Elsker dig for evigt – koncert på DR3

Oplev Sys Bjerre på DR3 i morgen d.14 februar (2018)  20:00 – 21:25 på DR3

Programoplysning:

Tag kæresten med til valentinsdag på live DR3, når nogle af Danmarks største sangskrivere fylder DR Koncertsalen med en verden, hvor der er sat ord og toner til de stærkeste følelser vi mennesker har. Den første kærlighed. Den største kærlighed. Eller måske mest af alt den tabte kærlighed. Kunstnerne Bisse, Alberte, Peter Sommer, Jonas Petersen, Elisabeth, Sys Bjerre og Niels Skousen fremfører deres egne helt nykomponerede kærlighedssange og samtidigt spiller de covernumre af nogle af de største kærlighedssange, der nogensinde er skrevet. Kærligheden som du kender den, ville ikke være den samme uden de sange, som siger alt det, du ikke selv kan sige …

Sendetider:

14. feb. 2018: 20:00 – 21:25 på DR3
16. feb. 2018: 23:15 – 00:45 på DR3

Sys Bjerre – Kirketour 2018

Sys Bjerre – Fotograf Helle Moos

Sys Bjerre Salmetour 2018 – Pressetekst:
Den farverige og folkekære singer-songwriter Sys Bjerre, har efterhånden afsøgt mange af musikkens afkroge, og denne gang har hun kastet sig over salmerne.
Med ønsket om, at bidrage til den unikke sangs-skat vi har her i Danmark, har hun givet et bud på 12 nye fællessange under navnet ”12 Salmer Til Det Moderne Menneske”. Det har hun gjort, fordi hun mener at musik, og særligt sang, er en af de nemmeste genveje, til en følelse af enhed imellem mennesker, noget det moderne menneske, efter hendes mening, har mere brug for nu, end nogensinde.
Nogle af de 12 salmer er at finde i den nye Kirkesangbog, ligesom en del af hendes tidligere hits, til hendes store begejstring, har fundet vej ind i flere forskellige sangbøger. Sys medvirker desuden på albummet ”Lys og lindring – salmer og sange fra Kirkesangbogen”.
Når Sys til foråret tager på tour i en række danske kirker, vil det blive med et repertoire sammensat af både popsange og salmer, både de nye og dem vi kender. Historierne vil være i højsædet, og der vil være rig mulighed for at synge med.
Sys siger selv, om den kommende tour:

”Mange kirker står tomme, og man kan fristes til at tænke, at det moderne menneske ikke har brug for at tro på noget andet end sig selv. Udadtil er, de fleste af os, også mere selvsikre, selvkørende og selvcentrerede end nogensinde før, men der er en del tegn på, at vi mangler noget i vores liv alligevel. Stress, angst, sygdom og ensomhed præger hverdagen for virkelig mange, og jeg tror vi har en idé om, at “sådan er det bare, at være menneske”. Jeg fik pludselig den tanke, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, så da jeg fik et sangskrivningslegat af DPA sidste forår, satte jeg mig for, først og fremmest at forsøge at finde, og derefter videreformidle et alternativt syn på tilværelsen, via musik og lyrik. Jeg ville skrive nogle salmer til “det moderne menneske”.
Sys’ seneste udspil adskiller sig absolut fra de sarkastiske og selvironiske numre, hun blev kendt for tilbage i 2008. Men allerede i Toppen Af Poppen opdagede Danmark, at Sys kunne mere, end at provokere. De nye sange er fortryllende, og et uvurderligt bidrag til det finurlige univers, som vi alle sammen elsker hende for.
Ved uropførslen af salmerne under Aarhus Festuge i 2016 læste Gaffas anmeldelse bl.a.
“Sangene er velskrevne, både tekstligt og musikalsk. Teksterne er enkle og poetiske og dejligt klichéfattige (…) men humoren kigger dog frem af og til som en ekstra dosis solstråler på en i forvejen lys dag.”
Med sin klare stemme, sine fine melodier og vedkommende tekster er Sys klar til at byde publikum indenfor.

”Det eneste jeg bliver ved med at finde ud af, på min rejse igennem livet, er, at jeg ikke ved en skid. Men jeg tror efterhånden en hel masse ting, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at gøre dette end i landets kirker sammen med andre “moderne mennesker”. På min kommende tour vil jeg fortælle min historie, og også andres historier, og jeg håber derved, at vi sammen kan finde nye måder at fortælle og fortolke vores historier på. Det har vi brug for, mange af os. Vi ser ikke verden som den er, vi ser den som vi er, som Anïs Nin så klogt formulerede det engang. Lad os øve os i, at se med kærlighed. ”

Glæd dig til en unik liveoplevelse i det klassiske kirkerum, når Sys tager på tour i foråret 2018.

Se Sys’ tourplan i kalenderen.

Sys Bjerre – podcastserie ’Elsker dig for evigt’

Danske artister skaber en lind strøm af nye kærlighedssange.
Fredag d.1 december 2017 lyder startskuddet til den nye podcastserie ’Elsker dig for evigt’, hvor 12 danske musikere skriver kærlighedssange og lader lytterne følge med på klos hold. Det hele ender med en kærlighedskoncert.

De 12 danske sangskrivere er blandt andre Peter Sommer, Alberte, Sys Bjerre, Jonas Petersen, Katinka, Bisse, Niels Skousen, Elisabeth, Michael Møller, Aksglæde og Raske Penge.

Sys Bjerre 2017“Silkepoter” er Sys Bjerre’s bud på en kærlighedssang, som handler om at finde kærligheden, netop som man har opgivet håbet om alt. Hør podcasten med Sys Bjerre her.

Læs mere om projektet på dr.dk

Sys Bjerre er solist til SMUK Nytårskoncert 2018

Læs mere her på SMUK’s hjemmeside.

Sys Bjerre er solist på i alt 9 koncerter sammen med det Slesvigske Musikkorp, fordelt henover januar måned 2018.

Foto: Christian Andresen

Du kan opleve SMUK Nytårskoncert her:

Kulturhus Harmonien, Haderslev

Torsdag d. 11. januar kl. 20.00,
Fredag d. 12. januar kl. 20.00
Lørdag d. 13. januar kl. 20.00
Søndag d. 14. januar kl. 20.00


Lerpøthallen, Lerpøtvej, Varde

Onsdag d. 17. januar kl. 20.00


Sønderjyllandshallen, H.P.Hanssensgade , Aaabenraa

Torsdag d. 18. januar kl. 20.00

Spektrum Odder, Parkvej 5, Odder

Fredag d. 19. januar kl. 20.00

Stærekassen, August Bournonvilles Passage, København

Søndag d. 21. januar kl. 20.00


Alsion, Sønderborg

Fredag d. 26. januar kl. 19.30