om børn, mig og sne

d. 23/11 2010

kl 10.30
der ligger sne i min gård. ikke så meget men: hurra. jeg elsker sne. jeg tror jeg selv og børn under 4 år er de eneste i danmark der elsker sne. og jeg tror jeg ved hvorfor. mig og børn under 4 år har mange ting til fælles, rent snevejrsmæssigt:

1. vi har ikke noget rigtigt arbejde, og blir som regel transporteret når vi skal nogen steder hen af forældrelignende typer (i mit tilfælde er det ofte folk som jesper (min tourmanager) eller Darling, min lysmand som er utrolig sød og utrolig dårlig til at sige nej.)
2. hvis vi ikke bliver transporteret GÅR vi som regel. godt pakket ind i flyverdragt (min er fra 80’erne, neon-orange og shocking pink, børns er som regel en del mindre og også en del mindre opsigstvækkende), med vanter i snor og i astadigt tempo.
vi undgår derved at skulle forsøge at cykle gennem snemasserne.
man kan argumentere for at mennesker under 4 år som regel heller ikke har de fornødne cykel-skills endnu, men der er nok også folk i min omgangskreds der vil påstå at dette blot er endnu en ting jeg har til fælles med børn under 4 år.
jeg vil selvfølgelig selv mene at jeg kører som en drøm, men har også lært at jeg skal lade være med at ræse rundt om storkespringvandet. når man falder er der nemlig ikke nogen der gider hjælpe en op, fordi de har travlt med at tage billeder med deres mobiltelefoner…
måske faktisk nok på min pinligheds top 2000.
3. vi har ikke travlt. hverken mig eller børn. vi når det nok. så det med s-toget der ikke kører fordi det er blevet så forbavset over alt det hvide, at det lige skal sunde sig en times tid, det gør ikke så meget.

det man kan læse ud af ovenstående er vel i virkeligheden at jeg er dybt forkælet.
ligesom en del børn under 4 år er. ikke at det er forkælet for børn under 4 år ikke at have et job.
men jeg har forkælet mig selv med det liv jeg gerne ville ha.
børn bliver nødt til at ha nogen til at forkæle sig, for de kan ikke selv. og det er der hvor jeg liiige er lidt foran børn. jeg har regnet ud at man bliver nødt til at kunne gøre det selv, for ellers ender man i en besværlig situation hvor der af og til ikke er nogen til at forkæle, og man må sidde og vente til der kommer en. og måske kommer der slet ikke nogen. det er noget rod.

så jeg forkæler mig selv.
men jeg er også streng. jeg siger at jeg skal rydde op, og gøre rent. og jeg gør det også.
selvom jeg ikke er meget for det.
det hænger sammen med at blive voksen, og den proces var så interessant for mig at jeg blev nødt til at skrive et helt album om det. hmm…. den lader vi lige stå et øjeblik.

men jeg forkæler også andre. det er noget af det jeg er bedst til.
og julen er så dejligt et tidspunkt for den slags ting. men kan gøre så mange ting i julemåneden.
lave pakkekalendre til sine venner (hvorfor er det at det altid virker så nemt når man starter, og ender med at man render forvirret rundt i tiger butikken d. 29 november og mangler 20 gaver?), det er oplagt at invitere folk til middag og lave den helt store 3 retters menu, og man kan bruge alle sine penge på julegaver til dem man elsker, og helt oprigtigt glæde sig mere til at give gaver væk, end til at få dem.
sidsnævnte er et punkt hvor jeg så afgjort adskiller mig fra børn under 4.
om det så er fordi jeg selv synes jeg giver verdens bedste julegaver, eller fordi mine venner er utrolig dårlige til at give gaver vides ikke… (naaarrj, en fyrfadslyseholder. igen. det sku du da ikke have gjort.)

jeg havde engang en kæreste i gymnasiet. jeg ville lave en rigtig god gave til ham, og bruge virkelig lang tid på at samle alle hans yndlingsting sammen til en slags overlevelses-kasse til hvis han skulle styrte ned i ørkenen (han ville være pilot) og lagde en flyver-jakke nederst som han havde ønsket sig.
han gav mig en syngende fisk.
altså de der som man stadig ser på væggen i værkstedet hos ham den underlige onkel der kan bruge timer på at reparere knallerter og cykler, og som altid skal skrive sange til familiefesterne hvor han bruger sætninger som “mad det laver Helle godt, fisken får en dild-kalot”.
antiklimaks.

men nu er det jo 100 år siden jeg har skrevet sidst, så jeg må hellere lige opsummere hvad der er sket siden sidst, i stedet for at ramble om random ting.

jeg er blevet single.
(det var mig der gik fra philip, så lad venligst være med at sende ham sure beskeder på facebook. han er verdens dejligste mand, og vi er ikke uvenner.)
jeg er flyttet.
(kun naturligt, det ville være mærkeligt at blive boende sammen, trods alt.
der er nogen der har lagt mærke til at jeg nu bor der hvor jeg bor, og skriver små beskeder som “kælling” ud for mit navn på dørtelefonen.
jeg ved jo I mener det sødt, men der bor altså nogle gamle mennesker i min opgang som ikke kan lide det, så lad venligst være med det også.)
jeg har være på efterårstour.
(DET var dejligt. der var også nogen som lagde mærke til det, og kom og så os, og det var så dejligt. hold kæft hvor var der meget kærlighed på denne her tour. vi glæder os allerede til næste år. tak. virkelig.)
jeg er gået igang med at lave noget tøj.
(det er det de andre kalder merchandise, men mig og rikke som jeg laver det med kan ikke lide det ord. det lyder så upersonligt, og dette her er faktisk noget vi selv har lavet, så vi har besluttet at det hedder sys’ nye klæder. siden er ikke helt oppe at køre endnu, men det kommer den snart. der kommer også hatte. hurra. jeg elsker hatte.)

oooog så er der heller ikke sket så meget andet.
nu tager jeg på diskotekstour. noget jeg aldrig troede ville ske, men jeg har fundet ud af at lave det på en fiks måde, så vi rent faktisk spiller musikken og ikke bare trykker play på en cd.
jeg tror det blir godt. kom og se os. det er bare mig, jonas og jakob.
vi starter her på fredag på buddy holly i middelfart og så tager vi til churchill i haderslev. det skal nok blive interessant : )

nu vil jeg lave noget morgenmad. ha det dejligt allesammen.
det blev en lidt mærkelig blog. undskyld.

p.s. jeg kunne ikke have forkælet mig selv med dette her liv, hvis ikke der var folk som dig, som lyttede til min musik. og for det er jeg dig evigt taknemmelig. det skal du vide. tak <3

den universelle repeatknap, pant og bare baller

29.04.10 (Sys Bjerre) Titel: den universelle repeatknap, pant og bare baller

kl 8.06

vågner, ser mig selv i spejlet og tænker: nææh, men goddag onkel anders! 
havde et øjeblik glemt at jeg har fået farvet øjenbryn igår. 
hvorfor skal der altid lige gå de der 2-3 dage hvor det ser ud til at 2 skovsnegle har taget bolig på ens pande, før det blir pænt? 
nåh. men der er ikke noget at gøre. de sidder jo hvor de sidder og det ville nok også se dumt ud uden øjenbryn.

kl 8.08
.

..har lige tjekket. det ser dumt ud uden øjenbryn.

kl 8.12

har fødselsdag om 14 dages tid. blir uoverkommeligt gammel. 
indsæt udsætning.

kl 8.25

det kan vel ikke være rigtigt at at jeg allerede har nået den alder hvor man begynder at hade at ha fødselsdag fordi man har opdaget at man uundgåeligt bliver 1 år ældre hver gang.

 hvornår er det legitimt at starte på det? 
min mor er lige fyldt 57 og hun tog det i stiv arm… er det virkelig KUN når man fylder 30 at man har ret til at lave en scene?

kl 8.29

nej. jeg forbeholder mig retten til at være lidt sur hele dagen, for så at begynde at tude når jeg har fået 4 glas rødvin og føler mig for konfronteret med egen dødelighed.

kl 8.30

godt. så ved jeg da hvad jeg skal lave 15. maj

kl 8.32

okay. hvordan kan det være at samtlige musikafspillede devices i dette hjem er gået sammen om at være på repeat? 
både ipod, iphone og 2 computere. 
er det en fælles indstilling som jeg ikke ved hvordan man slår fra? til fest hos os i lørdags hørte vi den samme sang 20 gange før det gik op for os at den var på repeat. (meget intilligente venner vi har også).
 også tatoveret familiefar manager synes at være med på den.
 hver gang man taler med ham er det samme besked: 
”nej, jeg ved ikke noget endnu. jeg vender tilbage snart. jeg er lige kommet ud af et møde”. når man ringer til sød revisor ang. lejlighedskøb får man også samme besked. 
er der en eller anden universel repeatknap jeg har fået trykket på i søvne?

kl 8.35

det skal lige siges at jeg ofte foretager mig meget suspekte ting i søvne, som fx at ligge med vidt åbne øjne og pege med strakt ben hen på vinduet mens jeg siger “han er derovre”, hvilket Kæreste finder yderst skræmmende (kan man jo godt forstå egentlig.) og igår ku jeg ikke finde mit ur, men det viser sig at jeg har taget det med hen i sengen i søvne. 
så det er ikke usandsynligt at jeg har fået sat mine fedtede fingre på den repeatknap i samme ombæring.

kl 8.38

i det mindste har jeg aldrig sat mig til at tisse ned i marsvineburet som min lillesøster gjorde engang.

kl 8.39

louise hansen er også på repeat. hun siger bare: “nej, nu vil jeg altså ha tyndere lår. jeg kan jo ikke ha de her bukser på. prøv lige at se. det er jo helt galt”. 
og det er dumt når hun jo i virkeligheden aldrig har set bedre ud. 
(hun er i træningslejr med mig i arndal og hendes lår har aldrig været tyndere.)

kl 8.40

så er spørgsmålet om jeg kan finde den knap igen, i vågen tilstand, og trykke på den så vi allesammen kan komme videre? jeg er ærlig talt træt af at høre den samme sang hele tiden, og det ku også være rart at få købt den lejlighed, aftalt alting omkring optagelse af musikvideo og få louise hansen til at indse at hun er hot.

kl 8.46

tanke: 
i dubai, hvor jeg lige har været med Kæreste, har de en vandrutchebane som er 1 km lang, og svæver rundt flere hundrede meter over jorden.
 jeg spørger så: er der regler for hvorvidt man må tvinge badebukser op i numsen, a la bellahøjbadet da man var lille, så det går endnu stærkere? 
har de overhovedet opdaget at man kan det?
 og ja, der var da et eller andet lille sikkerhedsnet, men jeg kan da levende se mig tage den for fuld hammer ud over kanten og videre ind over dubais skyline med bare baller.
 det er sådan nogen ting der irriterer mig at jeg ikke lige fik tjekket.

kl 8.53

kan ikke lokalisere den universelle repeatknap. ser ud til at jeg må klare endnu en dag med thomas holms “selvmord på dansegulvet” og de samme kommentarer fra folk jeg kender. det er nu også en fantastisk sang. 
den skal nok bare trykkes på i søvne.

kl 8.56

frygter også at den befinder sig ude på altanen som er fyldt med øldåser og champagneflasker efter lørdagens fest.
 hvis jeg går derud betyder det at jeg anderkender deres tilstedeværelse, og følgeligt må tage hånd om situationen. 
dvs gå ned med dem til superbest. i fedtede, klistrede poser. og stå i dunst af våde cigaretskodder og gammel asti og putten dem 1 efter 1 ind i maskinen, med helt ølvåd højrehånd. æv. det er der da ingen som har lyst til.

kl 9.00

kan godt forstå at min mor nogengange smider dem ud. 
på min mors vegne: undskyld hvaler! og kiki.

kl 9.01

men det er jo super ucharmerende arbejde. 
ikke at jeg nogensinde ku finde på at smide pant ud. seriøst. det ku jeg faktisk ikke. lissom at købe BURæg.
 hvem er det der gør det???
så accepterer man ligesom for alvor at man er en del af den hjerteløse race kaldet mennesket. 
sjovt det der med at man siger “det er jo umenneskeligt” når nogen blir behandlet dårligt. hallo, som om vi har helt fat i den lange ende af det der såkaldte menneskelighed. vi er da det mest grusomme der kan opdrives i naturen.
 vi er jo så også snart de eneste tilbage.

kl 9.08

på den anden side kan jeg godt li at de ikke lægger skjul på hvad det er. det er æg fra bure. slut. ingen blodig melleregning med manglende fjer, næb og værdighed, ingen falsk varedeklaration. 
så kan man bevidst vælge de økologiske æg i stedet, og forestille sig at de kyllinger rent faktisk har haft det dejligt mens de lagde æg.

kl 9.11

i for one, er i hvert fald ikke klar til at melde mig ind i “kød kommer fra dyr som har det kummerligt, og det accepterer jeg fuldt ud. jeg står faktisk her med en kasse buræg som bevis”-klubben.

kl 9.12

kan stadig ikke finde knappen. men fandt mine nye kogebog. så nu tror jeg da vist jeg skal købe ind til portabello svampe med ricotta og valnødder.
 der er heller ingen bur-portalbello svampe. nice.
 og kiki kommer i aften, så måske kan jeg overtale hende til at gå ned med pant ved at true hende med at jeg ellers kalder på min mor og får hende til at smide det ud.

Muhaha!