Den svenska bloggan

Sys Bjerre 24. marts 2010

kl 23.54
haha, så når jeg lige at starte på blog inden klokken blir tolv og jeg ikke kan finde ud af hvilken dag det er. nice.
ikke at jeg ku det til at starte med…
men anyways.

fuuuck det er lang tid siden jeg har skrevet noget. har også fået nogle weird beskeder kan jeg se. “jeg ved at du har det dårligt”-beskeder bl.a.
fra folk jeg ikke kender. det er da lidt sært.
men truth be told, så har jeg haft det lidt skidt i et stykke tid. dem der læste min sidste blog med det våde skærebræt vil vide at jeg var på vej i en lidt gal retning.

men det er alt sammen blevet rettet op på i allerhøjeste grad.
jeg er sundere i sind og krop end jeg har været … nogensinde før, tror jeg faktisk. og det føles fantastisk.

ting jeg har lavet siden sidst:

1: startet til psykolog i sverige. fantastisk at gå til terapi med en mand som siger (med syngende svensk accent) “hver gång neurosen stikker sit DUMME hoved op, så skal du hen og banka på dett” (det sidste t puttede jeg bare på for at få det til at se svensk ud. jeg aner ikke hvordan man staver på svensk. det samme gælder å’et i gång.)
2: startet til seriøs fitness og sund hed hos lotte arndal i kælderen af d’angleterre. spiser sundt og træner som en gal abe. det er sååååå godt.
3: forbedret mit kondital med 35% (jaja, så er der nok nogen som tænker “men hvad var det til at starte med? men det er faktisk 44 nu, og det er ret godt har jeg ladet mig fortælle.
den opmærksomme læser vil her kunne se jeg ikke kan regne ud hvad det var til at starte med… men lad nu det ligge)
4: formået at få de værste oprydnings og ledningssammenrullende psykoser under kontrol således at der faktisk ser ret pænt ud i lejlighed men Kæreste samtidig kan få lov at spise færdig før jeg vasker op. god kombi. føles også rart at finde en form for balance i noget, for første gang i mit liv.
5: skrevet en million sange, som, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo, det er min blog (håhå), er fucking fantastiske.
…. ok, måske ikke dem alle sammen. skrev en dag en sang sammen med Kæreste, som var så dårlig ved nærmere genhør at vi begge lå og vred os på gulvet af grin. men det er heller ikke plads til en million sange på næste album, så det er godt det samme.
6: startet på at indspille førnævnte sange sammen med fabelagtig, skægget og incredibly giftet producer mr. frederik thaae. det går som en drøm.
7: indset at det med at være sangskriver og sangerinde ikke er det samme som at være ansat på sporvejen. og at det er ok. det lyder måske indlysende, men det er det så faktisk ikke.
8: indset at jeg har fucket nogle ting op for mig selv, men at jeg ikke kunne have gjort dem anderledes på daværende tidspunkt.
9: tilgivet migselv for ovenstående
10: indset at jeg er så fucking klar til alt nu!

kl 24.10 (hedder det det?)
ok, lidt meget hellig der til sidst. men fuck det. det er sandheden, og man skal altid sige sandheden. har min mor lært mig.
min mor som for nylig ringede og fortalte at det var gået op for hende at alle kinesere var kedelige… rimelig seriøs konklusion ville jeg mene.
men anyway.
dårlig dag at være klar til alt, ellers.
vågnede og var blevet sjuk. (det er da svensk for syg, er det ikke? help me out here, peoplewhoknowswedish)
og fandt ud af at Kæreste skulle lave hiphop i stuen (læs:det eneste rigtige rum i lejligheden) så jeg måtte se mig forvist til soveværelset.
ok, det er jo ikke så slemt hvis ikke det var fordi
1: vores internet virkede ikke mere. (vi har i lang tid, på mystisk vis og muligvis by some divine force haft gratis internet. ingen ved hvor det kom fra, men alas, nu er det blevet taget fra os igen)
og 2: jeg har en macbook air, hvilket vil sige at jeg ikke kan se film på den, uanset hvor gerne jeg ville, da den ikke har et dvddrev….
kind of takes the fun out of being ill.

men ligesom jeg troede at jeg måtte til at finde en gammel sjöwall og wahlöö krimi frem kom Kæreste ridende ind på en grand danois af optur, men det nye gastro, smag&behag, et superdrive (externt dvd-drev som nu hedder phedemusen, computeren hedder phede misse, lang historie) og 5 blockbuster film.
oh joy!
nedturen ved denne historie er så at han forinden han på heroisk vis kunne leje mig 5 ligegyldige blockbusters til at komme igennem feber og dag på, var blevet nødt til at betale en bøde for de foregående film som vi, på trods af at vi bor 2 min fra butikken, ikke havde formået at aflevere til tiden. ikke engang tilnærmelsesvis til tiden. ikke en gang i tide til at vi bare kunne leje 5 mere og slå en streg over bøden. nej nej. 500 kr! fuuuuuuck. hvem vidste at en bøde i blockbuster overhovedet kunne blive så meget?
det er jo vandvittigt.
men også lidt ris til egen røv, kan man sige.
jeg afleverer i hvert fald de her 5 film imorgen. og går over til lovefilm. it’s the only sane thing to do.
fandt også en pose frosne ærter i fryseren. det indlysende valg når man er sjuk.

kl 24.31 (jeg tog et valg længere oppe, and i’m sticking to it. bare jeg stopper inden længe. jeg skal være i seng inden kl 25….)

sidder lige og stener over eurowomanblad som Kæreste i sin godhed også har hjembragt.
jeg kan ikke udstå modeblade, og vil tusind gange hellere læse om cannelloni med blæksprutte, hjertemusling og søpindsvin på citronpasta med feldsalatpuré og dashi end jeg vil læse om ansigtsmasker fra la mer til 1875 kr, MEN faldt over en interessant artikel.
det er en mand der sammenligner modeindustrien med boligmarkedet. fordi han mener at de begge sælger drømme. at når man i en salgs annonce kan kalde en lille lejlighed over mændenes hjem på vesterbro for en skøn boheme hybel i kbh’s svar på new york, så kan man også retouchere billeder til uigenkendelighed, bruge falske øjenvipper til mascara reklamerne og extensions til shampoo reklamerne osv.
men der ser jeg en væstenlig forskel.
hvis du ser en boligannonce som lyder fantastisk kan du tage ud og se på lejligheden. gå ind i opgangen, lugte, føle røre. muligvis finder du den rædselsfuld, og så køber du den nok ikke. måske finder du det charmerende og flytter ind d. 1. maj.
når vi hver dag får fyldt hovedet med billeder af unaturligt tynde stankelbensmodeller og filmstjerner på over 50 som ligner 22årige har vi ingen chance for at se for os selv. endnu.
vi har nok alle luret at der er nogle kunstige øjenvipper involveret i maybe she’s born with it-type reklamerne, men derfra og til at forstå hvor meget der egentlig er fake, der er ret langt.
så angiv på billeder hvor retoucherede de er, så vil ikke behøver at gætte mere.
det synes jeg. og drop de der åndsvage undskyldninger, modefolk.
der er så vidt jeg ved endnu ingen der er gået ned med bulimi efter for lang tid med løgnagtige boliganoncer.

kl 24.54
hahaha. 6 minutter i sengetid. ved godt at det her blev en meget lang og lidt underlig blog, men det er så lang tid siden. og min hjerne løber af med mig.
jeg ville bare sige at jeg er tilbage. og undskyld jeg ikke har svaret på beskeder. jeg gør det fra nu af. har bare været lidt i sverige.
hejsan. hejsan.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *