra eller til
så jeg står med en tallerken
til en der ikke vil

mine øjne er som havet
i hvert fald fyldt med salt
alting har jeg stavet
alt andet gør jeg halvt
og hvad jeg gør gør jeg på trods
af fornuft der siger stop
så jeg wrestler med et epos
mens håbet slipper op

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *