Depripoem fra mandagsmissen

29.august 2011 Sys Bjerre

ventetid

mine øjne er kalaidoskoper
i hvert fald for en stund
tiden er mikrober
minutterne gør ondt
for hvad jeg gør gør ingenting
i hvert fald ikke nu
så jeg venter på en opringning
fra én der sagde jeg ikke sku

mine øjne er normale
i hvert fald udefra
bordene sociale
maden der står klar
men hvad jeg gør gør hverken
fra eller til
så jeg står med en tallerken
til en der ikke vil

mine øjne er som havet
i hvert fald fyldt med salt
alting har jeg stavet
alt andet gør jeg halvt
og hvad jeg gør gør jeg på trods
af fornuft der siger stop
så jeg wrestler med et epos
mens håbet slipper op

Endnu et eventyr

22 maj 2011 (Sys Bjerre)

der var engang en dame.
hun var 26 år.
det var derfor hun var en dame. men det havde hun ikke altid været.
engang var hun en pige. og før det en baby (en flot een, naturligvis. ikke en af dem der ligner en røv).
og endnu før det var hun en havfrue. men det er en helt anden historie.

eventyret som jeg vil fortælle jer handler selvfølgelig om denne dame.
og tro ikke at jeg prøver at fylde jer med løgn på latin. for det kan jeg slet ikke.
også selvom jeg fik 10 til eksamen. det var kun fordi min latinlærer, som gik med ble og var helt utrolig sød, gav mig alle svarene umiddelbart inden prøven.

nej, denne her er skam sand nok. for jeg kender hende selv. bedre end de fleste.

vores historie starter dengang damen endnu var en pige, på en dag hvor hun sad og syntes at det hele var lidt kompliceret.
hun reflekterede over sit liv, mens hun spise en suppe af kål.

her er hvad hun tænkte over: hun havde engang haft en ægtemand, en hytte og nogle får.
men alas! manden var blevet spist af et svensk uhyre, en kraken, som i nok har hørt om. (sådan en er der også med i pirates of the caribbean 2.)
hytten var brændt ned og fårene var blevet stjålet og nogen havde skåret dem i stykker og spist dem.
hun græd over fårene og ægtemanden.
(i nævnte rækkefølge. hun havde altid haft en abnorm kærlighed til dyr.
når hun engang imellem så film græd hun også mere når hestene døde end når deres ryttere gjorde. hun vidste godt at det var et underligt, -nogen ville måske endda sige usympatisk- træk. men sådan var det nu en gang.)

hun var selvfølgelig gået igang med at bygge en ny hytte med det samme. det går ikke at sove under åben himmel om vinteren.

hytten stod endelig færdig, hun sad jo i den nu med sin suppe af kål. hun havde fyldt den med fine ting af glas og gryder og potter og politiken. altså hytten. ikke suppen.

alligevel var det som om der var noget der manglede.
hvor er min swag?, tænkte pigen.

jeg er helt alene i min flotte hytte. måske skal jeg få mig nogle nye får?

men nej. hun vidste at hun ikke ville kunne bære tanken om at være ansvarlig for flere levende væsener. tænk hvis også de, skulle lide samme skæbne som de sidste?
det måtte være menneskeligt selskab hun manglede, konkluderede pigen. eller i hvert fald selskab i en form som hun ikke behøvede at passe.

men se nu hvad der skete. selv samme aften på den lokale kro mødte hun en mystisk mand med en sælsom tatovering.

“jeg har ingen bolig”. sagde manden.
“jeg har et extra værelse som du kan bo i” sagde pigen.
“jeg vil kun bo i dit extra værelse hvis du kan fortælle mig hvad min tatovering forestiller” sagde manden.

og pigen stirrede på det mærkværdige billede på mandens arm.
hun tænkte og tænkte på hvad tegningen forestillede.
(hun tænkte også lidt over hvad det dog var for et underligt krav, men ikke så meget for hun var lidt omtåget af for meget øl. mjød, mener jeg. eller galliano. den del er lidt fuzzy. anyway.)

pigen løb i samme nu ud på gaden, og standsede den første og bedste gruppe mennesker hun så.
de viste sig at komme hele vejen fra jylland, og var utrolig flinke.
de svøbte pigen i et tørklæde fra pieces, og sagde at hun gerne måtte få det. pigen sagde tak, men fortalte dem også hastigt om tatoveringen.
de søde mennesker sagde
“det må jo være jack skellington og hans hund zero”.

pigen løb indenfor igen og sagde til manden med tatoveringen:
“det er jo jack skellington og hans hund zero!”
og manden sagde:
“waaauw! jeg flytter ind imorgen.”

pigen blev så glad at hun gik i baren for at købe et krus etellerandet som de kunne fejre det med.
i baren så hun at kim larsen sad på en stol.
hun hørte ham også sige til sin veninde louise hansen at hun havde flotte lår.
ha, tænkte pigen. så kan det være at hun endelig kan forstå det. det havde hun nemlig altid prøvet at få hende til at indse.

de næste måneder brugte pigen sammen med manden med tatoveringen. de lavede mange sjove ting sammen.
nogen gange græd de lidt.
for mandens kone var også blevet spist af en kraken. og når han tænkte på det, og pigen tænkte på sine får og sin mand blev de kede af det.
men sammen blev de stærkere dag for dag. manden blev ligesom en bror for pigen.
og er det stadig til den dag idag.

MEN historien slutter ikke her. for selvom de havde hinanden og pigen havde det bedre, syntes hun stadig at hun manglede noget magi.
der var en masse ting som gjorde livet svært for pigen, syntes hun.
en bande af dødningehoved-aber abede rundt og rundt og tog nogle af pigens ting og ville ikke gi dem tilbage. dødirriterende.
og et andet sted i byen sad der en stor, tyk jabba the hut-lignende skabning og lavede voodoo på en dukke der lignede pigen. (hun syntes godt nok at dukken havde lidt større lår, men skabningen måtte jo ha set forkert.) der var også hele misæren med med prinsen som vi slet ikke skal komme ind på her.

hun havde brug for noget held.
(hun havde ikke bare ondt af sig selv. det var ægte sværhed hun befandt sig i. no lie.)

hun besluttede sig for at klippe sit hår af, fordi hun tænkte at så ville heldet nok vende.
det gjorde det skam også, men det var louise hansens held som håret vendte.
ok. fint nok, tænkte pigen.
jeg skulle da være et skarn hvis jeg ikke kunne unde min veninde noget held.
men det var jo ikke det der var meningen. hvad nu med mit held?

det næste der skete var at pigen fik en forfærdelig sygdom. den hed madforgiftning.
her skraber jeg bunden, tænkte pigen, mens hun skiftevis slog hovedet ind i væggen, kastede op og græd sine salte tårer.
prinsen kom forbi med pez. det var sødt af ham. men end ikke pez, kunne hun spise, fordi hun var så syg så syg.

manden med tatoveringen var ikke hjemme, for han havde travlt med en helt anden pige.

“hvad gør jeg?” sagde pigen.
“ulrik” sagde hun derefter.
“av” sagde hun så. for hun havde slået hovedet ind i væggen. hendes ben sov også. det var en jammelighed.

efter uger og dage sådan her, må jesus/buddha/gui/ganesh/allah/indsætselvnavnetpådinfavoritånd have taget over.
for pigen blev ligesom løftet ud af badeværelset og droppet ned i en stor stor by. der mødte hun en engel som fodrede hende med avokado og også lidt gin af og til.
og pigen mødte også en stor mand som gerne ville have sex, men det gad hun ikke.
hun var bare sammen med englen. og de havde den bedste tid.

pigen spillede guitar og tænkte og tænkte og tænkte. og helt mest ved egen kraft fik hun hevet sig ud af elendigheden, og op på niveau. det var en meget kraftfuld følelse.
og hun var så glad så glad.
hun fløj hjem igen, og der fandt hun en hel båd fyldt med ALLE sine bedste, bedste venner som hun havde savnet så meget.
selv manden med tatoveringen var der. og louise hansen.
og hun følte at hendes hjerte skulle briste af glæde. men det gjorde det heldigvis ikke.

“fra nu af vil jeg være glad og sige JA og fejre alting, være vegetar og veganer, værdsætte dem der elsker mig, elske dem jeg elsker uendeligt meget, prøve det hele og ikke engang spilde tid på at være sur på hverken krakerne, jabba eller dødninghovedaberne, og så vil jeg være popfugl helt ind til benet, for det er jeg jo, og vise mine fjer, selvom nogen måske synes de er grimme. for man er som man er og det er godt nok. (det sidste var på melodi af Krumme, selvfølgelig) og desuden vil jeg redde verden. specielt dyrene. for de kan ikke selv!”

alt dette råbte pigen, der nu næsten var en dame, ud over havet.
og krakenerne hørte det under bølgene og skammede sig lidt.

hun vidste nok godt at det ikke ville ske præcis sådan som hun sagde det lige der. det var jo en slags spur-of-the moment dundertale. og der kommer man af og til til at overdrive en smule.
men hvis bare det kom tæt på ville det jo også være fint.

anyway.
sammen sejlede de hjem til den flotte hytte og festede i flere dage.
og efter de havde festet og sovet og pigen havde vasket gulv, kunne alle de nye eventyr begynde for hende.
slut prut finale.

nåh, men nu skal jeg bage rugbrød, så jeg vil forlade jer. men jeg håber at i kunne lide historien. vi kan måske tage nogle af de andre en anden gang.
slutteligt et lille digt jeg engang skrev:

oppe på en stængel
sad en lille engel
og spiste med en pind
en suppe med salat
men suppen svandt ej ind
det var dog for galt

solskin og søndagskys fra mig

cirka sådan her så båden med vennerne ud.

det er ikke dig, det er mig

02.09.13 (Sys Bjerre)
det er ikke dig, det er mig
kære internet

lang tid siden.

jeg har ikke savnet dig. det kan jeg ligeså godt sige som det er.
men jeg ved at det ikke går, at blive ved med at ignorere dig. det er ikke fair.

det er ingen undskyldning, men jeg har været på ferie. for første gang i meget meget lang tid. det var utrolig dejligt.

jeg var i Italien. og Kroatien. det var varmt og jeg nåede at læse både Peter Høgh, Charles Dickens, Karen Blixen, Carsten Jensen, noget Kierkegaard og en hel del Murakami. helt perfekt.

jeg fik også noget god mad. og noget dårligt mad. man kan ikke vinde hver gang.

men alt i alt var det fantastisk.

og du var så langt væk, internet. så befriende, euforiserende langt væk at jeg glemte dig lidt. ikke bevidst, men dog alligevel så utrolig meget med vilje.

du plejer at være lige foran min næse hele tiden: på min telefon, på min computer, på andre folks telefoner, i luften, i bussen, i togene og i det hele taget er du jo normalt allestedsnærværende.

og du vil gerne fortælle mig ting. spændende ting, kedelige ting, irriterende ting, nye ting, gamle ting og så videre og så videre. du ved det jo.

og jeg har været træt af dig.
det er måske hårde ord, men nu er jeg igang med at være ærlig (og du kan også selv være lige lovlig ligefrem).
jeg håber at du ikke vil tage mig det ilde op.

jeg har været så træt af dig.

al den fornedrelse, selvudstilling, depression, stupiditet og fokuseren på det helt, helt forkerte. håbløsheden overmandede mig. og jeg blev træt.

den endeløse strøm af opdateringer på situationer som ikke interesserer mig det fjerneste.

men jeg kunne jo bare styre mig. du tvang mig jo ikke til noget. jeg kunne jo bare lade være med at klikke på alle de links. jeg kunne bare lade være med at åbne de billeder. ikke zoome ind. ikke trykke play.
i stedet have fundet frem til lødige, kloge sider, ting jeg kunne lære noget af.

det ville have været den fine, gyldne middelvej.

men den har jeg aldrig kunnet finde.

så jeg gik væk fra dig, lille internet. og jeg gik ind i bøgernes, LP’ernes, avisens, sneglepostens verden i stedet. jeg troede at hvis jeg bare ignorerede dig så ville det gå over. så ville jeg ikke behøve at udøve nogen form for selvkontrol, men kunne i stedet leve et liv i den virkelige verden.

men det kan man jo ikke.

og det er heller ikke okay at jeg bare sådan forlader dig uden så meget som et ord til farvel. det er jo også dig der hjælper mig med at stave når jeg har forlagt min hjerne. og du er med til at holde liv i mit venskab med Liv som altid er på den anden side af jorden.

og så er du den nemmeste genvej til at kommunikere med de 53.000 fans jeg har på min fanside. (det ville, indrømmet, være ganske meget mere besværligt med Post Danmark bag roret.)

du er meget nyttig og også sød.

det er ikke dig, det er mig.

jeg er ophørt med at hadelæse og hadefølge folk på instagram, for jeg bliver et dårligere, surere menneske af det.

jeg er også for fanden 28 år. det er på tide at jeg tager mig sammen.

så her står jeg, kære internet, med hatten i hånden og beder om forladelse: undskyld at jeg skred. jeg vil gerne komme hjem og blive.

og vi får det meget bedre nu, det er jeg sikker på.

jeg elsker dig.

kærlig hilsen Sys

me Tarzan, him Jane

06.09.13 (Sys Bjerre)
me Tarzan, him Jane
nogle gange tænker jeg på hvor grænsen går.

grænsen imellem sej, selvstændig kvinde og lille, brysk, semi-femi mand.
altså, den indre grænse. i en faktisk person.

mig.

(ingen overraskelse der.)

idag har jeg løftet en utrolig stor og tung kuffert ned af nogle meget stejle trapper mens jeg råbte, ME TARZAN! YOU JANE! efter min kæreste.

jeg gad ikke vente på at han skulle hjælpe mig med det ulideligt tunge monstrum (fyldt med hans ting!) så jeg tog den bare lige selv. sådan, Sys.

jeg hørte ham, halvt opmuntrende, halvt bekymret mumle: hvor er du stærk.
og jeg råbte det med Tarzan.

derefter sad jeg i stuen og tegnede et kort til min veninde. jeg ville gerne skrive: tillykke med det nye job! på kortet. men det var ligesom ikke nok. for det er ikke kun et nyt job hun har fået, hun har rent faktisk satset alt og skiftet karriere fuldstændig. hun er meget modig.

derfor tegnede jeg nedenstående:

noker
ja.

jeg tegnede, åbenbart, også mig selv som en t-rex. dog med en sløjfe på hovedet og lange øjenvipper.

og så er det jeg igen tænker på det med grænsen.

og lidt på at det første kompliment min kæreste gav mig (inden vi blev kærester, vel at mærke) var: “du ligner en lille mand jeg har lyst til at kneppe”.

så det er jo godt nok.

det er ikke dig, det er mig pt. 2

12.09.13 (Sys Bjerre)
det er ikke dig, det er mig pt. 2
kære internet

vi har jo for nyligt fornyet vores ægteskabsløfter. alt er friskt og køligt skoven falmer men vores kærlighed blusser som aldrig før.

det har jo noget at gøre med min nye tilgang til dig, min nye selvbeherskelse.
det fungerer bare super, skat.

jeg har næsten fuldstændig undgået at se Miley Cirus kneppe med en hammer i sin nye video (så 1 minut oppe på Universal kontoret den anden dag, men det var Kathleen som satte den på), jeg har ikke set hende kneppe med en eller anden ukendt(?) mand og mikrofon til EMA (flot!) og jeg har heller ikke set så meget som et eneste irriterende tweet fra stupide popstjerner som burde få hovedet ud af deres eget rævehul.

det er jeg meget glad for.

men jeg er imidlertid stødt på et problem, min kære.

alt dette er foregået på andre folks internet. altså, via andre folks routere. andre folks bredbånd.

alt det der.

og jeg vil jo så gerne tættere på dig, så kan jeg ikke forstå hvorfor det skal være så sindssygt umuligt at få lov at købe et fripas? jeg vil bare gerne på dig, internet.

jeg føler ikke at vores forbindelse (min overbos, er det vel i virkeligheden host host) er stærk nok som det er. og så prøver jeg at skaffe min egen forbindelse. men det er komplet umuligt.

hvorfor skal man enten:

a/ også købe en fastnet telefon? (har ingen ord.)

b/ dele det med hele Københavns kommune? (mobilt bredbånd. jeg forstår det ikke.)

eller

c/ have TV eller alt muligt mærkeligt før man må?

det er sindssygt.
jeg anser mig selv for at være et relativt voksent individ af middel til over middel intelligens, jeg kan ikke forstå at det skal være så svært?

jeg ved godt det ikke er din skyld. det er mig, igen.

men hjælp, kære internet.

hvad gør jeg?

kærlig hilsen Sys

om mandelmælk, Struense(e?) og ikke så meget andet faktisk

04.03.13 (Sys Bjerre) om mandelmælk, Struense(e?) og ikke så meget andet faktisk
jeg burde virkelig skrive lidt oftere, men jeg er bare på tour torsdag, fredag, lørdag i øjeblikket og på en eller anden måde bliver min hjerne til mos søndag til onsdag.

(se evt. mit sidste, febrilske dyresex-indlæg som bevis.)

men altså. solen skinner og jeg sidder indenfor med min computer på skødet, så jeg tænkte at når jeg nu alligevel var igang med at være dum og doven kunne jeg vel i det mindste forfatte noget klogt til bloggen.

det går indtil videre ret dårligt.

af spændende ting der er sket siden sidst kan nævnes:

jeg har formået at slå hovedet ind i en lampe på vej ud af scenen i Bogense. dette er jo i sig selv en bedrift da jeg kun måler 164 cm. jeg var ret stolt.

Fyens Stifttidende har taget et flot, flot billede af Carsten og jeg. se nedenfor.

udfordrede typer

Bogense var, tydeligvis, det billigste sted vi kunne blive passet den dag.
dog skrev de at jeg var sød og sjov, så alt er tilgivet. du kan læse artiklen her hvis det er.

image

jeg har også kørt utrolig meget i bil, og ved siden af mig i bilen sad Oldemissen, min lydmand. han er ikke specielt gammel, men det er noget med nogle knurhår han engang havde tegnet på og et eller andet. ligemeget.

Oldemissen og jeg har et fint samarbejde hvor vi forstærker hinandens “angst-for-alting” ved at dele skrækkelige vandrehistorier vi har hørt.

takket være det betydelige antal kilometer der skal tilbagelægges på en weekend hvor tourplanen læser: Aalborg, Bogense, Silkeborg og takket være Oldemissens fortællertalent kan jeg nu tilføje følgende til listen over ting jeg er bange for:

at lande med flyveren (før i tiden synes jeg det var skæppe skønt lige så snart piloten sagde “og nu lægger vi an til landing, bla bla bla” men Oldemissen har fyldt mig med mere eller mindre korrekt info omkring de farer der lurer på vej mod landingsbanen. så nu tør jeg heller ikke det. øv.)

at køre over broen med mere end 90 km/timen (Oldemissen insisterede på at vi skulle køre sindssygt langsom så vi ikke blæste ud i vandet. noget jeg aldrig havde tænkt på at være bange for.)

at se Paranormal Activity (ingen af os har set filmen, men Oldemissen fortalte meget levende om hvor uhyggelig den skulle være. puha.)
så det er jo ikke så godt nok, som man siger i Jylland.

friske typer

her er et billede af en reklame som jeg faldt over i Vegetarian Times som jeg, af guderne skal vide hvilken årsag, modtager hver måned. (jeg er ret sikker på at at jeg har meldt mig ud 100 gange, mest fordi bladet primært består af reklamer som ovenstående…)

homoseksuel legomand i smækbukser spiser mandelmælk med ske alt imedens yogafrille optræder. det er der i sig selv ikke noget galt i.
men måske er der visse brandmænd som vil blive en anelse fornærmede ved at se deres (livsfarlige) job-indhold reduceret betydeligt med beskrivelsen: “guys who rescue cats”.
det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. jeg er ikke brandmand.

de kunne måske have taget hatten af ham og så bare været gået med “gays who rescue cats?”.

nu lyder jeg vist decideret homofobisk. det beklages.
jeg synes kærlighed er kærlighed, uanset hvem der har hovedrollerne.

her er for eksempel et billede jeg tog af et maleri inde på Christiansborg i sidste uge:

uhlalala

det er jo Caroline Mathilde, den frækkert. hun og Struense(e?) havde hovedrollerne i en meget dramatisk kærlighedsaffære men det gik bare ikke at hun skulle være så mærkelig at se på i filmatiseringen, og slet ikke når Mads Mikkelsen er så flot og ru i det.

men det er også ok med mig.

Oldemissen fortalte, da han så Caro-billedet, at det var noget med at de allesammen hvade syfilis dengang, og det var derfor de havde sådan nogle udstående øjne.
jeg blev straks bange for at få fiskeøjne og kønssygdomme.

man skulle tro at Struense(e?) som hendes personlige læge, kunne have ordnet det, egentlig. altså det med den Syfilis.

åh! har lige googlet syfilis. det lyder ganske forfærdeligt. det er dog hyppigst, i Danmark, blandt mænd der har sex med mandelmælkedrikkendelegolignendebrandmænd. så måske er jeg sikker.

jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af denne her på anden måde end ved at indsætte et billede af mig selv som 10-11(?)årig, siddende helt afslappet på en kæmpe blå bold, iført militær tshirt i det pureste nylon og en nytårs-guldhat.

fed type

ja så, nej, så det.

 

Sygdom skal ikke være til hinder for fashion

12.03.13 (Sys Bjerre) Sygdom skal ikke være til hinder for fashion

En er syg.
Men en må ud på indkøb alligevel.
Ingefær, det må der til.
Så en begav sig ud i verden, iført mange lag tøj.
Og solbriller.

I den kinesiske købmand blev en inspireret af ris vermicelli. Under armen med dem.
(De kunne ikke, som ingefæren, være i ens lomme).

Kombinationen af alt dette blev, som en havde forudset, ret fashionabel.

Jeg kalder det:
Dagens outfit.

Eller:

Hjemløst cirkuskryb med risnudler har stjålet D&G solbriller.

Tak.

 

om at ville det

15.03.13 (Sys Bjerre) om at ville det

idag vil jeg det.

jeg vil have at det skal blive en virkelig god dag. ikke en perfekt dag, jeg er jo ikke idiot. men jeg er helt utrolig opsat på at få en god dag.

jeg ønsker mig følgende:

1: at tage et langt bad

men jeg tager aldrig et langt bad. det eneste jeg tænker på mens jeg er i bad er hvor fucking meget vand der fosser ud til ingen verdens nytte. (jeg er ikke særlig beskidt.) desuden hader jeg at blive våd med mindre det er i en forbindelse hvor dykkerbriller er oplagt ekstraudstyr: helst i havet, svømmepøl er også ok, karbad kan lige gå an.

men jeg har ikke noget badekar. (hvis jeg havde ville jeg nok heller aldrig bruge det af ren og skær dårlig samvittighed.)

men ovenstående kan alligevel slet ikke lade sig gøre, da min bruser er håbløst handicappet efter en alvorlig men fuldstændig uforståelig skade -brusehovedet er revnet?!- så det bliver aldrig til mere end følelsen af at blive strintet på af et mellemstort pattedyr, i stiv kuling. (udsugningen virker upåklageligt.)

derudover er det dobbelt op på dårlighed da jeg nu også skal bekymre mig om spild af vand som slet ikke kommer i kontakt med krop, men derimod fiser lige lukt den anden vej og forsvinder ned af væggen.

så ønske nummer et er udelukket. med mindre jeg vil gå op i Fresh Fitness og have mig et dejligt, præcis 3 minutter langt bad, sammen med en hel masse teenagere. det har jeg ikke lyst til.

ting nummer 2 jeg ønsker mig idag er:

at læse hele avisen med zen-lignende ro og blive inspireret til koncerten i aften.

dette er sket. jeg har læst hele avisen og det foregik ret roligt. dog var der ikke den store inspiration at hente. ud over et Kierkegaard citat jeg ikke er sikker på jeg forstår og en lang og egentlig spændende artikel om fund af små nøgne mænd, sirligt skjult i et ellers ret nøgternt botanisk værk fra 1600 tallet var der ikke meget at komme efter. de små mænd kører hhv fuld erektion, babyarm og helt afslappet men det bliver alligevel en smule underligt at snakke om til koncerten i aften. man skal nok have set maleriet for at det giver mening.

af andre ting jeg ønsker mig kan nævnes:

3: ikke at være syg mere.

er semi-gået-i-opfyldelse takket være Treo. jeg har ellers lovet Tina Mose, med hvem jeg delte en seriøs afhængighed af netop denne i midt 0′erne, at jeg aldrig ville tage en Treo igen. men jeg vågnede, forbandet tidligt selvfølgelig -kl 20:00 er et friskt tidspunkt at falde i søvn på- med liiidt ondt i hovedet, halsen og nakken(?). men det er ikke noget en Treo ikke kan klare. det har jeg altid sagt. (i hvert fald indtil 2006. der stoppede jeg med at sige det. men det passer tilsyneladende stadig. undskyld Tina Mose.) så det skal nok gå.

4: at dufte utrolig godt hele dagen

jeg er ikke typen (åh, det er så skønt at skrive den slags. elsker generelt folk som definerer sig selv ud fra ting de ikke er typen der gør/har på/læser/…) der har en bestemt parfume som jeg sværger til. jeg køber ikke rigtig parfume, jeg synes det virker åndssvagt at give så mange penge for en lille (meget flot og tillokkende, indrømmet!) glasflaske med farvet vand. min søster og jeg lavede selv masser af parfume da vi var små. ud af rosenblade fra min mormors have. det var meganemt, vi fandt bare aldrig rigtig ud af at konservere den, så efter en uges tid lugtede den uundgåeligt mere henad gammelt soppebassin.

folk jeg kender giver mig af og til parfume. det lyder finere end det er. det drejer sig primært om pigerne på Universal som giver mig de “kendis-dufte” (Bieber, Gaga osv.) som de ikke kan lide. og jeg er ikke kræsen, jeg synes det meste dufter godt. men nu har jeg altså slet ikke mere parfume. mærkeligt at man kan løbe helt helt tør. men det gjorde jeg i forgårs.

så jeg købte helt selv noget parfume igår, på færgen fra Helsingborg til Helsingør. spørg ikke hvad jeg lavede der, det var en del af projekt god dag idag/imorgen. det har kørt noget tid, fornemmer man. jeg fandt til min store ophidselse en smart “sample”pakke, med 4 små, forskelligt lugtende parfumer. hurra! så slap jeg for at tage stilling og fik samtidig muligheden for at dufte helt forskelligt i alle hjørner. smart!

men. det viser sig at de 4 små parfumer ikke har en såkaldt sprøjtetut. (det er det latinske ord). så jeg er henstillet til at duppe?! dupning fungerer dårligt. jeg elsker at pifte parfume ud over det hele, gerne på tøj, selvom man ikke må. dette hænger måske sammen med at jeg ikke kan lide at gå i bad men godt kan lide at dufte godt/dufte af Bieber. FF. (For Fanden, danskificering af WTF Why The Face). Det er aboptimalt af helvedes til.

4: IKKE træne

jeg tænkte at på en dag som idag var det okay at lade være. det ville være en velfortjent slapdag med avis, meditation (læs: Dexter) og kaffe i rigelige mængder. ikke noget med at svede.

men nu har Luddi lige skrevet om vi skal mødes og træne kl 10.

og Fresh Fitness har bare utrolig meget bedre badeforhold end jeg har. PLUS: man betaler 3 kroner for 3 minutters bad, 1 af dem (kronerne altså) går til projekt Rent Vand i Afrika. så jeg kan også give min samvittighed lidt fri. i hvert fald i 60 sekunder.

det er nok bare det der skal ske. så må teenagerne lige rykke en balle.

og det bliver en god dag.

det ved jeg.

i aften i Glassalen, når jeg står på scenen og dufter svagt af 4 forskellige orkideer (uden tissemænd!) fra 4 små, meget specifikke punkter på min krop, vil jeg muligvis sige noget om det der med at ville noget.

det bliver nok noget andet end det der står her.

og det er nok også meget godt.

det har jeg jo sagt nu. kan man sige.

 

jeg tror jeg tager denne her kjole på. og måske en øl. men ikke headset. det sender et asocialt signal.

 

 

 

 

den sidste tid

22.03.13 (Sys Bjerre) den sidste tid

tegn på at enden er nær:

tilstedeværelsen af denne Nordkoreanske påskekanin

  1. at Politiken idag anmelder xfaktor dommere (gik selvsagt igang med at bygge en ark det øjeblik jeg så bagsiden af kultursektionen.)
  2. at der er 2 gange 1. på denne liste (computer er besat)

Graceland Randers

 

  1. Divaer i Junglen

kodet besked fra Jesusbarnet/en alien

 

  1. det sner. og det er snart påske: sidste år havde vi shorts på i påsken. (der er selvfølgelig visse mandspersoner som har shorts på i år, kulden til trods. men de arbejder i Spejdersport så det er noget andet.)
  2. ingen cykelryttere har nogensinde vundet Tour de France alligevel.

syndflodssignal Ifö?

 

Fund af orm i dåsemajs (fra ekstrabladet.dk/nationen)

 

  1. noget med Borgen