jeg har ikke lavet penge jeg har lavet damer

22.11.11 (Sys Bjerre) jeg har ikke lavet penge jeg har lavet damer

kl 16.23

mærkeligt. mandag var så u-mandags-agtig som den overhovedet kunne være. hvorimod tirsdag viser sig at være mere mandags-agtig end de mange foregående mandage tilsammen. (igår undtaget, selvfølgelig.) forvirrende. både i sig selv, og også måden jeg fik formuleret den sætning på.

mandag i korte træk:
har aftale med LH om aftenen.
træner om formiddagen og bruger derefter en del tid på at kigge på fremmede menneskers feriebilleder på facebook (ellers en udpræget søndagsbeskæftigelse) men bliver afbrudt af LH som er undsluppet arbejde på forunderligvis og nu vil shoppe i stedet.

glimrende og meget lidt mandagsagtigt forslag.
shopper, spiser, snakker, drikker kaffe osv.

om aftenen tager vi Ninja med i Tivoli og det som skulle have været en ganske stille og rolig “næh-se-julemanden-er-blå-i-år”-oplevelse udvikler sig lige så dramatisk som den musik der gjalder ud af højtalerne i den gamle have (pirates of the christmasudstilling, WTF?)

Ninja vinder noget i en skyde bod. enough said. jeg bliver så begejstret at jeg næsten tisser i bukserne.
fremmed dame dukker op og giver os (gratis!) biletter til forestillingen i glassalen. forestillingen hedder below the equatorial belt.
lille alarmklokke ringer i hovedet. køber store store fadøl til at skylle eventuelle platheder ned med.

stor stor fadøl er slet slet ikke nok. tarzan råber “feeling funny HERE” og peger på penis. alle griner. mand falder i bananskrald på scenen. 2 gange. alle griner. begge gange.

Ninja, LH og jeg selv er dybt forundrede over at man trods alt har valgt at lade de to eneste skuespillere af anden etnisk herkomst (afrika vil jeg tro) spille aber… der er tydeligvis nogen som ikke har set godmorgen danmark.

undslipper i pausen og løber straks på centralhjørnet (homobar med extravagant julepynt og fabelagtig 90′er musik á la shania twain i højtalerne. red.) hvor vi bliver overfaldet af et lesbisk par som leger rollespil.

så sker der noget med terningspil, flere fadøl og resten er uklart.
meget lidt mandagsagtigt.

MEN (og ja, jeg er klar over at trækkene i ovenstående ikke blev så korte som lovet. men. nu kommer MEN’et)
tirsdagen har indtil videre på budt på følgende MEGET mandagsagtige ting.

(lavet i listeform så vi undgår førnævnte problem.)

1: at blive vækket (med tømmermænd) af danske bank som fortæller at man har overtrukket sin konto med 34.000 kr pga af en betaling som skattefar selv har sørget for at trække. (aaaaaaarrrrrhhhhhhhhhhhh!!! instant panik.)

2: finde ud af at ingen man kender skylder én penge. (satans! Kat mener at hun skylder en øl, men kan slet ikke overskue at tænke på alkohol. nogensinde igen.)

3: at få en gave af en ven med ordene -det er altså ikke en hentydning eller noget…

gaven viser sig at være bogen “de fire leveregler – en praktisk lære i personlig forvandling”.  (lidt ligesom når folk siger -ikke for at være irriterende men… eller -ikke for at blande mig men… så VED man at der kommer noget dybt irriterende eller blandende (??) lige bagefter. tak for hjælpen, “ven”.)

4: at måtte sige til entusiastiske (og velhavende) venner at man ikke kan tage med til thailand til nytår (se punkt 1.)

5: at finde bums i panden (jamen, hvorfor?)

6: at finde bums imellem øjenbryn (for fanden? er jeg kommet i puberteten igen? eller er det (personlig)finanskrisebumser? i så fald er det ulitmativt bevist at jeg er ultra egocentrisk og ikke påvirkes af verdens problemer, men kun mine egne…)

7: at finde ud af at der nu definitivt ikke er mere lagerplads på smartphone (benævnes derfor usmartphone fra nu af) således at intet kan gemmes derpå hvorved hele mit eksistensgrundlag krakelerer da jeg bruger førnævnte usmartphone til ALT (og kan ikke købe en ny da jeg nok ikke lige bliver kreditgodkendt med nuværende mangel på mulah. føj.)

kl 17.05

og ja. jeg er ved at saltbage en selleri.
lur mig om der ikke sker et eller andet horibelt med den om lidt.
altså, ud over at hele huset lugter af kanel hver gang jeg bruger ovnen efter at claus meyers kanelsneglzilla eksploderede og efterlod en sær, diamanthård støvregn af remonce derinde. øv. men også lidt juleagtigt.

kl 17.11

får sms fra ukendt nummer. “tak for igår. jeg sender min opskrift på julekål en af dagene!”. hvad har jeg dog lavet igår?

kl 17.20

har lige fundet ud af at jeg har guitarundervisning om lidt.
har ikke øvet mig.
har faktisk nærmest u-øvet mig. dvs har spillet klaver i stedet, og de to instrumenter modarbejder selv sagt hinanden.
min far er guitarist, min mor er pianist. eneste grund til at de stadig er sammen er fordi min far gik med til at sige “klaveret er guitaren overlegent som instrument” højt, i alles påhør.
ved ikke helt hvordan jeg mener det hænger sammen, men det er faktisk rigtigt.
han har senere sagt til mig at han havde krydsede fingre medens han sagde det.
håber ikke min mor læser dette. kunne føre til skilsmisse.

kl 17.21

saltbagende selleri råber inde fra ovnen at den skal ud og hente sin forudbestilte iphone 4s, og derfor ikke vil kunne deltage i middagen.
wwahh.
dropper mad, ignorerer kreditværdige rodfrugter og sætter mig til at læse selvhjælpsbog og øve guitar.
må også finde penge og begynde at strikke alle julegaver. måske rengøre ovn. igen.
fucking tirsdag altså.
don’t party on a monday

Party on a monday

brie under foden og city 2

12.09.11 (Sys Bjerre) brie under foden og city 2.

kl 10.03

sidder i mit køkken med brie under foden.

et tydeligt tegn på at jeg lige er kommet hjem fra besøg hos forældre, som insisterer på at fodre deres 1000 katte med ost.

det er ikke altid at disse katte får indtaget de rigelige mængder der bliver strøet ud på gulvet til dem, hvorfor man ofte kommer hjem med brie under strømpefødderne.

er godt i … ÅÅÅÅH NEJ. nu har textedit forrådt mig igen, og har på en eller anden måde selv indstillet sig til at “løbende rette stavefejl i dokumentet”. på svensk. jävla stavekontroll.

nåh. det må jeg lige ordne.

sådan.

som jeg var ved at skrive så er jeg godt “igång” med det altoverskyggende hobbyprojekt som hedder julegaver.

-grundet økonomisk uvejr er jeg dømt til at vandre i pendulfart mellem BR, panduro hobby og uldstedet for at hente matrialer, med små røde knytnæver inde i ærmerne, da jeg ikke har vanter (kun et sæt i kaninpels jeg fik af min hykleriske moder – havde hun haft en kanin ville hun helt sikkert overdænge den med ost, og ikke drømme om at stikke sin hånd op i numsen på den for at holde varmen)

dem nægter jeg at tage på.

apropos min moder og andre skabninger med selektiv hørelse skete følgende ordudveksling igår aftes over strikketøj og afspilning af optaget “spil for livet” (ååååååååhhhhhrrr, det program skulle være det mest sete i verden hvis det stod til mig!!!!)

anyway

moder: vil du vide hvem der vinder?

sys: nej, så er det jo ikke spændende

moder: det er ham violinisten der hedder kern.

sys: *suk*

 

derefter:

 

sys: jeg skal til at huske at hæfte ender

moder: er du forelsket i en voksen mand du kender?

sys: nej mama, det er noget du har drømt

(jeg kalder hende ikke mama, men jeg ville ønske jeg gjorde.)

moder: men måske var det en god idé?

sys: *suk*

 

og så bliver man træt.

men faktisk har kvinden ret.

det helt klart min nye plan at blive forelsket i en voksen mand.

jeg føler at det måske vil skabe noget balance i universet (og i eget liv) hvis jeg, som pt sidder og laver perleplader hele dagen, bliver kæreste med en voksen mand…

men det skal altså ikke være en jeg kender.

dem jeg kender er et mix af nedenstående:

-dybt neurotiske (upraktisk, eftersom jeg også ofte kan være det selv samme.)

-helt utroligt forfængelige (det er jeg så ikke, men jeg gider ikke ha en mand som er panisk angst for at se dum ud på billeder. det er altså ikke det mest sexede i verden, helt ærligt.)

-borderline alkoholikere eller full blown (pun intended) cokehoveder (nuff said)

-smådeprimerede (det har jeg lovet mig selv at jeg ikke må mere. jeg har en type, har jeg fundet ud af, som er: halvdeprimerede musikertyper med langt hår. nichts mehr!!)

-homosexuelle (nej, sys. man kan ikke omvende dem. lad være at prøve, også selvom du af og til ligner en lille dreng eller -efter øjenbrynsfarvning- onkel anders fra far til 4)

-optaget (og tilmed af og til på vej mod giftemål med obskure typer såsom marokkanske piger med slør eller ens bedste veninde!?!)

så det.

 

kl 10.38

spilled mig lige et afløserjob for søs fenger i city 2 i lørdags.

utroligt nok valgte manden som præsenterede mig (jeg endte på denne formulering efter at have forsøgt at stave konferencier-en?? i et stykke tid. det er for lang tid siden jeg har haft diktat…) at kalde mig SØS bjerre konsekvent. muligvis for at lave en blød overgang for det fremmødte publikum, som helt sikker troede at det var søs fenger de skulle høre. jeg funderede højt over dette fra scenen, men det var som om den ikke helt gik ind hos de ellers glade taastrupgensere.

men det fine ved sådan en dag i city 2 er at man også kan være så heldig at få lov at overrække en præmie i form af en kæmpe papcheck, til en meget nervøs dame.

hun skulle efter sigende selv have bedt om at det var mig der skulle overrække den.

unwise choice.

jeg har aldrig overrakt papchecks før? hvorfor skal man i det hele taget have en check der er på størrelse med en fladmast flodhesteunge?

det giver jo ingen mening.

var slemt bange for at majorly papercutte den søde, nervøse dame med flyttekassecheck.

men det gik ok. jeg tror ikke der var nogen der led seriøs overlast.

kl 10.51

kommer til at tænke på at jeg dagen inden var jeg til søs’ fødselsdag. hun fyldte 50 år.

seriøst. jeg vil takke allah hvis jeg bare er halvt så pæn som hun er når jeg bliver 50. det er helt sindssygt.

men. det underlige var jo at pressen var inviteret. til en privat fødselsdag. hvem har lyst til det?

eftersom det var en surprise fest var det i hvert fald ikke søs’ idé.

jeg siger kun dette for at forberede eventuelle glittet-magasin-læsere om at der muligvis kommer en foto-SERIE af søs fenger som åbner min gave.

en perleplade.

(surprise!).

stod i hvert fald i blitzregn og tænkte at søs måske alligevel med sine 50 år troede at hun fået de perleplader hun skulle have i sit liv. men der tog hun fejl.

voksenbarnet slår til igen.

og nu må der godt snart komme noget sne, så det kan komme ud og lege i sin flyverdragt.

og måske også en rigtig voksen, som kan låne mig nogle vanter.

vel at mærke ikke en smådepri, stjerneneurotisk narcissist med et cokeproblem. en sød, sjov, selvsikker, eventyrlysten voksen mand UDEN overskæg.

(stop det nu. det er ikke MOVEMBER mere. og overskæg er virkelig grimt. ALTID.

og nu siger jeg det bare. 
charity? 
i think not.

movember er et dække under hvilket nutidens halvkastrerede mænd tager magten tilbage og signalerer 
”vi er ligeglade med at alle piger synes overskæg er grimt, vi bestemmer selv hvor skabet/skægget skal stå!”

det er basically bare en fuckfinger der sidder lige under næsen.

og det er ok. det er jo det samme vi piger gør når vi tager højtaljede bukser på. jeg synes bare vi skal kalde en spade for en spade. 
let’s face it, hvornår har ansigtsbehåring nogensinde hjulpet på kræft?)

kl 11.05

jeg skal til lægen nu. med min sars-hals. det går ikke mere.

blev nødt til, på meget brysk maner og med goebbels stemme, råbe “SYNG FOR HELVEDE” til de stakkels mennesker i city 2 i lørdags, fordi min stemme simpelthen forsvand for at give plads til at host som ledte tankerne hen på malk de koijn textlinien “…og hoster en hård pose franske kartofler”.

det føltes faktisk lidt som om der var en lille smule taffel chips i min hals, lige der.

men inden da vil jeg lige dele denne libresse reklame med jer.

den mand som har fundet på teksten er en af de første der skal op mod muren når revolutionen kommer.

(undskyld, det er karfoflerne i min hals som får goebbels frem i mig igen.

fy, hals! også den slags hals man kalder “den GALE hals”.

det er den der siger utilgivelige, grimme grimme ting à la – du er en egocentrisk neurotiker som er grim på billeder – når man er blevet fuld, selvom man ikke vil sige det, på trods af at det er sanheden. men den er ustyrlig, den hals.)

jeg tager den til lægen nu.

og så har jeg en del perleplader der skal færdiggøres…

vi ses i BR.

(det er mig der har begge arme inden i flyverdragten og derfor må samle perleposer op med munden.)

mest om miriam

29.05.11 (Sys Bjerre) mest om miriam.
kl. 13.20
min gmail har mange forslag til ting jeg skal tjekke ud.
FX
gaveideer til mænd
mænd utro
og ikke mindst: billeder af mænd.
den går tydeligvis ud fra at jeg er fuldstændig clueless og oven i hatten muligvis aldrig har set en mand? fuck dig, gmail. jeg har godt nok være single i lidt tid, men så galt står det altså dog ikke til… desuden er jeg skidegod til at finde på gaver, også til mænd.
kl 13.33
ud over det har jeg jo miriam.
miriam er en sølvfarvet torso som jeg har fået af nogle venlige diskoteksejere i jylland.
jeg ved ikke hvorfor han kom til at hedde miriam. men hans højre arm hedder pierre. den venstre hedder bare “miriams venstre arm, den so”.
jeg forsøgte på et tidspunkt at sælge pierre og miriams højre arm, den so, på trendsales. jeg skrev ikke at det var det de hed, men der var alligevel ikke nogen som gad købe dem.
de fylder bare så meget. og miriam sidder ovenpå mit antikke tobaksskab, hvor der faktisk ikke er plads til pierre og miriams højre arm, den so.
ingen arme ingen småkager.
stakkels miriam.
nu får jeg helt dårlig samvittighed.
kl 14.00
rådhusklokkerne synger til mig.
hvorfor er text edit på min mac begyndt at autocorrecte? den laver alt hvad jeg skriver om til svensk. eller norsk. er ikke så god til at kende forskel.
föreslagit. det skrev den igår da jeg ville skrive foreslået.
jamen altså.
kl 14.01
alle folk jeg kender er i århus til spot. det er kedeligt.
kloge mennesker keder sig ALDRIG! aaaaalllldddddrrrriiiiigggg….
jeg er tydeligvis ikke en af de mennesker.
baaaahhh.
kl 14.07
tings tilbagekomst som jeg ser frem til:
1: grimme tatoveringer på lænden og/eller kinesiske tegn (tror bare der er mange som vil ha det meget nemmere når det sker. i stedet for at prøve at få omtatoveret røvgeviret til noget andet kan de bare være stolt af det igen…)
2: minidisc (vi mødtes kun ganske kort, hvor er du nu?)
3: pissamangbong (pisang ambon. min gamle grønne ven. du er svær at udtale. selv den dag idag. men du var fast inventar til opvarmning hos lisa, som altid havde edderkopper i små kasser. i miss you.)
4: buffalo sko. tower buff, helst. (bare smart når man er en lille rod som mig. og så får man ikke ondt i fødderne. man risikerer til gengæld at decideret brække benet hvis man vrikker om. men den risiko er jeg villig til at løbe. endnu en gang.)
5: fax (jeg vil bare gerne kunne sige til folk: jeg har lige sendt dig en telefax. og så rent faktisk ha gjort det. jeg vil også gerne have et faxnummer.)
6: hårmascara (jeg vil igen ha mulighed for at male en vilkårlig hårtot blå eller rød.)
7: mit hår. (så der er noget at male på.)
8: sommer (det virker som om du var endnu kortere end du plejer?)
9: at blive inviteret/tvunget på ferie med sine forældre (er godt klar over at det nok ikke kommer til at ske igen, i hvert fald ikke på samme måde som da man var teenager. men vil gerne ha en chance for at nyde det. jeg var jo fandme altid så sur dengang.)
10: fødselsdage i svømmehaller. (ingen forklaring nødvendig, vel? måske lige en tilføjelse dog: pommes frites og remoulade…)

kl 14.46
det tog utrolig lang tid at lave den liste. og jeg formåede at kede mig kontinuerligt mens jeg lavede den. wauw!
hvorfor kommer der ikke en med utrolig stridt hår og pæne øjne og samler mig sammen, tager mig til christiania, fodrer mig med veganermad og sætter mig ned foran søs fenger koncerten med min hånd i sin?
kl 14.48
mindre kan også gøre det. men jeg vil helst det.
kl 14.49
miriam har lige föreslagit at vi går over i grand og ser en film. jeg gider bare ikke købe en billet til ham. men han påstår at han har lagt sin pung inde i skabet, og jeg skal sætte hans arme på før han kan få fat i den…
kl 14.51
aaaaaaaahhhhrrr. der kommer nogen og besøger mig nu. fuck dig, miriam. du får ikke dine arme. muhaahahahhaha.
kl 14.54
få mig et liv. og en hjerne.

om rotter og the

06.01.11 Sys Bjerre, Titel:om rotter og sne

kl 8.46

alt for tidlig vågning. ubehageligt. alt for mange tegn på forestående virus/halsbetændelse/sars. aldeles ubehageligt.
indsætter the for at føle at der gøres noget. æv.
the er og bliver altså bare vand der

1: er alt for varmt og brænder ens tunge så man ikke kan smage noget de næste 14 dage

eller

2: alt for lunkent og lugter af græs (smager ikke af noget grundet ovenstående problem).

nåh, men livet lever jo ikke sig selv, kan man sige. så jeg vil fortsætte hvor jeg slap. de foregående dage er gået med:

– oprydning efter nytårsfest (og tanker om hvorvidt man for gammel til at holde den slags fester det tager en uge at rydde op efter?)

– læsning af bog til bogklub (ja, jeg er med i en bogklub. det er muligvis lidt for at skabe en modvægt til den mere teenageagtige side af mig selv. bogklub er meget voksent tror jeg…)

– overveje at blive vegetar (har muligvis også noget med førnævnte bogklub at gøre. vi læser “eating animals” af jonathan safran foer. men ikke kun det faktisk. der har nok altid været en lille vegetar gemt i maven på mig.

– hvis man græder når man er ved at stege en kylling fordi det er så synd for den, bør man vel heller ikke spise dens hakkede søster dagen efter bare fordi man kan snyde sig selv til at tro at det der lyserøde halløj i den grønne pakke da aldrig har været levende…)

kl 9.02

nu er min the blevet iskold. en helt ny variant. mmmhhh. som at slikke på skjoldet af en havskildpadde.

kl 9.03

sneen er ved at være væk. det er jeg i sagens natur ked af. nu ligner det allerhøjst at nogen har plantet noget sne i urtepotterne i gården, i håbet om at det ville gro. men det betyder ikke så meget. for jeg tager til colorado om 3 dage.

har aldrig været i u.s.a. så det skal nok blive sjovt.

har dog været i canada, men så vidt jeg kan forstå er canada en lidt fesen udgave af u.s.a. hvor folk er flinkere. muligvis fordi der er mere sne. så colorado burde blive en blid overgang.

jeg har vist noget familie i texas. det må blive næste gang, når jeg er i træning.

  1. 9.08

haha, apropos træning kommer jeg i tanke om noget.

jeg er en gang IKKE blevet inviteret med til et bryllup af en gammel veninde (som sku giftes, siger sig selv vist) fordi jeg ikke havde været til bryllup før. (?)

altså. det er da underligt. jeg har godt nok ikke prøvet det før, men hvor svært kan det være? det med at være gæst burde vel være noget de fleste kunne finde ud af?

jeg kan forstå at det er bedst hvis bruden og gommen har øvet sig (alt det der med at huske noget blåt, og at elske hinanden til evig tid/til noget bedre kommer forbi) men gæsterne skal vel for helvede bare sidde og spise kage og mumle i skægget om at det da er fabelagtigt at det endelig lykkedes ham/hende at finde en der ku holde vedkommende ud….)

men det siger måske mere om mig end om hende. hun ser desuden ud til at være vældig lykkeligt gift. hun har i hvert fald et hermes silketørklæde om halsen på alle sine billeder (ja, man facebook stalker vel lidt).

hun er dog vældig aktiv hos de konservative. ved ikke hvad man lige skal læse ud af det.

kl 9.17

mere the.

kl 9.22

ooooog DER brændte jeg min tunge. damn you, tisfarvede drik fra helvede.

kl 9.23

uuh, har fået mail fra bestyrelsen. den siger at jeg skal flytte mit nytårs-skrald fra gården (jaa, helt færdig er man vel ikke med den oprydning) da der ellers kommer rotter.

det er altså ikke skrald.

det er tomme champagneflasker.

med mindre der er pant på dem i rotteland, tror jeg ikke de vil være synderligt interesserede.

jeg vil gå så vidt som til at sige at selv HVIS der er pant på champagneflasker i rotteland, tvivler jeg på at de vil gide gå ned med dem. det vil jo tage mindst 2 rotter, pr flaske.

de er skidetunge. og godt nok siger man at rotterne herinde i indre by er store som hunde, men jeg har set nogen og det passer ikke.

de er højst på størrelse med katte. men deres ben er meget kortere, så de kan nok godt have svært ved at holde om flaskerne.

desuden er der folk der har asket i en del af dem, hvilket rotter (og jeg) synes er pisseklamt. så ask dog i et askebæger!

der er godt nok også en som har smidt sit skod ned i Kajos hætte. frisk initiativ vil jeg sige, men stadig et stykke fra at være optimalt.

så rolig nu, bestyrelsesmennesker.

jeg skal nok slæbe den stinkende ikeapose ned til glascontaineren idag. og hvis der er nogen rotter i nabolaget som har noget glas de skal af med kan de ligeså godt smide det op i posen nu. så tager jeg sgu en for holdet.

kl 9.30

nu har min the den rette temperatur.

baaaah. kom med noget kaffe. espresso helst. det ved man hvad er. sort som døden og bitter som kærligheden, sådan skal den være.

(ordsproget er vist nok arabisk og hedder “sød” som kærligheden, men jeg hader søde ting. det meste af tiden i hvert fald. så jeg har lavet det om.)

kl 9.32

ATJU!

man kan godt forstå at de gamle ægyptere* troede at hjernen udelukkende producerede snot og derfor smed den ud når de skulle mumificere folk.

*ikke dem som er gamle nu, dem som var gamle allerede dengang rumskibene byggede pyramiderne og verden blev født af den gigantiske skildpadde hvis skjold smagte af the.

p.s. jeg har intet belæg for denne påstand. det er noget jeg har hørt min veninde sige.

men hun har en phd, så jeg tror på alt hvad hun siger.

kl 9.40

blir nødt til at gå nu, kan se at rotterne er ved at fylde ikeaposen til randen med glasaffald, og hvis jeg ikke går ned med den nu blir det aldrig stop (som man jo siger**).

**i hvert fald i “på loftet sidder nissen”. men den sang må vel også være vores væsentligste kilde til information om rotters gøren og laden. eller, det ved jeg ikke med sikkerhed. men jeg kan spørge min veninde. når hun kommer tilbage fra casablanca.

kys fra mig

rotte med glasaffald

 

om børn, mig og sne

d. 23/11 2010

kl 10.30
der ligger sne i min gård. ikke så meget men: hurra. jeg elsker sne. jeg tror jeg selv og børn under 4 år er de eneste i danmark der elsker sne. og jeg tror jeg ved hvorfor. mig og børn under 4 år har mange ting til fælles, rent snevejrsmæssigt:

1. vi har ikke noget rigtigt arbejde, og blir som regel transporteret når vi skal nogen steder hen af forældrelignende typer (i mit tilfælde er det ofte folk som jesper (min tourmanager) eller Darling, min lysmand som er utrolig sød og utrolig dårlig til at sige nej.)
2. hvis vi ikke bliver transporteret GÅR vi som regel. godt pakket ind i flyverdragt (min er fra 80’erne, neon-orange og shocking pink, børns er som regel en del mindre og også en del mindre opsigstvækkende), med vanter i snor og i astadigt tempo.
vi undgår derved at skulle forsøge at cykle gennem snemasserne.
man kan argumentere for at mennesker under 4 år som regel heller ikke har de fornødne cykel-skills endnu, men der er nok også folk i min omgangskreds der vil påstå at dette blot er endnu en ting jeg har til fælles med børn under 4 år.
jeg vil selvfølgelig selv mene at jeg kører som en drøm, men har også lært at jeg skal lade være med at ræse rundt om storkespringvandet. når man falder er der nemlig ikke nogen der gider hjælpe en op, fordi de har travlt med at tage billeder med deres mobiltelefoner…
måske faktisk nok på min pinligheds top 2000.
3. vi har ikke travlt. hverken mig eller børn. vi når det nok. så det med s-toget der ikke kører fordi det er blevet så forbavset over alt det hvide, at det lige skal sunde sig en times tid, det gør ikke så meget.

det man kan læse ud af ovenstående er vel i virkeligheden at jeg er dybt forkælet.
ligesom en del børn under 4 år er. ikke at det er forkælet for børn under 4 år ikke at have et job.
men jeg har forkælet mig selv med det liv jeg gerne ville ha.
børn bliver nødt til at ha nogen til at forkæle sig, for de kan ikke selv. og det er der hvor jeg liiige er lidt foran børn. jeg har regnet ud at man bliver nødt til at kunne gøre det selv, for ellers ender man i en besværlig situation hvor der af og til ikke er nogen til at forkæle, og man må sidde og vente til der kommer en. og måske kommer der slet ikke nogen. det er noget rod.

så jeg forkæler mig selv.
men jeg er også streng. jeg siger at jeg skal rydde op, og gøre rent. og jeg gør det også.
selvom jeg ikke er meget for det.
det hænger sammen med at blive voksen, og den proces var så interessant for mig at jeg blev nødt til at skrive et helt album om det. hmm…. den lader vi lige stå et øjeblik.

men jeg forkæler også andre. det er noget af det jeg er bedst til.
og julen er så dejligt et tidspunkt for den slags ting. men kan gøre så mange ting i julemåneden.
lave pakkekalendre til sine venner (hvorfor er det at det altid virker så nemt når man starter, og ender med at man render forvirret rundt i tiger butikken d. 29 november og mangler 20 gaver?), det er oplagt at invitere folk til middag og lave den helt store 3 retters menu, og man kan bruge alle sine penge på julegaver til dem man elsker, og helt oprigtigt glæde sig mere til at give gaver væk, end til at få dem.
sidsnævnte er et punkt hvor jeg så afgjort adskiller mig fra børn under 4.
om det så er fordi jeg selv synes jeg giver verdens bedste julegaver, eller fordi mine venner er utrolig dårlige til at give gaver vides ikke… (naaarrj, en fyrfadslyseholder. igen. det sku du da ikke have gjort.)

jeg havde engang en kæreste i gymnasiet. jeg ville lave en rigtig god gave til ham, og bruge virkelig lang tid på at samle alle hans yndlingsting sammen til en slags overlevelses-kasse til hvis han skulle styrte ned i ørkenen (han ville være pilot) og lagde en flyver-jakke nederst som han havde ønsket sig.
han gav mig en syngende fisk.
altså de der som man stadig ser på væggen i værkstedet hos ham den underlige onkel der kan bruge timer på at reparere knallerter og cykler, og som altid skal skrive sange til familiefesterne hvor han bruger sætninger som “mad det laver Helle godt, fisken får en dild-kalot”.
antiklimaks.

men nu er det jo 100 år siden jeg har skrevet sidst, så jeg må hellere lige opsummere hvad der er sket siden sidst, i stedet for at ramble om random ting.

jeg er blevet single.
(det var mig der gik fra philip, så lad venligst være med at sende ham sure beskeder på facebook. han er verdens dejligste mand, og vi er ikke uvenner.)
jeg er flyttet.
(kun naturligt, det ville være mærkeligt at blive boende sammen, trods alt.
der er nogen der har lagt mærke til at jeg nu bor der hvor jeg bor, og skriver små beskeder som “kælling” ud for mit navn på dørtelefonen.
jeg ved jo I mener det sødt, men der bor altså nogle gamle mennesker i min opgang som ikke kan lide det, så lad venligst være med det også.)
jeg har være på efterårstour.
(DET var dejligt. der var også nogen som lagde mærke til det, og kom og så os, og det var så dejligt. hold kæft hvor var der meget kærlighed på denne her tour. vi glæder os allerede til næste år. tak. virkelig.)
jeg er gået igang med at lave noget tøj.
(det er det de andre kalder merchandise, men mig og rikke som jeg laver det med kan ikke lide det ord. det lyder så upersonligt, og dette her er faktisk noget vi selv har lavet, så vi har besluttet at det hedder sys’ nye klæder. siden er ikke helt oppe at køre endnu, men det kommer den snart. der kommer også hatte. hurra. jeg elsker hatte.)

oooog så er der heller ikke sket så meget andet.
nu tager jeg på diskotekstour. noget jeg aldrig troede ville ske, men jeg har fundet ud af at lave det på en fiks måde, så vi rent faktisk spiller musikken og ikke bare trykker play på en cd.
jeg tror det blir godt. kom og se os. det er bare mig, jonas og jakob.
vi starter her på fredag på buddy holly i middelfart og så tager vi til churchill i haderslev. det skal nok blive interessant : )

nu vil jeg lave noget morgenmad. ha det dejligt allesammen.
det blev en lidt mærkelig blog. undskyld.

p.s. jeg kunne ikke have forkælet mig selv med dette her liv, hvis ikke der var folk som dig, som lyttede til min musik. og for det er jeg dig evigt taknemmelig. det skal du vide. tak <3

den universelle repeatknap, pant og bare baller

29.04.10 (Sys Bjerre) Titel: den universelle repeatknap, pant og bare baller

kl 8.06

vågner, ser mig selv i spejlet og tænker: nææh, men goddag onkel anders! 
havde et øjeblik glemt at jeg har fået farvet øjenbryn igår. 
hvorfor skal der altid lige gå de der 2-3 dage hvor det ser ud til at 2 skovsnegle har taget bolig på ens pande, før det blir pænt? 
nåh. men der er ikke noget at gøre. de sidder jo hvor de sidder og det ville nok også se dumt ud uden øjenbryn.

kl 8.08
.

..har lige tjekket. det ser dumt ud uden øjenbryn.

kl 8.12

har fødselsdag om 14 dages tid. blir uoverkommeligt gammel. 
indsæt udsætning.

kl 8.25

det kan vel ikke være rigtigt at at jeg allerede har nået den alder hvor man begynder at hade at ha fødselsdag fordi man har opdaget at man uundgåeligt bliver 1 år ældre hver gang.

 hvornår er det legitimt at starte på det? 
min mor er lige fyldt 57 og hun tog det i stiv arm… er det virkelig KUN når man fylder 30 at man har ret til at lave en scene?

kl 8.29

nej. jeg forbeholder mig retten til at være lidt sur hele dagen, for så at begynde at tude når jeg har fået 4 glas rødvin og føler mig for konfronteret med egen dødelighed.

kl 8.30

godt. så ved jeg da hvad jeg skal lave 15. maj

kl 8.32

okay. hvordan kan det være at samtlige musikafspillede devices i dette hjem er gået sammen om at være på repeat? 
både ipod, iphone og 2 computere. 
er det en fælles indstilling som jeg ikke ved hvordan man slår fra? til fest hos os i lørdags hørte vi den samme sang 20 gange før det gik op for os at den var på repeat. (meget intilligente venner vi har også).
 også tatoveret familiefar manager synes at være med på den.
 hver gang man taler med ham er det samme besked: 
”nej, jeg ved ikke noget endnu. jeg vender tilbage snart. jeg er lige kommet ud af et møde”. når man ringer til sød revisor ang. lejlighedskøb får man også samme besked. 
er der en eller anden universel repeatknap jeg har fået trykket på i søvne?

kl 8.35

det skal lige siges at jeg ofte foretager mig meget suspekte ting i søvne, som fx at ligge med vidt åbne øjne og pege med strakt ben hen på vinduet mens jeg siger “han er derovre”, hvilket Kæreste finder yderst skræmmende (kan man jo godt forstå egentlig.) og igår ku jeg ikke finde mit ur, men det viser sig at jeg har taget det med hen i sengen i søvne. 
så det er ikke usandsynligt at jeg har fået sat mine fedtede fingre på den repeatknap i samme ombæring.

kl 8.38

i det mindste har jeg aldrig sat mig til at tisse ned i marsvineburet som min lillesøster gjorde engang.

kl 8.39

louise hansen er også på repeat. hun siger bare: “nej, nu vil jeg altså ha tyndere lår. jeg kan jo ikke ha de her bukser på. prøv lige at se. det er jo helt galt”. 
og det er dumt når hun jo i virkeligheden aldrig har set bedre ud. 
(hun er i træningslejr med mig i arndal og hendes lår har aldrig været tyndere.)

kl 8.40

så er spørgsmålet om jeg kan finde den knap igen, i vågen tilstand, og trykke på den så vi allesammen kan komme videre? jeg er ærlig talt træt af at høre den samme sang hele tiden, og det ku også være rart at få købt den lejlighed, aftalt alting omkring optagelse af musikvideo og få louise hansen til at indse at hun er hot.

kl 8.46

tanke: 
i dubai, hvor jeg lige har været med Kæreste, har de en vandrutchebane som er 1 km lang, og svæver rundt flere hundrede meter over jorden.
 jeg spørger så: er der regler for hvorvidt man må tvinge badebukser op i numsen, a la bellahøjbadet da man var lille, så det går endnu stærkere? 
har de overhovedet opdaget at man kan det?
 og ja, der var da et eller andet lille sikkerhedsnet, men jeg kan da levende se mig tage den for fuld hammer ud over kanten og videre ind over dubais skyline med bare baller.
 det er sådan nogen ting der irriterer mig at jeg ikke lige fik tjekket.

kl 8.53

kan ikke lokalisere den universelle repeatknap. ser ud til at jeg må klare endnu en dag med thomas holms “selvmord på dansegulvet” og de samme kommentarer fra folk jeg kender. det er nu også en fantastisk sang. 
den skal nok bare trykkes på i søvne.

kl 8.56

frygter også at den befinder sig ude på altanen som er fyldt med øldåser og champagneflasker efter lørdagens fest.
 hvis jeg går derud betyder det at jeg anderkender deres tilstedeværelse, og følgeligt må tage hånd om situationen. 
dvs gå ned med dem til superbest. i fedtede, klistrede poser. og stå i dunst af våde cigaretskodder og gammel asti og putten dem 1 efter 1 ind i maskinen, med helt ølvåd højrehånd. æv. det er der da ingen som har lyst til.

kl 9.00

kan godt forstå at min mor nogengange smider dem ud. 
på min mors vegne: undskyld hvaler! og kiki.

kl 9.01

men det er jo super ucharmerende arbejde. 
ikke at jeg nogensinde ku finde på at smide pant ud. seriøst. det ku jeg faktisk ikke. lissom at købe BURæg.
 hvem er det der gør det???
så accepterer man ligesom for alvor at man er en del af den hjerteløse race kaldet mennesket. 
sjovt det der med at man siger “det er jo umenneskeligt” når nogen blir behandlet dårligt. hallo, som om vi har helt fat i den lange ende af det der såkaldte menneskelighed. vi er da det mest grusomme der kan opdrives i naturen.
 vi er jo så også snart de eneste tilbage.

kl 9.08

på den anden side kan jeg godt li at de ikke lægger skjul på hvad det er. det er æg fra bure. slut. ingen blodig melleregning med manglende fjer, næb og værdighed, ingen falsk varedeklaration. 
så kan man bevidst vælge de økologiske æg i stedet, og forestille sig at de kyllinger rent faktisk har haft det dejligt mens de lagde æg.

kl 9.11

i for one, er i hvert fald ikke klar til at melde mig ind i “kød kommer fra dyr som har det kummerligt, og det accepterer jeg fuldt ud. jeg står faktisk her med en kasse buræg som bevis”-klubben.

kl 9.12

kan stadig ikke finde knappen. men fandt mine nye kogebog. så nu tror jeg da vist jeg skal købe ind til portabello svampe med ricotta og valnødder.
 der er heller ingen bur-portalbello svampe. nice.
 og kiki kommer i aften, så måske kan jeg overtale hende til at gå ned med pant ved at true hende med at jeg ellers kalder på min mor og får hende til at smide det ud.

Muhaha!