det våde skærebrædt og hvad sofaen gemmer

Sys Bjerre 26. august 2009

kl 10:51
mærkelig dag. føler mig lissom afsat fra omverdenen. sidder i min sofa med min computer og føler mig totalt fanget af vandhanen som drypper og alle de mærkværdige ting der ligger under sofaen. og rulletobakken Kæreste har drysset ud på bordet med nænsom hånd. udenfor larmer vesterbro som den plejer, men lydene lyder underligt fremmede idag. som om de kommer igennem et filter?

tror jeg er ved at blive lidt skør.
har også lagt mærke til at jeg er blevet besat af en opvaske- og ledningssammenrullende ånd. jeg kan ikke se en beskidt kop uden af vaske den op. næsten inden Kæreste har spist sin mad med rejsesalat tager jeg hans tallerken og vasker den op.
igår blev jeg decideret vred på ham fordi han tog et skærebrædt som jeg lige havde vasket op og ville lave mad på det.
jeg sagde at man sgu da ikke kunne lave mad på et vådt skærebrædt, men i virkeligheden blev jeg bare sur over at han skulle tage og ødelægge den opvaskede orden jeg lige havde skabt.
og det er jo ikke fair. det er ikke engang sjovt. det er neurotisk. og manden var jo bare sulten. seriøst altså.
jeg tager migselv i næsten af hive ledningen til mikrofonen ud af stikket og rulle den op, nærmest inden jeg er færdig med at indspille.
jeg er klodset. decideret klodset. på trods af kegle sangen har jeg altså aldrig være klodset. KLODSET. man kan næsten høre det på ordet. se det på bogstaverne. at jeg har smadret 3 vinglas på en uge.
slået begge mine storetæer så de blødte. på to forskellige tidspunkter, vel at mærke. jeg går ind i ting hele tiden. har fucking købt plasticglas igår. så jeg ikke skulle kunne ødelægge dem. weird.
og jeg støvsuger.
meget tit. næsten hver dag. jeg hader at støvsuge. men jeg ruller rundt med “den blå æggen” som støvsugeren hedder, ufortødent. som om jeg aldrig har lavet andet. leder på mine knæ efter små stykker snavs som jeg kan suge op i den blå æggens mund. bag ved stolen. bag ved computeren.
og det er så her at sofaen kommer ind i billedet. for unden sofaen ligger der lige nu:
et stk palæstinensisk flag, en tom vandflaske, en sort kuffert med noget i som ingen af mig og Kæreste kan huske da vi begge har glemt kombinationen til låsen, et dinnermisson spil, 2 dansemåtter til et playstation 2 spil, et medlemsblad fra koda… 2 sek, må lige ned og kigge

kl 11:01
… en grøn spiralformet dims til at træne med, en sort gymnastiktaske (indhold ukendt) og en hvid skotøjsæske (ditto).
hvad er det med de ting under sofaen?
i starten blev jeg irriteret. tænkte “hvorfor er jeg sådan en person der har ting liggende under sofaen?”
jeg ville sortere dem. fjerne dem. lægge dem på plads. men hvor bor alle de ting? jeg ved det ikke. eller måske vil jeg ikke vide det.
hvorfor fjernede jeg dem ikke bare. hev dem ud på midten af gulvet. ud i lyset, som insisterende vælter ind af de store vinduer ud til altanen. åbnede taskerne og æskerne. opdagede indholdet. gav dem et hjem. eller smed dem ud. som min mor ville ha gjort det, én stor hvirvelvind af sorte affaldssække og everything must go attitude…

kl 11:09
men måske er sofaens mørke, hvor der er støv (støv!) og ting uden plads, hvor den blå æggens altopsugende hovede ikke kan komme ind, måske, er det sted på en eller anden måde blevet symbolet på min egen …sanity. den sidste bastion af kaos og afslapning i min hjerne og min lejlighed. den gamel mig, som vågnede på i kollektivet med tina mose klistret fast på sit lår.
symbolet på at jeg ikke er ved at blive min mor.
men er det så rigtigt? eller er jeg blevet min mor og jeg beholder bare rodet under sofaen for at opretholde min egen illusion om jeg ikke er det?

kl 11:10
men. det er jo værre end hvorvidt jeg er min mor eller ej. min mor er godt nok vild nok med sådan noget, men det jeg har er jo en sygelig besættelse, og det er ikke kun det. sammen med oprydnings- og rengøringsvanvid er der kommet søvnløshed og mareridt.
er det det man kalder stress? måske er der lidt angst et sted også. angsten for at det hele er ved at være slut.
min tourné. som startede engang i februar. den er slut. på lørdag kl 13.30 spiller jeg min sidste koncert i år. det er den mest overpowering og rædselsfremkaldende tanke jeg har haft nogensinde, tror jeg. jeg troede at jeg ville glæde mig til det var slut. ville glæde mig til ikke at bo i en kuffert. men det gør jeg ikke.
jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende.
men på den anden side glæder jeg mig selvfølgelig til at komme igang med at indspille næste plade…. dog er det angsten der er størst lige nu.

kl. 11:15
haha, måske er jeg ikke helt tabt alligevel. har lige opdaget en reservebastion. unden sengen…

kl 11:26
har lige læst hvad jeg har skrevet. tronende her, ovenpå det ordnede kaos under sofaen.
og ja, jeg lyder som en fucking nutcase. og hvis der sidder nogen (lomme?)psykologer og læser det her ville de sikkert ha en field day med at analysere sig frem til alle mulige ting. det er nok at ta fat på, kan selv jeg se.
men rolig nu. (siger jeg til mig selv?) det kan godt være at jeg er inde i en psykotisk tid, men noget skal jeg for helvede vel også skrive sange om. og så længe det både roder under sofaen OG sengen. så er jeg cool.
det har jeg en meget stærk følelse af.
også selvom Kæreste fortæller at jeg har ligget og mumlet F-F-F i søvne i nat…
what the f…?

kl. 11:31
uuuuh, what a cliffhanger : )

Den svenska bloggan

Sys Bjerre 24. marts 2010

kl 23.54
haha, så når jeg lige at starte på blog inden klokken blir tolv og jeg ikke kan finde ud af hvilken dag det er. nice.
ikke at jeg ku det til at starte med…
men anyways.

fuuuck det er lang tid siden jeg har skrevet noget. har også fået nogle weird beskeder kan jeg se. “jeg ved at du har det dårligt”-beskeder bl.a.
fra folk jeg ikke kender. det er da lidt sært.
men truth be told, så har jeg haft det lidt skidt i et stykke tid. dem der læste min sidste blog med det våde skærebræt vil vide at jeg var på vej i en lidt gal retning.

men det er alt sammen blevet rettet op på i allerhøjeste grad.
jeg er sundere i sind og krop end jeg har været … nogensinde før, tror jeg faktisk. og det føles fantastisk.

ting jeg har lavet siden sidst:

1: startet til psykolog i sverige. fantastisk at gå til terapi med en mand som siger (med syngende svensk accent) “hver gång neurosen stikker sit DUMME hoved op, så skal du hen og banka på dett” (det sidste t puttede jeg bare på for at få det til at se svensk ud. jeg aner ikke hvordan man staver på svensk. det samme gælder å’et i gång.)
2: startet til seriøs fitness og sund hed hos lotte arndal i kælderen af d’angleterre. spiser sundt og træner som en gal abe. det er sååååå godt.
3: forbedret mit kondital med 35% (jaja, så er der nok nogen som tænker “men hvad var det til at starte med? men det er faktisk 44 nu, og det er ret godt har jeg ladet mig fortælle.
den opmærksomme læser vil her kunne se jeg ikke kan regne ud hvad det var til at starte med… men lad nu det ligge)
4: formået at få de værste oprydnings og ledningssammenrullende psykoser under kontrol således at der faktisk ser ret pænt ud i lejlighed men Kæreste samtidig kan få lov at spise færdig før jeg vasker op. god kombi. føles også rart at finde en form for balance i noget, for første gang i mit liv.
5: skrevet en million sange, som, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo, det er min blog (håhå), er fucking fantastiske.
…. ok, måske ikke dem alle sammen. skrev en dag en sang sammen med Kæreste, som var så dårlig ved nærmere genhør at vi begge lå og vred os på gulvet af grin. men det er heller ikke plads til en million sange på næste album, så det er godt det samme.
6: startet på at indspille førnævnte sange sammen med fabelagtig, skægget og incredibly giftet producer mr. frederik thaae. det går som en drøm.
7: indset at det med at være sangskriver og sangerinde ikke er det samme som at være ansat på sporvejen. og at det er ok. det lyder måske indlysende, men det er det så faktisk ikke.
8: indset at jeg har fucket nogle ting op for mig selv, men at jeg ikke kunne have gjort dem anderledes på daværende tidspunkt.
9: tilgivet migselv for ovenstående
10: indset at jeg er så fucking klar til alt nu!

kl 24.10 (hedder det det?)
ok, lidt meget hellig der til sidst. men fuck det. det er sandheden, og man skal altid sige sandheden. har min mor lært mig.
min mor som for nylig ringede og fortalte at det var gået op for hende at alle kinesere var kedelige… rimelig seriøs konklusion ville jeg mene.
men anyway.
dårlig dag at være klar til alt, ellers.
vågnede og var blevet sjuk. (det er da svensk for syg, er det ikke? help me out here, peoplewhoknowswedish)
og fandt ud af at Kæreste skulle lave hiphop i stuen (læs:det eneste rigtige rum i lejligheden) så jeg måtte se mig forvist til soveværelset.
ok, det er jo ikke så slemt hvis ikke det var fordi
1: vores internet virkede ikke mere. (vi har i lang tid, på mystisk vis og muligvis by some divine force haft gratis internet. ingen ved hvor det kom fra, men alas, nu er det blevet taget fra os igen)
og 2: jeg har en macbook air, hvilket vil sige at jeg ikke kan se film på den, uanset hvor gerne jeg ville, da den ikke har et dvddrev….
kind of takes the fun out of being ill.

men ligesom jeg troede at jeg måtte til at finde en gammel sjöwall og wahlöö krimi frem kom Kæreste ridende ind på en grand danois af optur, men det nye gastro, smag&behag, et superdrive (externt dvd-drev som nu hedder phedemusen, computeren hedder phede misse, lang historie) og 5 blockbuster film.
oh joy!
nedturen ved denne historie er så at han forinden han på heroisk vis kunne leje mig 5 ligegyldige blockbusters til at komme igennem feber og dag på, var blevet nødt til at betale en bøde for de foregående film som vi, på trods af at vi bor 2 min fra butikken, ikke havde formået at aflevere til tiden. ikke engang tilnærmelsesvis til tiden. ikke en gang i tide til at vi bare kunne leje 5 mere og slå en streg over bøden. nej nej. 500 kr! fuuuuuuck. hvem vidste at en bøde i blockbuster overhovedet kunne blive så meget?
det er jo vandvittigt.
men også lidt ris til egen røv, kan man sige.
jeg afleverer i hvert fald de her 5 film imorgen. og går over til lovefilm. it’s the only sane thing to do.
fandt også en pose frosne ærter i fryseren. det indlysende valg når man er sjuk.

kl 24.31 (jeg tog et valg længere oppe, and i’m sticking to it. bare jeg stopper inden længe. jeg skal være i seng inden kl 25….)

sidder lige og stener over eurowomanblad som Kæreste i sin godhed også har hjembragt.
jeg kan ikke udstå modeblade, og vil tusind gange hellere læse om cannelloni med blæksprutte, hjertemusling og søpindsvin på citronpasta med feldsalatpuré og dashi end jeg vil læse om ansigtsmasker fra la mer til 1875 kr, MEN faldt over en interessant artikel.
det er en mand der sammenligner modeindustrien med boligmarkedet. fordi han mener at de begge sælger drømme. at når man i en salgs annonce kan kalde en lille lejlighed over mændenes hjem på vesterbro for en skøn boheme hybel i kbh’s svar på new york, så kan man også retouchere billeder til uigenkendelighed, bruge falske øjenvipper til mascara reklamerne og extensions til shampoo reklamerne osv.
men der ser jeg en væstenlig forskel.
hvis du ser en boligannonce som lyder fantastisk kan du tage ud og se på lejligheden. gå ind i opgangen, lugte, føle røre. muligvis finder du den rædselsfuld, og så køber du den nok ikke. måske finder du det charmerende og flytter ind d. 1. maj.
når vi hver dag får fyldt hovedet med billeder af unaturligt tynde stankelbensmodeller og filmstjerner på over 50 som ligner 22årige har vi ingen chance for at se for os selv. endnu.
vi har nok alle luret at der er nogle kunstige øjenvipper involveret i maybe she’s born with it-type reklamerne, men derfra og til at forstå hvor meget der egentlig er fake, der er ret langt.
så angiv på billeder hvor retoucherede de er, så vil ikke behøver at gætte mere.
det synes jeg. og drop de der åndsvage undskyldninger, modefolk.
der er så vidt jeg ved endnu ingen der er gået ned med bulimi efter for lang tid med løgnagtige boliganoncer.

kl 24.54
hahaha. 6 minutter i sengetid. ved godt at det her blev en meget lang og lidt underlig blog, men det er så lang tid siden. og min hjerne løber af med mig.
jeg ville bare sige at jeg er tilbage. og undskyld jeg ikke har svaret på beskeder. jeg gør det fra nu af. har bare været lidt i sverige.
hejsan. hejsan.

en blog om vand

Sys Bjerre 26. marts 2010
vand

vand er det som kommer ud af mit højre øje, tilsyneladende uden grund.
hvis det kom ud af begge mine øjne ville det være fordi jeg var ked af det. eller havde set en reklame for merci chokolade, eller den med hunden og marmeladen hvor den fælder en tåre til sidst. altså hunden.
men idag er det åbenbart den slags vand som kun kommer fra højre øje. har jeg sovet på en bestemt måde som har upsettet øje? ingen ved det. men lidt pres nu. ligner jeg har fået bank. på højre øje.

vand er også det man drømmer om når man har drukket for mange øl sammen med yoav og drengene torsdag nat.
det er det man craver når man vågner. det eneste man har lyst til. bare at fylde hænderne med iskoldt, krystalklart vand, a la de gamle reklamer for kildevand hvor de svømmer rund med citroner. (eller er det også noget jeg har drømt?) jeg er meget påvirket af reklamer, ser jeg nu.

vand er det man skal bruge når man skal rette op på sit udssende morgenen efter.
når det hår som man fint havde krøllet for at fejre 1,5 års dag med Kæreste, nu ligner en blanding mellem en resterne af en gammel mands toupé og en puddel der er blevet kørt over. vand er også godt til at fjerne rester af øjenvippelim, som i nattens løb har bevæget sig ned omkring næsen (oh but how?).

vand er det man blir så frygelig bitter over, at der er lukket for, når man har det på denne måde.
fraværet af vand kan gøre én meget vred på viceværten over at han kun sætter sedler op i elevatoren omkring denne vandberøvelse. man tager jo ikke elevatoren når man bor på 2. (slet ikke efter at være startet til fitness og sundhed.)
og bitter over at denne åbenbart skal vare flere timer.
der lukkes for vandet fra 9-13 grundet reperation. det stod der. og man kunne fristes til at sige at det var fraværet af vand der gjorde det næsten umuligt for én ikke at tage sedlen ned og bide den i stykker med sine skarpe tænder.
men samtidig var det også fraværet af vand, og dermed fraværet af tandbørstning, som gjorde at man lod være. gammel øl og hår på tænderne, og derefter fedtet seddel fra vesterbro elevator virker ikke ligefrem som en appetitlig kombi. heller ikke rart at skulle spise papir når man er så tørstig.

men fraværet af vand kan også have flere fatale konsekvenser på sådan en dejlig forårsmorgen.
man kan muligvis ende med at ligne en østers med et får på hovedet, i sit pas, 10 år frem. såfremt man selvfølgelig kun har 1 dag til at få lavet et express pas, da man er kommet til at købe en rejse til dubai, uden at overveje at både én selv og Kæreste har været i Israel adskillige gange på det gamle pas. how foolish a thing to do. og ikke at jeg nogensinde kunne være så ubetænksom.
vil også gerne lige benytte lejligheden til at takke vores gamle ven, Religion. du er der bare altid. punktum.
men rent hypotetisk: der er jo ikke nogen der har pastfotos af dem selv. liggende, det sku da lige være sådan nogen lonely planet-guidebogs typer. så resultatet er at man skal ha taget billede, uden af kunne gå i bad, jævnfør førnævnte fravær af vand.
og når Kæreste siger “det er da ligemeget. det er bare et pasfoto, du ser fin ud” ved man
1: at han lyver. det er sødt, men du ved det er løgn. det hele. du ser ikke fin ud. og det er ikke “bare” et pasfoto. det er ALDRIG “bare” et pasfoto.
2: at han tydeligvis aldrig har været en pige og haft panikangst over at skulle sætte sig ind i en fotoboks og se yndig ud på kommando, til noget som man skal glo på de næste 10 fucking år, uden at have været i bad.

vand er det der kommer ud af din søsters bruser, på den anden side af gaden. og du elsker det vand.
håndklæde, derimod, er det du har glemt, og du ender med at tørre dig i et viskestykke du finder i din søsters halvtomme lejlighed, fordi hun tydeligvis har taget alle håndklæder med ud til sin nye kæreste.
well, no mornings are perfect.

vand er også det som jeg skal dykke ned i med Kæreste hele næste uge. i dubai. ikke at ovenstående historie er sand. vand. haha. jeg er så dum.
så jeg skriver ikke derfra. men det er i nok også glade for, oven på denne 9.klasses essay.

so looong : )

om coke, løvetis og selvbedrag

Sys Bjerre 10. april 2010 kl. 04:04

kl 11.46
… var lige ved at skrive 2003. er det underligt? kan umuligt være den eneste som ikke kan finde ud af hvad år vi er i, men det er alligevel ret lang tid siden vi skrev 2004.

kl 11.47
i 2003 blev jeg student. og fyldte 18.
mahhaaaaa!
how time flies when you’re having rum.

kl 11.50
synes generelt jeg er lidt forvirret for tiden. kan ikke koncentrere mig om andet end min plade.

kl 11.54
var til fest igår. med rigtige jetsettere på coke.

hvad sker der lige for det?
det er jo seriøst det mest taberagtige.
det er ikke engang fordi jeg vil være korrekt og frelst. (ja, goddaw jeg tror ikke engang jeg kan udtale de ord), men det ER jo bare ikke sejt.
hallo, kreative personligheder! 80’erne har ringet, de vil gerne ha deres stof tilbage.
jeg ved godt det er meget almindeligt, men det var buffaloes og også en overgang. det gør dem jo ikke til pæne sko. de er stadig lige klodsede og usexede.
men man er vist ikke rigtig jetsetter før man er på coke.
og lidt for gammel.
såååå, det tror jeg lige jeg springer over.

kl 12.03
godt så. fik også at vide af en kollega igår at jeg burde “arbejde med mit professionelle smil”.
what?
han forklarede at lige så snart man var klar over at nogen fra pressen eller lignende betragtede en, så skulle man straks smøre det “professionelle smil” på. og så demonstrerede han sit eget professionelle smil som mest af alt fik ham til at ligne salig abe.
det er jo meget fint, et eller andet sted. men som jeg også har fortalt i mine blogs før, så er jeg bare ikke en smiler. hvis jeg slapper af i ansigtet ligner jeg en nazist.
det fortalte jeg ham, og han virkede svært skuffet over min manglende lyst til at arbejde med det.
jeg er ikke en “sådan er jeg bare”-kind of person. bestemt ikke. jeg mener, alt er tillært, og at sætte sig selv i bås som fx den generte type, er ligesom at sige “jeg er bare brækket ben-typen der altid går med krykker”. man vælger selv hvordan man vil være.
men at lige frem opfinde et professionelt smil, for derefter at øve dette, udenfor tætpakket natklub med en påvirket mand man ikke kender, er ikke lige min kop te. jeg er nok bare ikke “fremelske-falske-smil-for-folk-på-coke”-typen…

kl 12.22
vil gerne i zoo med Kæreste. savner at se semi-vilde dyr uden for deres naturlige habibtat.
og lugte til det der løve-tis. kan man stadig det?

kl 12.23
var faktisk engang i praktik i zoologisk have.
skulle fodre en kæmpe edderkop med museunger. meget meget svært for en pige som græder når hun skal stege en kylling.
(Kæreste kiggede meget mærkeligt da han kom ud i køkkenet og fandt mig, med tårerne trillende ned af kinderne og en meget stor økologisk kylling som var ved at brænde på i stegegryden, fordi jeg ikke kunne stikke en stegegaffel ind i dyret for at vende det om.
som om det var det der ville ha gjort udfaldet, den var nok død allerede… men den så ud som om den havde en hale. og så blev jeg så trist.)

kl 12.29
guderne skal vide at edderkopper heller ikke er min stærke side.
svensk psykolog mener at det er alle de uvisse ting der omgiver en bestemt ting, der gør at man får en fobi.
fx “hvordan fungerer flyet?, hvor mange fly styrter egentlig ned?, hvordan kan en flyver gå midt over oppe i luften?, er piloten mon stiv?”, osv. det gir mening.
det samme gælder araknofobi, siger han.
ok. jeg husker tydeligt det hårrejsende spørgsmål som tilsyneladende skulle gøre at jeg er bange for edderkoppen: “hvor skal den hen?”

ej, men altså. kom nu. det er jo så meget ikke det folk tænker på når de ser en edderkop.
det kan umuligt passe at det er denne uvisse faktor som gør at millioner af mennesker på kloden går i koma over disse små kriblende kryb.
hvor skal den hen? what the fuck do i care? den skal bare ud af min lejlighed.

kl 12.36
desuden ved vi allesammen godt hvor den skal hen. den skal op på min hals og kravle rundt. det er det eneste den tænker på.
udspekulerede lille satan.

kl 12.38
tanke: fergie udtaler at hun nogengange overbeviser sig selv om at pomfritter er giftige, for at undgå at komme til at spise dem.
tal om at være godtroende… på sig selv?!

hvordan er det overhovedet muligt?
hun må enten være virkelig overbevisende eller virkelig dum. måske en kombination? meget smart faktisk.
selvbedrag er noget de fleste excellerer i, men det der er da at tage den lige den tand længere ud. godt gået, humps.
der er muligheder i det der. man ku for eksempel:

1: overbevise sig selv om at coke er giftigt. what a crazy thought!
2: overbevise sig selv om at coke ikke er giftigt, og blive ægte jetsetter. cool!
3: overbevise sig selv om at black eyed peas ikke er faldet af på den og laver, noget nær universets ringeste tekster…
4: overbevise sig selv om at man bestemt er “elsker-at-gøre-rent-på-toilettet”-typen

kl 12.52
den tredie er nok meget nyttig når man er fergie.

cool, i spent my time just thinkin thinkin thinkin bout you
Every single day yes, i’m really missin’ missin’ you
And all those things we used to used to used to used to do
Hey girl, wuz up, it used to used to be just me and you
I spent my time just thinkin thinkin thinkin bout you
Every single day, yes i’m really missin missin you
And all those things we used to used to used to used to do
Hey girl wuz up, wuz up, wuz up, wuz up

kl 12.56
den fjerde er meget nyttig når man sidder i duften af bacon som Kæreste steger, og har mest lyst til at tage i zoo…

overspringshandlingsbloggen der betalte sig

Sys Bjerre 13. april 2010 kl.

kl 9.15
overspringshandling:
er gået i facebook fælden. stener fuldstændig ligegyldige ting og kigger på feriebilleder af folk jeg ikke kender.
(næææj, kos. det ser da dejligt ud. ej hvor de pjatter med det vand. hun ser da lidt stiv ud. HVEM FUCK ER DET?)
det må stoppe nu.

kl 9.16
må indsætte opstramning og påbegynde oprydning af sindssyge genstande hjembragt fra svendborg.
lejlighed, som i forvejen var rimelig crowded med mig og Kæreste nips (læs: ubrugeligt lort) fra hhv israel, nepal, indien, tibet, ægypten, dubai osv tæller nu også adskillige stykker decideret politisk ukorrekt inventar:
1 skål lavet ud af et bæltedyr. hedder diller. (ubeskrivelig. se foto)
3 stole betrukket med zebra (for real) med hove og haler… (bare for meget, men synes det var synd de skulle gå til spilde, da ingen andre i familien syntes at have nogen interesse i dem. de er fra 1913, så tænker at zebraerne alligvel ville have været døde af alderdom nu, så det kan det vel godt gå?)
3 en flodløve (min far har døbt den det. det ligner en krydsning mellem en løve og en flodhest) udskåret i mørk træ med ægte tænder i munden fra gudvedhvilken truet dyreart. fantastisk ting.

kl 9.20
det var lissom alle de sjove ting.
så er der alle de kedelige ting som vi har hjemhentet fra farmors hus i svendborg hvor jeg har været i eksil, skrivende min kommende plade.fx
alt det tøj jeg har haft i huset. og Kæreste har haft i huset.
alle de ledninger som har ophobet sig fra daværende studie.
fonduesæt fra nytår. 4 stks. (fuck de vejer meget.
kom derudover til at spidde mig selv på fonduepind igår og følte mig pludselig meget som en cocktailpølse. ikke rart. så venter lige lidt med dem.)
lappegrej (har aldrig lappet noget i mit liv. klassisk guitarist-fars lange negle mener at den slags har man folk til. jeg vil gi ham ret. men “jeg-laver-lige-en-mosaik-og-udskifter-vandhanen-selv”-Kæreste er ikke enig…)
waders (staves det overhovedet sådan? og hvorfor har vi det??)
et maleri jeg selv har malet med talentfuld kunstner-venindes oliemaling. ovenpå gammelt maleri af noget jeg har glemt hvad var, men ku godt li rammen.
(måtte smugles ud så far og faster ikke så det og fik et flip over at jeg sikkert havde malet over en ægte asger jorn eller lignende. det tror jeg nu ikke det var. eller var det?… det forestiller i hvert fald en krokodille nu.)
4 rammer øl og 6 flasker champagner (ligeledes leftovers fra nytår. der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.)
1 hel bøtte tusser (får stadig lyst til at tegne når jeg ser så mange farvede tusser. er det barnligt? kan også godt blive harm hvis de andre trykker. eller glemmer at sætte proppen på, så man skal sidde og ånde på den sorte for at få den til at virke… )
1 cykellås
4 sølvlysestager (nice, bare synd de ikke kommer til deres ret i dette inferno)
2 målebånd og en kæmpe luftmadras

kl 9.35
superspændende opremsning.

kl 9.40
ku virkelig være sweet med noget mere plads… så ku pastamaskinen også få et sted at bo. fedt at få 4 pastamaskiner til jul, og så umiddelbart efter starte til fitness og sundhed hos lotte arndal, hvor trosbekendelsen lyder: “vi forsager pasta og alle hans bestanddele” (undtagen æg). dvs mest bare mel og salt.
anyway.
har desuden diller nu. man kan bruge ham til at vænne sig af med at spise snacks af en hver art. fyld bæltedyret op med baconchips, og du skal se folk undgå disse chips. kan ha noget at gøre med at han er betrukket med stof fra 1913 på indersiden. og er rimelig beskidt. og har knurhår.
men det virker.

kl 9.56
det kan også være at jeg sku komme igang med noget af det jeg sidder og fabler om. (ikke det med baconchipsne, mere oprydningen.) så kan jeg måske få lov at tegne bagefter.

kl 9.58
eller måske skal jeg bare købe fin lejlighed som mig og Kæreste har fundet og forelsket os i. så behøver jeg heller ikke rydde op.


lidt langt ude løsning.

kl 10.20
ha! så ringede advokat lige med nyt om potentielt lejlighedskøb. muligvis ikke så urealistisk at jeg ikke behøver at rydde op alligevel.
for en gangs skyld betalte det sig at blogge i stedet for at lave det man burde.
(på en dum, bagvendt, kommer og bider dig i røven senere-agtig måde. men alligevel.)
går bare direkte igang med at tegne. life is great!dillerdiller

Diller

om at sarkofere. og huske at save.

Sys Bjerre 19. april 2010

kl 7:48
blev vækket kl 6.59 af telefon der ringer. tænker: to hell with that, jeg skal ikke op endnu.
opdager at jeg faktisk er vågen og tænker: hmmm ku også være meget hyggeligt at snakke med louise hansen kl 7 om morgenen. måske har hun noget spændende at fortælle.
ringer op til louise hansen. hun tager den ikke.
hvad skal man så lave, når man nu er stået op kl 6.59?
kigge ind i internettet…
og det blev så kedeligt efter præcis 49 minutter.
(har tjekket facebook og email, tracket gave til mor som kommer med posten fra net-a-porter, og som heldigvis ikke sidder fast i askesky, kigget på politiken.dk, læst verdens mest underholdende blog fra pige på 11: syssie-millie.blogspot.com og…)
så må man jo selv blogge.

kl 7.55
min dag igår:
vågnede op og fandt ud af at jeg stadig havde blå tænder efter parmiddag med the svenssons. fedt. jeg er ved at blive til mine forældre. jeg er ved at blive til alles forældre…

besluttede at jeg lige ville vente med at gå i bad og den slags “blive klar til dagen ting”. det endte selvfølgelig med 100% sarkofag-dag.

n., sarkofag-dag, en sarkofag-dag, sarkofag-dage, sarkofag-dagen
v., at sarkofere, jeg sarkoferer, jeg har sarkoferet:
en dag hvor du blir rullet stramt ind i et tæppe eller en dyne, lige fra morgenstunden. enten af dig selv eller en venlig sjæl. du bevæger dig ikke fra dit leje hele dagen, kun for at få en tår vand eller sætte en film på. du er som regel tynget af en hel del tristhed, enten på egne eller verdens vegne. du sukker en del. og græder måske også lidt i slutningen af “a beautiful mind”. needless to say, du har pyjamas på. hele dagen.

kl 8.00
konceptet med at sarkofere (hvis man kan kalde det et koncept. det er jo lissom ikke noget man har valgt, det er altid sarkofagen der vælger dig) er fint nok. det kræver meget lidt energi, og er på en måde meget miljøbesparende. du tager ikke ud og kører i bil/flyver nogensteder hen på en sarkofag-dag, og er derved med til at redde hvalerne.
du kan jo så heller ikke flyve nogen steder hen når du har sarkofag-dag midt i en askesky… never mind.
men det er bare så trist. og man ved ikke hvorfor. for man har jo et fantastisk liv. men pludselig er det som om alt uden for sarkofagen er så uoverskueligt.
som mia lyhne i klovn ville sige:
det var en dum dag.

kl 8.09
så ringer min alarm søreme. det betyder jeg skal op. (wow, virkelig?? red.)
men hvorfor har jeg sat den til 8.09? det gir jo ingen mening.
anyway, jeg er glad for at jeg ikke behøver sarkofere idag. jeg vil stirre ud af mine store vinduer og provokere solen frem.
der er bare noget med den sol. når den skinner blir det aldrig en rigtig grum sarkofag-dag. man kan ikke være i sarkofag på stranden. eller, det kan man godt. men så er det med sand og højst sandsynligt også venner. det er da sjældent man tager på stranden alene.
kom nu, hr. sol. jeg kan mærke en sarkofering trænge sig på…

kl 8.11
nogen mennesker vil uden tvivlt hævde at man skal lade være med at blogge når man ikke har noget interessant at fortælle. i disagree.

kl 8.14
or do i?

kl 8.17
damn you, louise hansen.

kl 8.18
vil gerne flytte ind i den lejlighed som jeg var ude at kigge på sidst jeg bloggede. men desværre viser det sig at der er andre mennesker i verden end mig.
bummer.

kl 8.24
Kæreste bevæger sig inde i soveværelset. kan høre dynen knitre. det lyder hyggeligt. men jeg synes faktisk i bund og grund at det er spild af tid at sove. lidt lissom at ha et virkelig kedeligt arbejde.
jeg har stået på mangen en restaurant og pudset bestik mens jeg har tænkt: nu har jeg været her i 8 timer. 8 TIMER!!! gud skabte verden på 8 timer.
eller, næsten da.
ok, på en god arbejdsuge ku man faktisk godt ha skabt en verden. så virker det da som spild af tid at stå og pudste bestik.
man ku (hvis man var gud, eller i lære som en sådan) ha skabt en verden hvor man løb rundt og hoppede på forskellige dyr, kravlede ned i huller og op ad bønnestager til en helt ny verden, (som man havde skabt i stedet for at gå med aviser), og der ku man flyve lidt, og så tilbage til den anden verden hvor man fik en blomst og kunne skyde på skildpadder og…. nej vent. det er jo mario brothers.
det sku nok ikke være den verden. det er så besværligt at man skal starte helt forfra når man har fucket op.

kl 8.31
det er da dejlige ved vores verden! at man ikke nødvendigvis behøver starte helt forfra hver gang man dummer sig.
man bestemmer selv hvornår man saver. laver et æseløre på nice tidspunkter i sit liv.
jeg har mange æselører:
goa med Kæreste
da jeg fik min dobbelt platin plade i vega
svendborg med min selvvalgte familie
jul med min rigtige familie (ok, ikke den sidste jul, forrige måske. min biologiske familie er lide ude på et skråplan for tiden. anyway.)
grøn koncert (ikke der hvor jeg stavrer ud af bussen og brækker mig foran alle fra crewet… men ellers)
i tivoli med kiki da vi skulle ha læst op til eksamen i oldtidskundskab
somre ved mine forældres pool, osv osv.

ikke at man skal gå tilbage og starte derfra igen. det ville være dumt.
så mister man jo alle de ting man har samlet op siden.
man har også brug for dage hvor alting ramler, og man kun kan sidde under bordet. måneder som var svære og mange mange ture til svenske psykologer. måske var det ikke det sjoveste, men nu har man gjort det. og så ville det være dumt at gå helt tilbage til 3. g.
men man kan lige kigge på de her ting når man er allermest i sarkofag.
og jeg vil blive ved med at save når tingene er allerbedst.
så længe jeg bare har slots nok.

kl 8.46
ih. blev faktisk helt glad indeni af at tænke på alle de ting. skønt.

ooooooojjjj!! nu kom solen også frem.
der er definitivt: væk med sarkofagen. nu skal jeg ud i verden.
og klokken er ikke engang 9. hæhæ. tak til louise hansen. se dog hvilken sjælerejse jeg kom på, i stedet for at sove.
det er altså spild af tid.

om sushi, mavesår og hundekærlighed

Sys Bjerre 27. maj 2010

kl 15.29
laang tid siden jeg skrev sidst. men det skyldes faktisk at det lykkedes mig at få trykket på den universelle repeatknap igen, således at intet mere er på repeat.
nu er alt nok nærmere på shuffle. det er sjovt, men også lidt pres ikke at vide hvad der kommer om lidt.
der er jo altid en risiko for at det er et eller andet surt hiphop, men man kan også blive positivt overrasket af huey lewis & the news som man havde glemt man havde…

nåh. man må vel starte med begyndelsen. eller. nåhr nej, shuffle knappen er på. så her kommer, i vilkårlig rækkefølge ting som er hændt siden sidst:

jeg har fået verdens sødeste hund. åh, elsk elsk elsk. mit hjerte brister hver gang jeg ser dig, kafka.

jeg har spillet min første single fra den nye plade live i allstars. sprødt! (kan ses på youtube hvis man lyster.)

jeg har indspillet musikvideo indeholdende følgende: kafka <3, 60 drenge fra roskildegarden, 1 tiger i høj hat, en piccolo (jakob), 2 mafiosoer i et springvand, 10 balletdansere, 6 veninder, 8 dansere, 1 megasej breakdanser, 1 skorstensfejer, 1 meget sur hund ved navn olga, 6 karatepiger, 1 dværg som hedder louise, 1 babyarm, 1 dame med meget farverig barnevogn, 2 carinaer, 2 tegnsprogstolke, 6 små piger og en del andet. det var sjovt.

mine forældre har fået 5 killinger (eller dvs deres kat har)

fejret fødselsdag i barbussen. GRINEREN. der er noget med at det er dobbelt så sjovt at drikke øl når man kører rundt i københavn samtidig… ved ikke hvorfor. men det virker. man glemmer også hurtigt hvor gammel man blir.

jeg har også formået at tabe en hundelort. don’t ask. det var simpelthen for dumt.

har været til karneval i fælledparken. ikke så meget karneval over det, og gik hjem da folk omkring mig begyndte at tage ketamin… nice one, junkies. hestebedøvelse. virker i 20 minutter. super. ej, jeg mener det. vildt nice. fedt. yearh, man. rock on! baaaaaaaaahhhhh >:-( få nu et fucking liv altså.

blevet kørt rundt med kafka i christiania cyklen i solen af Kæreste. totalt yndlingsbeskætigelse.

løbet meget og lavet ufatteligt mange “triceps dip på bænk”, “squat med den store stang” og “statisk lunges med 15 kg i hver hånd”… det er utroligt med det der motion. man får det virkelig godt af det. tak lotte arndal!

kl 15.49
så har jeg ikke lavet mere. men det var også rigeligt når man ikke havde planlagt det. så kan det godt virke en anelse forvirrende. men fuuuuuck hvor er min hund sød. ved godt det er fesent, men kan altså ikke lade være med at tage et billede af hende som hun ligger der under min computer mens jeg skriver blog…

kl 15.55
hov. ser lige ud på altanen og husker at jeg faktisk også har været nede med pant. dygtig mig.

kl 15.57
spørgsmål: hvorfor skal det koste 69 kr at få bragt sushi ud, mens du næsten får smidt en pizza i nakken for 20 kr? er det fordi folk der købet sushi er sunde mennesker og derfor altid får en rask gåtur ned at hente selv, mens folk der spiser pizza er fede og dovne og ikke kan komme op af sofaen, ergo er der flere der får bragt ud hvilket bringer prisen ned? (jeg generaliserer IKKE!!)
sushi er som regel også en del dyrere end pizza og de burde da ha råd til at ansætte sådan en lille fyr på en scooter… det er jo heller ikke som om sushien kan blive kold alligevel.
ville det ikke være en ide at lave det omvendt? så de dovne pizzaspisere kommer lidt ud i den friske luft og de sunde mennesker som er helt trætte efter træning, hjælpen gamle damer og ænder over vejen samt al deres frivillige arbejde hos red barnet ku få et hvil…
NB: man ser tydeligt at jeg slet ikke har overvejet at NOGEN vil gi 69 kr for at få hjembragt noget mad.
er der det?
nu er jeg måske også lidt led ved dem der spiser pizza, det gør jeg jo også selv nogengange. men er lidt træt af det med de 69 kr. hvad fanden er det også for et beløb? det er jo helt sort. hvorfor så ikke bare sige 67,5 kr, det er sådan et dejligt rundt tal…

kl 16.05
må jo nok bare fucke ned til sticks’n’sushi og hente min mad og stoppe med at brokke mig.

kl 16.07
hvorfor kan man egentlig ikke få bragt shawarma ud?

kl 16.10
nåhr ja, det kan man jo faktisk godt. never mind.

kl 16.19
aaarhh, så får man lige preview på musikvideoen på mail. heldigvis vil den kun tage 6 timer at hente ned.
DAMN YOU, LAZY INTERNET!!!

kl 16.21
prøvede også at uploade nogle billeder fra studiet igår men nææææh nej. mega fucked. må tale med 3mobil menneskerne snart. dette kan ikke fortsætte.
langsomt internet er en af hovedårsagerne til mavesår i vores del af verden… har jeg hørt.
måske.

kl 16.25
kun 2 timer og 18 minutter til nu. så kan jeg da lige nå at …

så en ordentlig røvfuld karse på vat i en overklippet mælkekarton, se den gro, høste den og så lave en kæmpe kartoffelmad (oldschool beskæftigelse som ikke bør gå i glemmebogen, derudover…)
bygge en miniature model af eiffeltårnet i ispinde (selvfølgelig efter at have spist alle isene først, vi har jo rigeligt med tid)
skrive 6 nye blogs (skal nok la være)
føde (ikke at jeg skal det, men har hørt at det godt kan gøres på 2 timer hvis man er go)
hente sushi helt nede på istedgade, op til flere gange faktisk
få udbragt pizzaer fra pizza 73 (mindst 2 gange fordi de første var kolde da de kom og de næste derfor var gratis)

kl 16.31
super. jeg starter fra en ende af. ses i mit næste liv. eller på afdelingen for internet-provokerede mavesår.
yesssss!

ringa ringa, dåseøl og luftmadras

Sys Bjerr 25. juni 2010 kl. 05:41

kl 14.11
lang tid siden. har været faldet af bloggen. beklager!
har haft så travlt med alt muligt at tiden er fløjet afsted.

kl 14.12
må lige sige noget.
der er mange der har travlt med at sige at “alle mine veninder” er en kopi af “ringa ringa” fra slumdog millionaire.
der er sågar nogen der har talt med min manager, som efter sigende skulle have udtalt:
“sys har ingen kommentarer, hun er på sommertour… ”
vi lader lige denne udtalelse stå et øjeblik.

det virker rimelig weird, ikk?

altså jeg mener, hvornår har jeg sidst ikke haft nogen kommentarer? man får allerede mistanke der.
det virker underligt at jeg, som normalt har svært ved at tie stille selv når jeg blir bedt om det, lige pludselig ikke skulle ha nogen kommentarer?
og så står der at jeg er på sommertour… hmm. jeg ved ikke noget om nogen sommertour. skal først ud at spille når pladen kommer ud, til efteråret.

anyway, siden jeg nu ikke fik lov til at sige noget til dem der talte med min manager (som tydligvis må ha været stiv på det givne tidspunkt) vil jeg sige det her:

jaaaaa, selvfølgelig er sangen inspireret af ringa ringa! det lyder jo fuldstændig som om de siger “alle mine veninder alle mine veninder alle mine venindernindernin”.
det synes mig og bandet var vildt sjovt!
lidt lissom dengang vi alle sammen sang “tjiloptju jaa jaa jaa, tjiloptju jaa jaa jaa” til the beatles “she loves you” da vi var små og ikke forstod engelsk!
og på den måde blev jeg inspireret til at skrive alle mine veninder.
end of story. det er sgu ikke nogen hemmelighed.
hvis vi desperat forsøgte at skjule denne inspiration ville det nok også være dumt at optage musikvideoen i bollywood, som jo i første omgang var planen.

kl 14.27
det var godt lige at få sagt det. nåh, men nu skal vi fandme også se at få pakket allesammen. det hegn vælter jo ikke sig selv.
ej, det mener jeg ikke. man må ikke vælte hegnet. de stakkels mennesker i roskilde står jo og prøver at nå at gøre det fint til alle os svinemikkeler, og det er irriterende når folk kommer væltende til festen inden man har nået at røre dippen færdig.

jeg glæder mig. musik musik, øl, telt og glade mennesker.
tror vi ligger ved skaterampen.
der er megahyggeligt!
øst er også so last year.
kom forbi, så gir vi sgu en bajer.
og måske kan vi lokkes til at spille “ringa ringa” hvis man spørger pænt : )

… eller tjiloptjuu.

kys fra mig

Hjem og hundeprutter

Sys Bjerre 18. juli 2010 kl. 14:34

kl 22.18
great. er komplet rundt på gulvet. syg på 3. uge, ude af stand til at kontrollere noget som helst.
tror min roskilde-forkølelse/tissehoste har sat sig på hjernen nu.
jeg aner ikke hvad jeg laver. Kæreste er i israel og alle bedste veninderne er enten i gang med at totalrenovere en eller anden fiktiv ejendom hvor de skal flytte ind med babyborn og pleo-dino, eller indsat i århus hos muligvis fiktiv fyr som de åbenbart er kærester med nu. så der er ingen hjælp at hente der.
kan ikke synge pga snot og kan ikke bruges læges råd om at “tage en romtoddy” til særlig meget da jeg ikke engang ved hvad det er. turde ikke spørge da jeg ikke ved om det er noget man burde vide -punktum- eller noget man burde vide hvis man er -født før 1952-.
anyway. har heldigvis heller ikke brug for hverken veninder eller romtoddy. har Miss Kafka Hemingway og … fuck. ikke andet end en ostehaps og en halv agurk i køleskabet. hvad er det for en trøstesløs trøstespise?

kl 22.20
i take that back.
affaldsost er en udemærket aftensmad. bare ærgeligt at man får en ånde som minder om den Miss Kafka Hemingway har haft siden det lykkedes hende at charmere et par i enghaveparken til at gi hende en halv svinemørbrad. og selv tog et ordentligt skud thousand island til dessert.
det er jo så også ligemeget eftersom Kæreste befinder sig utrolig langt væk.
HA! jeg kan lugte lisså dårligt jeg vil, jeg er alene.

kl 22.23
indser nu at det er patetisk at fejre dårlig ånde. ligesom da kiki og jeg, for et par år siden, kiggede hinanden dybt i øjnene over en mojito, og lykønskede hinanden med at have “snydt bikinisæsonen igen”.
så forstod vi, at det vi i virkeligheden sad og skålede på var at det havde regnet hele sommeren, og at vi begge følte os for slaskede til at gå rundt i bikini. hooray.
men det er anderledes nu. post bootcamp er jeg mere end klar til at flashe off i min blomstrede bikini. desværre er jeg syg. konstant på arbejde. har dårlig ånde. og ikke nogen at tage på stranden med. så never mind.
ku selvfølgelig tage Miss Kafka Hemingway med. men jeg kan ikke lade være med at snakke med hende hele tiden, og har mere end en gang -ved et uheld- kaldt hende KUSSE meget højt. tror det er bedre at vi begge blir inde. jeg er jo alligevel syg. og vi har seriøst dårlig ånde.

kl 22.40
vil gerne feriere i forældres pool, men forældre er på poros (nej, duen. det er ikke et stof, det er en græsk ø) og the crib blir passet af semipsykotisk teenagehystade ved navn lillesøster G. tillad mig her at citere min tante som da jeg spurgte om hun ikke sku ha nogle børn selv svarede: altså de er da meget fine, men så sjove er de heller ikke i længden.
meen, nu er jeg også streng. det største problem er at huset er fuldt af kæmpe katte. og jeg mener virkelig fuldt. der er 7. eller 8. og de er på størrelse med grand danois, nogle af dem. min petit danois ville blive spist af MODERkatten, som beskytter sit postkort-værdige afkom med klør og … klør. jeg vil bare gerne i klor. men må udsætte dette projekt indtil jeg har fundet nogen som kan passe min babyhund, evt. en uden lugtesans. alternativt skal jeg lære hende at lukke munden inden. hun kan næsten sitte. og tisser kun på folk hvis hun bliver meget begejstret.
og jeg kan vel nok klare en eftermiddag med børnene. de har sikkert allerede forvandlet haven til sunny beach og er muligvis så breezer-bedøvede at de slet ikke lægger mærke til at jeg er der.
hvis bare de ku gi noget til gigant-misserne så er jeg faktisk homefree. eller free to go home.

kl 22.53
men er det det der er mit hjem? det var det jo engang. men med alle de katte og iphones som er vokset frem, gulve som er blevet afhøvlet, køkkener som er blevet udskiftet, værelser som er gået fra at være domineret af selvlysende stjerner i loftet og lavalamper til dyre designermøbler og endnu dyrere guitarer føles det faktisk ikke helt sådan. maaah : (

kl 22.57
kigger rundt i lejligheden. mit hjem.
det hele er der. min grønne stol, min halvdøde bonsai, mit fjernsyn uden kanaler, zebrastolene. men der mangler lissom noget.
mit rigtige hjem: Kæreste, kiki, louise, svenne, jakob, duen, toby…

kl 22.58
super. lige som jeg sidder og svælger i selvmedlidenhed og andre storladne følelser hører jeg en høj, slubrende pruttelyd fra altanen og blir mindet om at min familie har et til medlem, som viser sig at ha dårlig mave. fedt. har nu en hund som lugter ud af begge ender.

kl 23.11
(adskillige hundeprutter senere.)
ok. har taget skridtet og inviteret mit rigtige hjem, hjem til mit gamle hjem. på torsdag. med eller uden crew ung rejs’ tilladelse. jeg har vel også brugsret til bassinet, selvom jeg ikke house sitter.
til gengæld har jeg en house-shitter. nedern med tynd hundebæ på altan med fake græs. meget svært at få op. og se, med kun lyset fra min iphone.

kl 23.12
hvem er jeg egentlig sådan at brokke mig over at mine forældre rykker videre. ja, de har fået iphones og 1000 katte. ja, de har lavet mit gamle værelse om til et ekstravagant øvelokale til min far. men hvad fanden, sku de ha ladt mit gamle lort stå som et eller andet mausolæum? selvfølgelig ikke.
efter at have fundet min fars gamle pornoblade stadig liggende i 2. skrivebordsskuffe, i hans gamle værelse i min farmors hus, har jeg forstået at der ikke er nogen grund til at lade alting stå. heller ikke down there… (fuck, hvor havde de meget hår alle vegne i 70’erne!)
home is where your heart is. og som min far engang har forfattet, så har mit hjerte også mange filialer. en hos hver af mine elskede venne og veninder. og det er rart. for så føler man sig altid hjemme. også selvom den eneste indehaver der er til stede lige nu har tyndskid.

har læst for meget herta müller. undskyld. i det mindste er den kort. det er da noget nyt. og en sand historie. no lie.

6 marts 2011 Sys Bjerre

af og til blev det søndag. med alt hvad det indebar.
solen der skrantede. hun med. strubens tørhed gav genlyd imellem de kolde mure. lungerne var fyldt med sand.
i det grå lys udenfor vendte og drejede brostenene sig i deres huller. ude af stand til at gøre sig det komfortabelt.
på midten af dagen mødtes hun med ham fra kontoret.
de græd lidt. skulder mod skulder. hun vidste ikke om tåren skyldtes filmen eller søndagen.
om aftenen sad papirsposen med de sølvfarvede vægge rank og strunk i sofaen. knitrende brunt i mørket.
det røde får de havde ligget på. pelsen havde mindet hende om aflivninger.
dets smerte forplantedes i hendes ryghvirvler.
ensomhedens lattergas kom snigende nu. som mosekonebryg. sprækkerne lukkede den ind.
hun ville gøre sig fri af den. men den havde allerede lagt sig som et klæbrigt slør over alt. som foie gras. kun halsen beholdt sin tørhed.
hun tænkte på gæs. på ham. på hvorfor ingenting gav mening.
klokkerne fra rådhuset bankede på vinduerne. 12 gange. det var mandag. men det føltes stadig som søndag.