Det er bare altid lidt akavet når dyr bliver opstemte

28.02.13 (Sys Bjerre) Det er bare altid lidt akavet når dyr bliver opstemte
Min søster fortalte lige om et due-samleje hun havde været vidne til på en ellers dejlig forårsdag i Paris.
Og som hun sagde så er det bare ofte lidt akavet når dyr bliver opstemte.
Hvor kigger man hen?
Hvorfor skal de gøre det lige der, midt i det hele?
Min søster har været udsat for lidt af hvert.
Hun tænker, fortalte hun, altid på hunde-dillere når hun ser en håndbremse, for eksempel.
Det er ikke nemt.
Hun er et normalt og velfungerende menneske, skal det lige siges.

Det tænkte jeg bare lige på.

 

og nu!

28.01.13 (Sys Bjerre) og nu!

åh. så er min blog blevet rask.

det var også på tide. FF den har været syg længe. og jeg har prøvet alt muligt for at hjælpe den. men det var nytteløst.

MEN nu er den tilbage i fuldt vigør. (næsten).

hurra! her er et billede af en is-tap/is-pat jeg fandt i min gård en morgen.

så det er det vand laver om natten

 

det forklarer jo en del.

derudover kan nævnes at jeg er startet på min electro-akustiske tour. torsdag var vi i Pandrup, Fredag i Aabenraa og lørdag i Herning.

den opmærksomme læser vil nok tænke to ting:

1/ det var dog en utrolig åndsvvag rute
og

2/ var der ikke Melodi Grand Prix i Herning i lørdags?

 

og jeg kan med usvigelig sikkerhed svare JA til begge disse observationer.

vi kørte helt op til nordjylland, kun for at køre heeelt ned til sønderjylland, for så at køre halvvejs op igennem Jylland igen.

vi var faktisk også i Tyskland, som man kan se på nedenstående billede.

det er en meget stor Nutella fra fleggaard, FF. jeg er jo ikke en nisse.

 

rent Herningmæssigt viste det sig at der alligevel var ret mange mennesker som ikke interesserer sig for Grand Prix og derfor mødte op til koncert på Fermaten.

det er også en mulighed at de bare havde set optakten til føromtalte program og var blevet overbevist om at det nok ikke var noget man skulle se alligevel.
det var meget mærkeligt fjernsyn, den optakt.

nå, men så er vi kommet til maden (det altid tilbagevendende menupunkt på min tourdagbog? HF? det har jeg aldrig skrevet om før. nåh!) på denne første weekend af min tour.

vi lover altid os selv at spise sundt. masser af grønt.
og jeg er jo vegetar, så den giver sig selv.

her kommer min menu-kavalakade:

klassisk info-teria menu

 

her får drengene deres omega3. fisk er meget sundt.

der er også en hel masse andre billeder af flot mad. men jeg kan ikke få computeren til at uploade flere.

gad vide om den har en transfedtsyrekvote som jeg har opbrugt.

det er også ligegyldigt. i stedet får i denne:

http://www.youtube.com/watch?v=_Re6pZri8Gw

konklusionen må være: jeg bliver tyk.

men det er med vilje, og kun for at have noget at stå imod med her op til FASHIONWEEK (skal råbes).
det er jo også minus en milliard grader, så det er smart med polstring.

 

jeg skriver noget klogere senere.

hej hej.

 

p.s. hvis du er ny læser så vil jeg anbefale dig at kigge lidt på de gamle indlæg. der er nogle ret morsomme imellem. (hvis man selv skal sige det, og det skal man jo.)
dette her du lige har læst er ikke toneangivende for den normale fortællestil, ej heller hvad angår sjovhed.

 

 

 

Man kan

29.01.13 (Sys Bjerre) Man kan

Man kan blogge fra sin telefon!
Smart.
Dog meget usmart med autocorrect…
Vil på forhånd undskylde eventuelle uforståeligheder.

Her er er Foto fra en Julefrokost jeg var til for nylig.
Jeg kalder det misbrugt og forladt

…Hvorfor så mange ord med stort, telefon?

Nåh. Men jeg står faktisk her, helt kokrød (indsæt selv S, åbenbart) efter en times træning og bør nok bevæge mig i bad.
De behandle (veganske) wonton wrappers laver jo ikke sig selv.

What a gripping life I do lead.

 

om aber, tis og den uendelige historie

30.01.13 (Sys Bjerre) om aber, tis og den uendelige historie

ja.

jeg stod op imorges.
kl 8.30.

så så jeg ud af vinduet.
og jeg så at det så meget ubehageligt ud. meget vådt. meget mørkt.
jeg besluttede at arbejde hjemmefra, som man siger.

i hvert fald i et par timer.
det så således ud:

den aldrig sluttende historie

 

FF det er en god film. og meget godt lavet!

det undrer mig dog lidt at lykkedragen Falkor ikke er blevet hængt ud som pædofil?
eller i det mindste som homoseksuel.

han er en langhåret, lyserød glimmer-drage som taler med en gammel mands stemme.

det første han siger til Artreyu er “I like children” hvorefter han med det samme beder drengebarnet om at klø ham det sted hvor han ikke selv kan nå…

den var ikke gået idag.
men tiderne var jo nogle andre dengang jeg var mindre.

Falkors oprindelige navn (i bøgerne) er jo også Fuchur, men den kunne de ikke helt få til at fungere på engelsk. havde dog i retrospekt måske været passende?

her er han, forbryderen:

nuuuuhhhrr

 

  1. jeg tager det tilbage.

han er sgu så sød.
der er ikke noget ondt i ham.
han er bare lidt klodset i sine formuleringer af og til.

ud over det har jeg handlet kinesisk ind og fundet en speciel tang med tis i:

uappetitligt

 

ja ja.

nok om det tis-mad.

det er langt tid siden jeg har skrevet noget om FASHION og nu er det vel FASHION WEEK?
det er ikke et retorisk spørgsmål, jeg er faktisk ikke sikker på om det er det?

men det tror jeg. for mange mennesker uploader billeder fra modeshows og når det sker, fornemmer man at der er noget lignende i gære.

så her er mit “dagens outfit”
fra i lørdags godt nok. men hvem tæller?

accessories er det nye tilbehør!

som man kan se er accesories meget vigtige for mig.

til dette outfit har jeg valgt en nutella som er større end mit hoved. (og det på trods af at jeg er iført en relativt stor, svampeformet hat.)

det er selvfølgelig et statement. og de er også meget vigtige.

så her kysser jeg Nutella med en ironiske distance
(det kan man se på øjenbrynene. altså, at det er ironisk. det andet kan ses på munden. hvis man ser godt efter. det er et lidt akavet kys, indrømmet.)
for at signalere at Ferrero er et ækelt, multinationalt selskab som udelukkende producerer madvarer som har til hensigt at få stakkels, unge pigers lår til at mødes. dobbelt op på nederen.
desuden er det synd for nødderne.

 

i baggrunden ses mennesker som hamstrer føde.

det er åbenbart et meget almindeligt fænomen blandt et meget specielt folkefærd.
og jeg fik lov at opleve dem på helt nært hold.
i deres naturlige habitat: Fleggaard.

man skulle ikke tro at nogen, nogensinde, skulle få brug for alle de rammer sukkerfri sodavand som dette tyske palads huser. men der kunne man tro om igen.

ret mange mennesker er igang med at konservere sig selv indefra, tilsyneladende.

til sidst vil jeg bare sige at jeg synes det sker for sjældent, nu om dage, at folk siger “…det har altid været mit motto”.

sidst nogen havde et motto var i 1980. (keep cool)

mit motto er: der er krig, men der er også fest.

 

Thorbjørn’s er: Alle kender aben, men aben kender ingen.

det forstår jeg ikke en skid af. det er da FF heller ikke et motto… det er fra en Kim Larsen sang. har jeg lige fundet ud af. godt så.

 

Monkor

her ses en krydsning mellem en abe og en lykkedrage.

det her indlæg er kørt helt af sporet. og jeg har sygt meget lyst til Nutella. piss.

nåhr nej. TIS.

hej hej

 

P.P.S. det er netop gået op for mig at jeg allerede har brugt Nutella-kysse-fotoet een gang. utroligt. men nu fik I det igen. og denne gang med fashion forklaring. så det.

P.P.P.S det er også lige gået op for mig at jeg åbenbart ikke føler det nødvendigt at starte med P.S., men derimod springer direkte videre til P.P.S. hvor kækt af mig.

 

rent faktisk om aber og tis

31.01.13 (Sys Bjerre) rent faktisk om aber og tis

der er nogen som har klaget over at sidste indlæg ikke handlede nok om aber og tis.

det er måske rigtigt nok. så for at kompensere, og for at undgå at få et sagsanlæg på halsen, kommer her et helt indlæg som decideret handler om aber og tis.

 

om aber:

bor man i nærheden af Randers kan man med fordel gå ind i det der hedder “Randers Regnskov” en dag.

det er ikke, som navnet ellers tyder på, en regnskov. det er mere en form for zoo. men kun for små dyr. og kun tropiske arter.

jeg har engang været der. i Randers Regnskov.

de har aber. mange aber. og mange meget små aber. og det er nu engang det bedste.

store aber er ikke til at have med at gøre.

eksempler følger:

planet of the apes= store aber (opfører sig helt galt)
rise of the planet of the apes= mange store aber (som skyder med våben? dårlig stil, fucking dårlig film)
jungle bogen= stor abe (ikke rar. synger dog godt)
king kong= meget stor abe (ødelægger inventar for mange millioner. er dog også lidt sød)

vs.

outbreak= lille abe (men det var ikke dens skyld)

fra disse meget troværdige beretninger kan vi konkludere een ting: jeg har ret.

små aber er at foretrække.
og det på trods af at de store af og til kan få tøj på, lære at gå på to ben, lære at samle puslespil, lære tegnsprog, lære at betjene halvautomatiske våben osv osv. det ender alligevel altid galt.

om små aber er der følgende at sige:

de ligner små menneskebabyer ret meget, men de er ofte mere nuser på grund af tilstedeværelsen af pels.

(den foregående udtalelse er baseret på den såkaldte “cuteness curve” hvor sødhed vokser eksponentielt med antallet af hår.)

menneskebaby

 

abebaby

 

hmm.

slutteligt vil jeg sige at man ikke må have aber derhjemme. det går bare ikke, siger man.

men man kan se dem bl.a. i Randers Regnskov. de har mange af de små.
jeg er ikke sponsoreret af Randers Regnskov. det kunne måske godt se sådan ud.

man kan også se dem i Nepal. der har jeg været et par gange.

men det er en hel anden historie. nu skal vi over til noget andet:

 

TIS

om tis kan jeg sige: tis er meget vigtigt. man skal tisse ret tit for ellers kommer det ikke ud.

hvis man søger på tis på nettet kommer man til: Telefonski imenik Slovenije.

det tror jeg dog ikke har noget med urin at gøre.

der er mange film hvor tis spiller en vigtig rolle. men dem skal vi ikke nævne her.

 

hvis man laver en fotosøgning på nettet efter “tis” så kommer dette her sindssygt mærkelige billede frem:

de midaldrende mennesker er IKKE underholdt

jeg ved ikke hvad fanden der foregår, men det er tydeligvis ikke godt nok.

jeg ved ikke en skid om tis. jeg ved bare at jeg med nød og næppe undgik at drikke noget af det engang jeg tabte i et terningspil.
(note to self and others: lad være med at sige ting som “hvis jeg slår en 6′er næste gang så gør jeg dit og dat. vi har vel læst The Dice Man, FF?)

jeg ved at alle tisser. også kendte mennesker. jeg har selv set mange kendte tisse.

flest mænd. men også nogle damer.
jeg kender sågar en pige som har set en MEGET kendt kvinde lave pølser.

men hvis jeg fortalte jer hvem det var ville jeg blive nødt til at slå jer ihjel.

 

så nu vil jeg holde op.

men det var da et indlæg primært om aber og tis, ikke?

 

hvem har taget af kagedåsen der?

31.01.13 (Sys Bjerre) hvem har taget af kagedåsen der?

jeg tænker bare:

i disse tider hvor hver en tumling har en ipad er det fedt at få nogle nye sanglege på bordet.

hvem har taget af kagedåsen der? JAKOB har taget, af kagedåsen der…

det holder ikke længere. slet ikke nu hvor alle børn  ved at raffineret sukker er dødsensfarligt.

hvem har taget af quinoa-posen der?
kunne være et bud.

men det er også urealistisk. ingen børn må koge ting selv.

 

MEN så er det godt at vi har TopGunn.

han er kommet med vor tids bedste bud på en ny sangleg:

Hvem Ringer Til Mig Fra Et Hemmeligt Nummer?

her er den i den originale udgave (og med en af mine veninder som “hende den lækre”) men det er nemt at se det for sig:

“hvem ringer til mig fra et hemmeligt nummer? JAKOB ringer til dig fra et hemmeligt nummer” osv osv.

jeg tror den bliver et hit.

 

p.s. det her er ikke hate. jeg ville bare påpege nummerets uudnyttede potentiale.
guderne skal vide at der er en del af min musik som ville gøre sig godt i vuggeren.
helvede, en del af min musik BLIVER brugt i vuggeren.
og i diverse danskbøger.

 

advarsel: voldsomme billeder kan forekomme

29.11.12 (Sys Bjerre) advarsel: voldsomme billeder kan forekomme

 

 

jeg starter ikke engang dette her indlæg med “hej”.

næ. i stedet får man et billede af nogle lodne stolper i bjørnesko.
de er fra Tiger. altså skoene. stolperne er privateje.

 

hernæst, et foto jeg har valgt at kalde “ad, 7/11″

 

ad, 7/11

 

 

 

jeg fortsætter dette meningsløse angreb på Deres synssans med flere eksempler på hvad min usmartphone har opfanget siden sidst:

 

min trommeslager Duen som flyver, backstage i Lemvig Idræts- og Kulturcenter.

bemærk venligst gulerødderne ved afløbet. jeg synes det var en fin detalje.

(der var meget lang ventetid inden vi skulle på scenen. vi nåede alle de obligatoriske lege: “tænd-alle-brusere-uden-at-blive-våd”, “omdøb-alle-sangtitler-på-sætlisten-til-noget-frækt” og “kast-med-frugt-og-grønt-efter-ham-der-dyrker-yoga-i-badet”…)

 

 

 

OG

 

så var vi ved Vesterhavet, og pludselig forstod vi allesammen hvad Simon Kvamm mente. det var dejligt. og også på tide, skulle man mene.

som en bonus får I også lige de 3 tilløbsbilleder:

 

 

 

de er nu søde. men ikke så kloge.

 

 

MEN HOV. vi er jo igang med en visuel voldtægt.
der fortsættes:

 

 

dette her et meget actionpacked foto taget få sekunder inden Kronprinsesse Marys numse landede ovenpå stolen.
(måske mest bare et billede jeg tog for at bevise at jeg har spillet for hende. åh, jeg elsker kongehuset.)

 

 

 

rugbrødslagkage med råsyltede blommer. lavet til bedsteforældre. fortæring foregik primært solo. dårligt.

 

 

 

 

her er jeg løbet hjemmefra. det viser sig at kærlighed ikke altid er nemt. shit og pisse.
jeg nåede dog kun til DR byen hvor jeg stoppede op og spillede en koncert med Sebastian. ja, den ægte.
på dette billede er jeg lidt nedtrykt og lavstammet. (det er bare ægge-optikken. jeg er i virkeligheden helt vildt høj).

 

 

 

her er jeg tydeligvis i en lidt anden sindstilstand. eller sinds-stilstand skulle man måske sige.
backstage inden koncerten med Magtens Korridorer forsøger jeg mig med forskellige flatterende vinkler. denne her vandt ikke.

 

 

 

dette foto tog jeg af Obama da han lige have vundet valget.

 

 

 

 

slutteligt kommer her et ægte uddrag af en ægte dagbog. skrevet af mig i 1999.
kommentarerne er nogle jeg har tilføjet på senere tidspunkter.

jeg genlæser mine gamle dagbøger mindst en gang om året. det er godt lige at minde sig selv om hvor åndssvag man har været.
men lige her har jeg ikke været åndssvag. der har jeg bare været forelsket.

det er en god en at slutte på, synes jeg.

 

hej hej og undskyld.

 

problemer med dyr og andet

08.10.12 (Sys Bjerre) problemer med dyr og andet

siden sidst har jeg:

haft så mange tømmermænd (rødvin på tom mave er dårligt) at jeg, næste morgen, mente at eneste mulighed for overlevelse måtte være en tur i svømmehallen.

iført mig det passende kostume (hjemmefra? hvorfor klæde om hjemmefra?) for derefter at falde i søvn igen.

panikvågnet da nogen ringede på døren og efterfølgende taget imod pakke fra asos.com kun iført adidas badedragt.

det var en mærkelig morgen.

senere samme dag tog jeg ud til mine forældre.
det var dog kun min mor som var hjemme da min far er på tour i Norge.

rettelse: kun min mor og 1000 misser.

vi lavede frisk pasta med kattehår.

har stadig hårbolle i halsen. FF!

vi så tv avisen og min mor konkluderede at størstedelen af verdens problemer skyldes at religiøse mennesker ikke har nogen humor, hvilket jeg til dels vil give hende ret i.
vi så også et program om en gris der reddede sin menneske-mors liv.

senere døde grisen af fedt om hjertet fordi den fik så meget slik som tak for hjælpen.
man belønnede simpelthen dyret ihjel.

apropos dyr kom jeg -næsten- til at lave en “er det en abe” da jeg i Fredericia Teater kom til at kalde Thomas Buttenschøn for Abu.

vi var dog inde og se Aladdin, så det kom ikke helt ud af den blå luft.

at Abu slet ikke er med i stykket er en anden sag.

af andre dyrerelaterede problemer kan nævnes: fotografering med, hvad der sidenhen har vist sig at være, nynazistiske marsvin.

jeg blev spurgt om jeg ville have taget et billede med nogle kendismarsvin og sagde selvfølgelig straks ja.

efter et kig på marsvinenes blog http://kendismarsvin.wordpress.com/ kan jeg dog se at der er en hel del ting vi ikke er enige om.

sådan kan det jo gå.
mit billede er ikke dukket op på bloggen endnu men det er nok bare et spørgmål om tid.
lidt uhyggeligt.

derudover har jeg været i Paris og se Lady Gaga tørre sig i tissekonen med pulikums tørklæder.
det lyder meget specielt og det var det også.

hver gang en fan kastede sit tørklæde op på scenen (ved ikke hvorfor de allesammen gjorde det, det må være en parisisk skik) tog den kære Gaga det simpelthen lige op under kjolen og kastede det ud igen.

ikke noget jeg har tænkt mig at praktisere lige forløbig.

nok også meget godt da den står på akustiske koncerter det næste stykke tid, for mit vedkommende.

det ville dog give hel ny mening til begrebet intimkoncert.

 

hun kunne godt lide det og medbragte en kikkert, som man kan se, for at få det hele med.

men det var også hendes fødselsdagsgave.

MEN nu vil jeg forlade jer.

jeg skal nemlig igang med at producere noget merchandise. jeg ved ikke hvordan eller af hvad.

jeg ved bare at det skal være skidebilligt.

jeg har åbnet min kreakasse og har indtil videre fundet 2000 pølsebakker som jeg tænker skal indgå. der er også noget oliemaling og nogle katteklistermærker.

 

slutteligt bringes her et billede af en af mine forældres katte som jubler over, endnu en gang, at have haft held til at garnere et helt måltid med sin pels.

FF.

 

om fokus og forben

26.10.12 (Sys Bjerre) om fokus og forben

har hængt på en stang nede i mit fitness center hele morgenen, medens mand af få ord
(disse værende “kom, så, kun, 2, mere”)
har opildnet mig til at forsøge at hæve krop op ved hjælp af egne arme…

det var meget svært.

prøvede at tage sminke på for lidt siden, men jeg kan ikke løfte min mascara.

åh, motion. du er sjov ved mig.

 

og ja. som nogle nok har opdaget er jeg blevet pink-håret.

det viser sig at mit ansigt nu nærmest går i ét med håret efter sådan en omgang hængedyrsaktivitet.

der er ellers aldrig noget som matcher, rent farvemæssigt, i min verden. men nu gør garn og fjæs i det mindste.

fedt.

 

jeg ved godt at man skal være sød.
men jeg bliver altså nødt til lige at harselere en anelse.
scroll eventuelt videre til den stiplede linie hvis du vil undgå at læse det kommende opstød.

 

INSTAGRAM.

  1. det er jo som sådan ikke dig, Instagram, jeg er forarget på.

men jeg bliver nu så lang i løgene når jeg sådan tager en scroll-stroll ned igennem de seneste dages aktivitet.

hvad er det for noget med at man absolut skal beskrive noget andet end det der rent faktisk finder sted på billedet?

hvorfor kan man ikke være ærlig og sige “taking pictures of myself” (geotag: fitness DK) i stedet for “feeling fab and working my butt off” fx?
du er jo tydeligvis ikke igang med at træne i netop dette øjeblik hvor billedet bliver taget, vel?
du er netop, i det øjeblik, igang med at pose foran din iphone.
og ja, geotag dog som var der ingen dag imorgen. det er vigtigt for historien at du er i fitness centret.
men hey. det er INSTAgram. det handler om dette INSTANT. FF.

og piger: hold op med at finde på lame undskyldninger for at uploade billeder af jer selv hvor I ser godt ud.

det er OKAY at føle sig lækker og gerne ville vise verden det.
det er jo for helvede derfor ting som Instagram eksisterer.
men jeg er træt af at der partout skal være en eller anden skaldet, lille pekingeser i baggrunden bare for at du kan skrive
“chillin’ with the most beautiful dog in the world”
når du tydeligvis i virkeligheden er ved at give en banan et blowjob hvilket, for det første foregår i forgrunden, og for det andet fylder 7 tiendedele af fotoet.
det er er ikke svært at se hvad der skal være fokus på.

og hvorfor fanden skriver alle egentlig på engelsk?

find nu dine ladyballs frem og skriv: “fuck min nummi er for flot idag”.

eller ” jeg sad lige og suttede på denne her kiks, og jeg synes egentlig det ser ret frækt ud. MIAU! hvem skal i byen i aften?”

 

på engelsk:

“fuck my Nummi is too nice today”

og: “I was just sucked on this one biscuit, and I really do think it looks pretty sexy out. Miau! who is going out tonight?”

tak, Google Translate.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________

det viser sig at linie ikke er stiplet.

 

ikke desto mindre er jeg nu færdig med brok og klar til at sprede kærlighed og lys igen.

 

puha.

jeg har lavet en video.
igår.
det tog 10 timer.
jeg sad helt stille med blikket stift rettet mod computerskærmen og fik mere og mere respekt for folk med almindeligt arbejde.

det var fanmde hårdt!

 

du kan se den her hvis du vil: VIP OMG

(der står på youtube at det tog 8 timer at lave den. men det tog faktisk 10. jeg ville bare virke sej, så jeg skrev 8.)

 

 

her er et billede af et hvidløg og en citron som har et opgør.

 

jeg kan seriøst ikke bevæge mine arme mere nu.

det er et problem da jeg i aften skal på scenen på Bremen og præsentere et upcoming band. jeg håber ikke jeg skal holde mikrofonen selv…

det er Simon Kvamm der er sprechstallmeister til arrangementet. måske kan han holde den. eller endnu bedre, holde mine arme?

han hedder jo næsten også Simon Arm.

… aaarrrhhhh.

 

den var dårlig.

men som altid kan man skynde sig at sige noget en anden har sagt, som var endnu dummere:

min veninde spurgte mig for nylig om Simon Kvamm og Frank Hvam mon var brødre.
jeg forklarede hende at man ikke nødvendigvis er i familie selvom ens efternavne rimer.

tadaa!

hokus pokus, flyttet fokus.

 

og apropos fokus så skal jeg da lige ud af fotografere mig selv fra mest flatterende vinkel, under et efterårstræ i Kongens Have og efterfølgende uploade det til Instagram med ordene: “fall, my favourite time of year”.

eller. det skal jeg så ikke da jeg ikke kan få kameraet højt nok op, grundet lammelse i forbenene.

fotos nedefra skal forbydes. så er det sagt.

 

god weekend, misser.

 

 

 

funny finger

07.09.12 (Sys Bjerre) funny finger

min blog er en skændsel! hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen til at skrive noget oftere? og noget klogere?

 

måske fordi jeg skal kæmpe mig igennem tusindvis af spammails før jeg kan finde frem til virkelige menneske-beskeder som gemmer sig!
hvem er det/hvad er det der sender disse spammails?
(spammails. spammaaiills. spammis. spamæil. spa-mail. det lyder næsten rart?)

sidenote: er der nogen andre hvis underarme/håndled KLØR når disse bliver lagt på mac’ens … hvad hedder det .. landingsbræt? altså, der hvor de naturligt ligger når man skriver på tastaturet?
eller er det bare mig der har extremt følsomme håndled? meget bøss. jeg ved det.

men jeg kom fra spa-mailsne. hvad vil de?
hvilket budskab er der fx i følgende besked:

Lasagne med rf8get laks Ingredienser: 3 forkogte laasgne plader 100 g rf8get laks i skiver 100 g blancheret spinat piskeflf8de citronsaft dildFremgangsme5de:Piskeflf8de koges ned til den bliver tyk – smages til med citronsaft – hvorefter den blancherede spinat og hakkede dild tilse6ttes. Smf8r et ildfast fad og “byg” laasgnen i re6kkeff8lgen: Spinat, pasta og laks. Slut med spinat for syns, smags og god ordens skyld.=> Vi udskiftede dog i dette tilfe6lde laasgnepladerne med kartofler i skiver, da min mor synes det kunne ve6re le6kkert

FF?

mor synes det kunne ve6re le6kkert?
armen altså. (amagergensisk udtalt jamen, ikke en reference til føromtalte mac-udslæts-udsatte-underarme.)

derudover lyder det som en fucking kedelig fiskelasagne.
hvis du/I/det endelig skal bombe min inbox så gør det dog med nogle lidt mere interessante opskrifter.
“slut med spinat for syns, smags og god ordens skyld”.
FF!
undskyld mig, men det kommer til at se skide rodet ud, det kommer til at smage af det samme uanset rækkefølge (FF) og du/I/det skal IKKE snakke om “god orden” med mig, for så tror jeg nok lige jeg kan fortælle dig/jer/det en ting eller to om god opførsel rent spa-mail mæssigt…

men hele opskriften er jo også ligegyldigt for mor ville åbenbart hellere have moussaka.

når vi nu er ved mad:
her er et billede af en is som jeg synes har fået et dårligt navn.

 

er det kun mig der kommer til at tænke på den der youtube video med aben der lugter til sin finger og falder ned af grenen?

 

her er et billede af en pølse på et gulvtæppe.

 

imorgen skal jeg på besøg hos P3 til en snak om at være spejder.
for jeg har nemlig været spejder. i mange år. jeg kan godt binde dig et flagknob.
jeg kan også godt morse. lidt.
mest bare SOS, men har man egentlig brug for andet når det kommer til stykket?

 

ellers går det godt.

jeg er stadig syg. men min artiskok (som jeg glemte at spise fordi jeg skulle lave lasagne med ethundrede gram re6get laks i. not) er sprunget ud.

noget jeg ikke vidste at artiskokker kunne.

 

ja, citatet er jo fra Amélie. en af mine yndlingsfilm. (man lærer selvfølgelig også fransk til spejder. det er lidt ligesom at morse.)

men hvorfor F iphone nægter at stille skarpt på skokken er mig en gåde!
lige siden jeg tabte denne kære usmartphone på brostenene og frontglasset på mest ubarmhjertig vis splintredes, har den nægtet at stille skarpt på artiskokblomster.

(artiskokblomst er det eneste jeg har forsøgt at fotografere siden ulykken, så jeg ved faktisk ikke om den ville kunne/gide at stille skarpt på andet.)

det er irriterende.
men hvem havde vidst at en artiskok, i taknemmelighed over ikke at være blevet spist, ville blive så flot og lilla? omend lidt uskarp.

 

her er et eksempel på hvad jeg har lavet i august:

 

dette her har jeg også lavet i august:

 

og det her:

 

og:

 

og ikke mindst:

 

så alt i alt var det en god august.

jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig prøver at lave denne -ellers fuldstændig retningsløse- blog om til en form for “opsummering af min måned”. men det er måske meget godt.

jeg er træt. og lidt syg.

så nu vil jeg gå i seng. jeg kan heller ikke holde ud af have mine håndled liggende på den kradsende landingsbane mere.

sov godt, søde mennesker. og tænd for P3 imorgen mellem 14 og 16 hvis I vil vide sandheden om at være spejder.
les temps sont durs pour les rêveurs… (vær beredt. eller noget.)

 

knus fra sys